Beates klumme november 2024. Blinde vinkler…? Det handler om discipelskab.
For at sikre at de bibelske begreber ikke går i kludder, indeholder klummen begivenheder, der dels knytter sig til profeten Elias og dels til profeten Elisa. Begge de herrer er at finde omkring 800-tallet før Kristus. Elisa var elev af profeten Elias, og profeten tilkaldte Elisa, mens Elisa gik og pløjede. Elisa arvede 2/3 af Elias´ ånd, og han arvede Elias` specielle kappe.
Jeg har gennem nogen tid puslet med tanker om, hvor forstående, eller hvor seende vi er i forhold til vore medmennesker. Er der noget, vi troende eller ikke troende er blinde over for, uden at vi ved det? Er der noget i hverdagen, vi ikke ser – eller overser? Har vi så travlt, at der ikke længere er tid til den, måske, tiltrængte snak, som blot tænkes som noget forbipasserende, men hvor det viser sig, at der er mere end løs snak under overfladen. Hvis man kunne købe klogskab og visdom, ville ver-den formentlig forme sig anderledes, end hvad tilfældet er. Når jeg i overskriften stiller spørgsmå-let om, hvorvidt der er noget, vi er blinde over for, kan jeg dels referere til vort almindelige hver-dagsliv og dels til den visdom, og tilskyndelse, som Bibelen åbner for.
Når jeg surfer på nettet, får jeg mulighed for at udfærdige en konklusion på mit eget spørgsmål: Vi har alle blinde vinkler, der betyder, at der er sider af os selv vi ikke ser. Disse blinde vinkler rummer en række psykologiske og emotionelle bias, der påvirker vores handlinger, følelser og tænkemåder. Her medtagerjeg et par svar fra anden side: Et svar lyder, at der refereres til mangel på viden og da-ta. Imidlertid bliver jeg guidet videre i retning af hospitalsvæsenet, der oplyser, at blinde vinkler kan føre til tragiske konsekvenser eller forhindre behandling af en formodet diagnose. Som mangeårig aktør i sundhedsvæsenet kan jeg sagtens acceptere begge forklaringer. Vi skal ind ihverdagens trummerum, hvor det næsten ikke er til at få øje på egne fejl, grovheder eller direkte ondskab; deri-mod ser man så let som ingenting den mindste lille fejl hos sine medmennesker. Vender jeg mig samtidig mod min bibel, finder jeg utallige eksempler på, hvordan Gud agerer til gode for os men-nesker. Imidlertid dukker der malurt op, hvor vi gerne vil holde os på kærlighedens vej. Matt. 7, 3: Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Det er lige før, jeg kan skrive; vi lader billedet stå et øjeblik.Det er her, vi får en mulighed for at ransage vores samvittighed mht. mulige blinde vinkler.
Jeg har en fornemmelse af, at jeg, ved at læse de gammeltestamentlige skrifter, på en måde bliver mere følsom over for den måde, hvorpå disse skrifter åbner sig. Jeg kan ligesom kravle ind i de be-skrevne forløb, og jeg kan lide, at teksterne kravler hen imod mig. De følgende tekster er ikke avis-nyheder, men et stykke helikopterperspektiv, hvor vi dvæler ved nogle begivenheder, hvor Gud er mere end på. Adskillige af de bibelske tekster er meget dramatiske, men jeg tænker, det er afgø-rende, vi fastholder disse tekster som en form for vores egen erfaring. Vi skal både belæres og op-læres til at kunne begribe og fastholde de begivenheder, vi læser om. Alle bibelord og alle tekster er fastholdt, for at vi skal blive vise. De gamle tekster opdrager os i åndelig forstand, fordi de er en del af verdenshistorien, og det samme er vi. Vi kan bidrage til, at Guds Ord fastholdes, ved at vores personlighed og karakter bliver testet i den hverdag, vi er en del af. Det er en mulighed til, i ved-varende grad, at modarbejde blinde vinkler.
I 1. Kongebog kap. 21 dykker vi ned på et tidspunkt, hvor aramæerkongen Akab er i krig med Israel. Der er en lidt katten efter musen situation. Hver gang aramæerne gør udfald, er der allerede guddommelig assistance på vej til Israel. Det ser ud som om, aramæer-kongen er ved at koge over af raseri. Han vil vide, hvem der røber hans strategier, og svaret lyder: Elias, profeten i Israel, fortæller Israels konge hvert ord, du siger i dit sovekammer. Her må det være rimeligt at bruge udtrykket skakmat, for det er, hvad aramæerkongen er. Vi skal nu efterfølgende forstå, at Elias er bortrykket.
