April 2024

Beates klumme april 2024 – Rusland – Tro, håb, erfaring. Det handler om discipelskab.

Matt. 5. Bibelen 2020:

Vers 1. Da Jesus så de mange mennesker, gik han op på et bjerg og satte sig. Disciplene kom hen til ham, og han gav sig til at undervise folk.

Vers 20: Hør nu her. I skal gøre det, Gud vil have, og det skal være med overskud.
I virkeligheden er I heldige, hvis I er fattige og har fået Helligånden, for I hører til hos Gud,

I er heldige, hvis I sørger, for I vil blive trøstet,.
I er heldige, hvis I er små og ubetydelige, for I vil overtage jorden.
I er heldige, hvis I længes efter, at det bliver, som Gud vil have, for jeres længsel vil blive opfyldt.
I er heldige, hvis I hjælper andre, for I vil selv få hjælp.
I er heldige, hvis I er uden bagtanker, for I vil se Gud.
I er heldige, hvis I skaber fred. for Gud vil kalde jer sine børn.
I er heldige, hvis I bliver forfulgt, fordi I gør det, Gud vil have, for I hører til hos Gud.

I er heldige, når man håner jer, forfølger jer og lyver om jer på grund af mig. I har grund til at glæde jer, for i himlen får I jeres belønning. Og husk, at engang blev profeterne forfulgt på samme måde.

Jeg bruger en del tid på at orientere mig om, hvad der sker i Ukraine, og hvilke træk Putins rådgive-re kommer op med. Jeg undrer mig over konceptet USSR, Sovjetunionen, Rusland. Det rammer mig også, at Putins magt er så vidtrækkende, som tilfældet er. Jeg tænker, at der må være en slags rus-sisk syge, som forvolder alt det stygge i et ellers, og på så mange måder, fantastisk land.

I det følgende giver jeg udtryk for en smerte, som jeg ikke kan placere på anden vis, end at Putin forråder den russiske sjæl. Manden knuser, hvad et enormt antal russere har kæmpet for, for at o-verleve i forhold til at skabe sig en fremtid.

Et er sikkert: Freden er ikke umiddelbart i sigte. Så vi må vente – og bede. Rusland er og bliver en mærkelig konstellation, hvad enten vi betragter landet som stormagt eller som en sølle stakkel, der ikke evner at skabe trivsel og normalitet for de mange, mange mennesker, der hører til der. Igennem alle årene har befolkningen i Rusland spændt fra mange ludfattige mennesker til den overklasse, som blev benævnet oligarkerne. Besynderligt er det, at selv af denne kategori af personer er mange blevet nedslagtede inden for de seneste år. Min relativt nye kontakt til den ukrainske menighed, som vi lægger hus til i vores kirke, minder mig om urimeligheden mellem meget privilegerede og meget ubemidlede.

I mine yngre dage havde jeg en faible for russisk kultur. Jeg ønskede mig til Vinterpaladset i Sct. Petersborg for at kunne betragte den store udstilling af Fabergés utrolige skønne, og kostbare æg. Fabergé-huset nåede at lave 50 af de såkaldte kejserlige påskeæg, hvoraf angiveligt 43 er bevaret. Beskuelsen af de skønne æg har jeg måtte overlade til andre.

Som musiker favnede jeg og hørte de russiske komponister fortolket gennem såvel de store symfo-niorkestre som koncertpianister og strygerensembler. Jeg svømmede, og svømmer stadig i de gam-le indspildninger med Bachs dobbeltkoncert fremført at russiske orkestre. Jeg har spillet Tchaikov-skys musik på mit flygel. I mine bogreoler glæder jeg mig over at kunne stryge ryggene på et herligt udvalg af russisk litteratur: Leonid Tsypkivs En sommer i Baden-Baden, Leo Tolstojs Anna Karenin bind 1 og 2, herefter Dostojevskijs Brødrene Karamassotf bind 1, 2, 3. Så følger Borus Akunins Vinterdronningen. Danske Leif Davidsen, som jeg skatter, er kommet med i rækken af forfattere med et russisk ærinde. Mon ikke mange i DK har gjort sig bekendt med Dostojevskijs sidste rejse?
Jeg skatter, at Alexandra Tolstoj har evnet, at samle en mængde info i en bog om sin far. Bogen er en paperbag på 313 sider trykt med meget små bogstaver. Bogen er overvældende rig på begivenhe-der i Tolstojs liv. Noget mere tilgængeligt er et lille lækkert genoptryk af Leo Tolstojs Bekendelser udkommet på Kristeligt Dagblads forlag – 130 sider i A5-format i 2017. Manden må have haft en meget høj IQ. Han kunne flere sprog – bl.a. læste han bibelen på græsk. Tolstoj fandt svar på sit spørgsmål om, hvad meningen er med livet, da han indså, at menneskelivet er Guds bestemmelse; at livet er selve meningen. At han levede ved Guds vilje. Manden deler sit hjerteblod med læseren, og

det er ham, der har inspireret mig til nærværende klumme, hvor jeg berører russiske tanker og fø-lelser.

