Beates klumme februar 2025. Hører du det min sjæl? Det handler om discipelskab.
Det er en slags puslespil at være skribent.Jegtænker, de fleste af os har skrevet breve i større eller mindre omfang. Under alle forhold er det gældende, at der skal dukke ideer op; noget som kildrer i ens inderste, og som helst skal opfattes som noget interessant af modtagerne af det skrevne. De to afsnit nedenfor har jeg aldrig set udgivet uden for Bibelen. Jeg har aldrig hørt en prædiken over dem. Jeg tænker, at enhver, der læser disse skriftudtog, må overvældes af den guddommelige autori-tet og kraft, der ligger i ordene. Og hvem er de oprindelig talt eller skrevet til:
Jeg er den eneste ene. Før mig blev en gud ej dannet, og efter mig kommer der ingen; jeg alene er Herren, uden mig er der ingen Frelser. Es. 43, 10.b. Jamen – frelser frahvad?Hvem er opponent til Gud den almægtige? Hvis vi taler om Satan, er selv han en del af skaberværket. Satan var en mage-løs engel skabt af Gud selv og givet beføjelser af en dimension, som er uden sammenligning med de frihedsgrader, vi har erfaret i historien: fx verdenskrige og ondskab. Lige for øjeblikket genlæser jeg kriminalhistorikken omkring rockerbandemiljøet, hvor der hersker giftighed på giftighed.
Den kursiverede tekst ovenfor er som en form for blindebuk. Ordene er så imponerende og fantas-tiske, og af en dimension så enorm at det synes for overvældende for et ordinært og almindeligt menneske at modtage. Er det menneskets virkelighed, at Gud den almægtige bringer sig i øjenhøjde med skabningen? Vi har intet, der tilnærmelsesvis ligner følgende tekst:
Herren drager ud som en helt, som en kriger vækker han sin lidenskab, han skriger, han udstøder kampråb, over for fjenderne bryster han sig af sin styrke. Es.42.13.
Han refererer efterfølgende til sammenligning med en fødende kvinde. Hvem er fjenderne? Hvor kommer den lange tekst fra, som følger efter den tidligere kursiverede tekst:
Jeg har tiet i lange tider, jeg har været tavs og holdt mig tilbage, – hvorfor? Nu skriger jeg som en fødende kvinde, jeg stønner og snapper efter vejret. Jeg lægger bjerg og høj øde og lader alt, hvad der gror der, visne; jeg gør floderne til fast land og tørrer oaserne ud. Jeg fører de blinde ad veje, de ikke kender, jeg leder dem ad stier, de ikke kender. Jeg gør mørket foran dem til lys, det bakkede land til slette. Det vil jeg gøre, og jeg opgiver det ikke. Es.42.14-16.
Jeg tænker, om Gud her er i færd med at skabe en ny jord og en ny himmel, hvor betingelserne for liv er på helt nye og guddommelige præmisser. Er der tale om tilstande, hvor menneskene kan leve og trives på vilkår som aldrig før? Udtrykket med at Gud vil føre blinde ad veje, de ikke kender, og at Han selv vil lede mennesket ad stier, som bringer helt nye forhold, er mere end usædvanlige. Der er ved at ske noget i det åndelige maskinrum; noget som aldrig har fundet sted tidligere. Mit spørgs-mål er følgende: Er Esajas manden, der er sat til at forløse de himmelske og nye tider? Er Esajas det menneske, der får lov til at forbinde de himmelske hemmeligheder med jordisk tid? Der er ikke andre steder i GT, hvor vi kommer så tæt på at forstå skabelsen og Guds tilskyndelse til at skabe go-de vilkår for sine mennesker:
Frygt ikke, for jeg er med dig. Fra østen bringer jeg dine børn, fra vesten samler jeg dig; jeg siger til norden: Giv mig dem! og til syden: Hold dem ikke tilbage!