Nu retter vi blikket mod profeten Elisa. Følgende er en af de mest profetisk sublime og drastiske be-givenheder, vi får beskrevet. Jeg tror ikke, vi har en tilsvarende historik noget sted i GT. Historien er, som følger: Om natten havde aramæerkongen omringet byen med en stor mængde soldater. Sit-uationen var skræmmende og frygtindgydende. Jeg citerer her direkte efter bibelteksten: Da Guds-mandens tjener tidligt næste morgen gik ud, opdagede han, at en hærstyrke med heste og vogne havde omringet byen. Den unge mand spurgte ham: Ak, Herre, hvad skal vi gøre? Men han sagde: Frygt ikke, der er flere på vores side end på deres. Så bad Elisa: Herre, åbne øjnene på ham, så han kan se: Herren åbnede den unge mands øjne, og han så, at bjerget var fuldt af ildheste og ildvogne rundt om Elisa. Her er det, at jeg kommer i tanke om en sang:
Der er hjælp undervejs, engle kommer med bud, om de tøver, de frem dog skal nå, for det lovede himmelens vældige Gud. Stol på mig, og du hjælpen skal få. Israel gennemlevede en farlig tid efter Elias` bortrykkelse. Profeten Elisa fik sit mandat, og drejede indtil flere gange aramæerkongen en knap. Der er absolut ingen blinde vinkler her. Historiemæssigt bevæger vi os hen mod den tid, hvor Akazja, Kong Akabs søn, blev konge.Kongesønnen Akazia var kommet slemt til skade ved et fald ud af et vindue. Hvad stiller man op, når den kommende konge med nød og næppe har unddraget sig døden. Man spørger den gud, Ekrons Gud, som kongeslægten tidligere har søgt råd hos: Kom-mer han sig, eller kommer han sig ikke? Tja; Herrens engel har kommunikeret til Elisa, som videre-bringer budskabet: Dette siger Herren: Er det, fordi der ikke er nogen Gud i Israel, at I går spørger Ekrons Gud? Her kan vi med stor klarhed tale om en enorm blind vinkel. Det er jo netop, fordi kon-geslægten er bælgøjet, de ikke fatter det guddommelige koncept i skikkelse af Elisa. Dudør af det her Akazia!Det ser ud til, Akazia klæber sig til livet, og at han, med alle til rådighed stående mulig-heder, vil fremtvinge, at han ikke skal dø. Her følger så et forløb, der siger meget om datidens kon-gers magt over mennesker. Vi bliver tilskuere til 3 historiske og yderst dramatiske etaper.
Etape 1: Kongen er dødirriteret. Han strammer tommelskruerne på Elisa, og hidkalder garden; en delingsenhed på 50 mand. Elisa har værsågod at makke ret, og kongen vil på den måde tvinge pro-feten til at gøre det ønskede helbredelsesmirakel.
Nu er vi tilskuere til en kommando, som må være udtalt af en militærofficer: Du Gudsmand, kongen byder: Kom ned! Jeg mener, vi skal forstå, at profeten befinder sig på et bjerg, som han efter eget
ønske kunne bevæge sig op eller ned af. Elisa synes ikke at være interesseret i at efterkomme mili-tærofficerens kommando. På danskkan vi tolke situationen som:Kong Akab! Du og dine krigsfolkkan rende og hoppe!Skulle Herrens gudsmand agere stikirenddreng for kongens officer? Det efter-følgende er så godt, for Elisa er på plads: Så sandt jeg er en gudsmand, skal der falde ild ned fra himlen og fortære dig og din deling. Hvad vi hører, er ikke blot et udtryk for vrede. Nej! Elisa er ra-sende, og det i en sådan grad, at han forbander såvel officeren som hans deling. Hvilken autoritet – hvilket drama. Der er absolut ingen blinde vinkler her. Og hvad sker så? Himlen åbnede sig, og der faldt ild ned og fortærede officeren og hansdeling. Du godeste. Det er vist første gang i Bibelen, vi læser om en sådan voldsomhed leveret af én af Guds profeter.
Etape 2: Kongen sendte endnu en delingsfører med et nyt sæt på 50 mand. Elisas svar var: Så sandt jeg er en gudsmand, skal der falde ild ned fra himlen og fortære dig og din deling. Endnu engang faldt Guds ild ned fra Himlen og fortærede ham og hans deling. Heller ikke nogle blinde vinkler her; men et strålende klarsyn.
Etape 3: For tredje gang sendte kongen en delingsfører af sted med halvtreds mand. Det synes som om, vi skal forstå, at den tredje delingsfører har en anden tilgang til Elisa end blot at forlange en ydelse fra ham. Delingsføreren har måske forladt sin deling for at nærme sig profeten på en re-spektfuld måde. I hvert fald når han frem til Elisa, og her falder han på knæ og bønfalder ham: Du gudsmand, måtte mit liv og dine halvtreds tjeneres liv være dyrebart i dine øjne! Ild er faldet ned fra himlen og har fortæret de to forrige delingsførere og deres delinger. Måtte mit liv være dyrebart i dine øjne. Herrens engel sagde da til Elisa: Følg med ham ned, og vær ikke bange for ham. Gud åbner processen forElisa: Han sover ikke og slumrer ej, Han der våger over Israel. Gud har ingen blinde vinkler. Tilbage til handlingen med Elisa. Konsekvensen blev da også, at de spejdere og kri-gere, som var i Aramæerkongens sold, fik lange næser hele tiden, fordi gudsmanden til stadighed var forud i krigsprocessen. Ingen blinde vinkler her.
Blinde vinkler kan sagtens have med egoet at gøre. Det er næsten ikke til at få øje på egne fejl, grovheder eller ondskab, derimod ser man så let som ingenting den mindste lille fejl hos et andet menneske. Vender jeg mig mod min Bibel, finder jeg utallige eksempler på, hvordan Gud agerer til gode for os mennesker. Imidlertid dukker der ofte malurt op, hvor vi gerne vil holde os på kærlighe-dens vej. Matt. 7, 3: Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Det er lige før, jeg igen kan skrive; vi lader billedet stå et øjeblik.Det er her, vi får lej-lighed til at ransage vores samvittighed mht. livets blinde vinkler. Hvis vi bliver i de bibelske begre-ber og bevæger os hen mod menneskelige følelser som kærlighed, overvældes jeg af formuleringen om, at kærligheden skjuler en mangfoldighed af synder. Det må være her, låget vippes af en umåde-lig kæmpestor krukke med en label, der siger: Men størst af alt er kærligheden. Og: Den evige Gud er en bolig, og hernede er de evige arme. 5. Mos. 33, 27.