Jeg skifter nu spor. Jeg træder næppe nogen over tæerne ved at fremsætte, at Rusland, historisk set, er besynderlig sammensat. Jeg mener at vide følgende: Under 2. Verdenskrig nedfældede Hitlers to sekretærer stort set alt om, hvad Hitler foretog sig. Den skriftlige volumen blev omsat i bogform. Jeg er ikke bekendt med, hvordan det er gået for sig, men Stalin ønskede at vide alt, der rørte sig omkring Hitler, og det blev til et bogværk: Stalins Hitler dossier. Bogen er umådelig tung, men meget informativ. Bogen kan stadig købes. Efter sigende skulle det originale eksemplar befinde sig i Kreml.

I øvrigt om Stalin: Det antages, at manden havde stærke paranoide træk – ikke underligt med tanke på, hvad manden har begået af grusomheder. Stalins vagtkorps skulle have berettet at Stalin, den sidste aften, gik til ro, og at han ikke, på nogen måde ville forstyrres. Det blev han heller ikke. Man-den gik i seng, fik en hjerneblødning, hvor han lå hjælpeløs – og døde uden nogen omkring sig.

Lidt tørre facts fra Wikipedia: Svetlana Iosifovna Allilujeva, senere kaldet Lana Peters, var det yng-ste barn og eneste datter af den Sovjetunionens leder Josef Stalin og dennes ægtefælle Nadesjda Al-lilujeva. Født:28. februar 1926Moskva, Rusland. Død:22. november 2011, Wisconsin, USA.

Josef Stalin har præget Rusland på måder, som kun kan vække afsky. Stalins ærinde var magt, og historien er ikke i tvivl om, at det var mandens paranoia, der ledede til hans terrorregime. Stalin stræbte på enhver måde at vide mest muligt om Hitlers gøren og laden. Stalin tog bestik af, hvad Hitler foretog sig – derfor bogen!
Fantastiske Bent Jensen skrev i 2002 bogen Gulag og Glemsel med undertitlen: Ruslands tragedie og Vestens hukommelsestab i det 20. århundrede. Jeg citerer direkte, hvad Bent Jensen har skrevet indledningsvis i sin bog:

Denne bogs formål er at belyse den tragedie, der ramte et af Danmarks nærområder, Rusland, i det 20. århundrede. Jeg tror, at det er vigtigt at kende til denne tragedie og forsøge at forstå dens årsa-ger. Jeg tror på den forslidte frase om, at sandheden er konkret. Jeg har derfor forsøgt at skildre tragedien og de forbrydelser, der forvoldte tragedien, så konkret og så nært på som muligt – dvs. belyse begivenhederne ved instrukser, rapporter, breve, dagbøger og øjenvidneskildringer i disse forskellige kilders eget sprog omend i min oversættelse.
Jeg var ikke kommet ret langt ind i Bent Jensen bog, før jeg forstod hvor rædselsvækkende en tid menneskene i Rusland har skullet igennem, og hvor omfattende det kommunistiske vanvid bredte sig ud. Putin er vel yngel af netop dette? Jeg har grædt mig igennem mange af passagerne. Jeg kan, historisk set, godt tænke mig ind i begrebet det russiske nærområde i den forstand, at Danmark har bidraget til den royale linje i Rusland ved, at vores kong Christian d. 9.’s datter Dagmar blev Zarina – kejserinde af Rusland. Danmark blev dermed en del af den store fortælling mod øst. Kejserinde Dagmar ferierede ofte i på Hvidøre Slot i Klampenborg sammen med sin øvrige kongelige, russiske familie. Det danske bidrag til det engelske kongehus ferierede ofte på Krim. Den store russiske hi-storie omfatter også tilflytning af jøder omkring det 8. århundrede. Grupperingerne var i området af det sydlige Rusland, dvs. de tilrejsende kom dels fra det byzantinske rige, Kaukasien og dels fra Khazarernes rige. Disse grupperinger var allerede da overgået til jødedommen. I 1113 udgik der for-bud mod deres ophold, og det gentoges senere, blandt andet i 1743, hvor 35.000 jøder udvistes af riget. Dog fandtes der endnu kristne sekter i Rusland helt frem til efter afslutningen af 1.Ver-denskrig. Det tyder på jødisk indflydelse, at man har flere efterretninger om, at jødiske proselytter er blevet brændte. (Wikipedia)

Der er et forløb, jeg aldrig vil glemme. Følgende er citeret fra avisen Udfordringen september 2021: Ida Nudel – født i 1931 i Novorossiysk ved Sortehavet. Hendes far døde i kamp for den røde hær i slaget ved Stalingrad. Størstedelen af hendes familie, forældre, bedsteforældre, tante og onkel og seks børn og alle øvrige slægtninge undtagen hendes eneste søster Elena blev myrdet eller gasset ihjel i dødskøretøjer i Ukraine af tyske nazister. I Moskva blev Ida Nudel et symbol på håb, og var frontfigur blandt utallige sovjetiske jøder, som længtes efter frihed, men under det sovjetiske styre blev nægtet udrejsetilladelse, de såkaldte refuseniks. Efter 16 års lidelser, forfølgelser af KGB, forhør, tvungne forvisninger, eksil i Sibirien, chikanerier og tortur fik hun i 1987 langt om længe tilladelse til at forlade Sovjetunionen. Jeg vil slutte klummen med: Stakkels Rusland; et land med så meget på samvittigeden…!