Bring mine sønner fra det fjerne og mine døtre fra jordens ende, alle, der kaldes med mit navn, dem jeg har skabt til min ære, dem jeg har dannet og skabt. Es. 43.5-7. Da teksten ovenfor er tillagt pro-feten Esajas, må der have fundet en højst usædvanlig dialog sted. Det skrevne er skrevet i jeg-form, og da forfatteren tilkendegiver sig selv som Herren, altså Gud den Almægtige, må vi her stoppe op som aldrig før og bøje os for ordene: Jeg er den eneste ene. Før mig blev en gud ej dannet, og efter mig kommer der ingen; jeg alene er Herren, uden mig er der ingen Frelser. Det er her, vi har grund til sæk og aske. Det er som om, Faderen stiller sig lige over for den enkelte af os, ser os ind i øjne-ne, og kommer så med sin erklæring: Uden mig er der ingen Frelser. Igen må mit spørgsmål være: Frelser fra hvad? Der må være en trussel, mennesket endnu ikke er bekendt med. En trussel, som endnu ikke er givet noget navn. Hvem vover at forbande, når Han velsigne vil?
Vi har en digterisk metafor fra B.S. Ingemanns julesang: Julen har bragt velsignet bud. Her har dig-teren metaforen Livets Træ, der symboliserer liv, vækst, fornyelse og visdom. Det kan også repræ-sentere en forbindelse mellem jorden og himlen, og mellem mennesker og guddomme. Livets træ er også ofte et symbol på håb og fremtid, når vi delagtiggøres i Guds frelsesplaner og på styrke og
mod. Vi har brug for at få virkeligheden ind med skeer, og kan kun udbryde: Min Herre og min Gud!
Så står vi over for skaberens mirakelværk, der i denne sammenhæng ikke handler om dale og bjer-ge, men om Guds autoritet, Guds skaberevner, Guds uendelige kærlighed til det, som skal forblive skabt, mennesket, de levende væsener, og dertil kærlighedens muligheder blandt såvel mennesker som hele dyreverdenen. Her må jeg tilføje: Så længe Gud vil det. Vi er nødt til at give et gensvar, som handler om overgivelse:
Herre, jeg vil gerne tjene, tjene dig, og dig alene, tag og brug mig som du vil.
Hvad jeg ejer, har du givet, hver en evne, selve livet, dig det hele hører til.
Led mig, Frelser, ved din nåde, også når jeg selv vil råde og vil gå min egen vej!
Sæt mig, hvor jeg bedst kan gavne, o, men lad mig aldrig savne vished, at jeg tjener dig.
(Kristian Østergaard 1892)
Vi har en parallel i forhold til, at Jesus uddelegerer myndighed til disciplene i Matt. 10.1-4:
Han gav dem magt over urene ånder, så de kunne uddrive dem og helbrede al sygdom og lidelse.
Vi har en stærk tilkendegivelse af Johannes: Og vi så hans herlighed – en herlighed den enbårne har fra Faderen – fuld af nåde og sandhed. ??? skriftsted
Der kan ikke herske tvivl om, at Gud Fader ønsker vores medvirken til at fremme sin vilje i ver-den: I øvrigt kræves det kun, at en tjener er tro. Han er bare en tro tjener, og finder sin glæde og sin løn i at være det.???
Det er forunderligt at se, hvordan Gud Fader manifesterer sig ved at levendegøre sig i skriften og dermed i vores øjenhøjde.
Jeg har i min reol en usædvanlig bog; skrevet af Aage Andersen i 1982. Den gode Aage Andersen har forfattet, hvad jeg vil kalde en mageløs liste over, hvad der har været Jesu guddommelige hen-sigt med at komme til menneskehedens undsætning og dermed fri os fra Satans magt.
Jesus kom for at:
åbenbare Guds karakter og hensigter,
genoprette forbindelsen mellem Gud og mennesker,
genskabe det tabte gudsbillede i menneskene,
genopbygge Guds rige på jorden,
borttage al verdens synd,
frigøre fra syndens slaveri,
nedstyrte Satan og fravriste ham herredømmet over verden,
kontrollere historiens gang og verdens skæbne,
forlige Gud og mennesker,
tjene som Menneskesøn,
forkynde verdens ende og Kristi genkomst,
udsende sine tjenere som vidner til alle nationer og folk,
være kirkens grundvold og hoved,
leve sit liv på ny i de troendes hjerter,
opmuntre alle til at vælge frelse i stedet for fortabelse,
kalde til omvendelse og tro,
tjene som ypperstepræst,
virke som talsmand, forsvarer og mellemmand ved at gå i forbøn for syndere,
dømme verden med retfærdighed,
at advare: Natten kommer, da ingen kan arbejde!
Aage Andersen