November 2023

Beates klumme november 2023. En broget forelskelse. Det handler om discipelskab.

Jeg må erkende, at jeg i min fremskredne alder er blevet ramt af en form for Amors Pil, dog ikke i den forstand, at jeg har kastet min kærlighed på et bestemt mand. Det er værre end som så: Jeg er ramt af flere af slagsen. Det lyder måske kryptisk, men det er ikke så galt endda. Jeg har, lidt overraskende for mig selv, måttet konstatere, at 5 fremtrædende historiske personer, over tid, er blevet betydelige faktorer i mit liv. For at give udtryk for mine følelser, gør jeg, i nærværende klumme, brug af flere direkte citater fra de omtalte herrer.

Mand nr. 1 er Søren Kierkegaard
Der er en sødme og en varme, der forenes i flere af Søren Kierkegaards tekster. Han virker så ivrig efter at meddele sig ud i samfundet – med Bibelen i hånden. Det har overrasket mig, at manden syntes at be-skæftige sig primært med tekster fra Det nye Testamente, men der er intet lovisk eller noget med løftede pegefingre, derimod taler han opmuntrende. Følgende skriftsted udgør et fundament for Kierkegaards op- fordring til at elske Gud og elske næsten. Citat: Jesus svarede: Du skal elske Herren, din Gud, af hele dit hjerte, med liv og sjæl og med alle dine tanker. Det er det største og fornemmeste bud. Der er også et andet bud, som er lige så vigtigt: Du skal elske din næste som dig selv. Mat. 22: 37-40. Kierkegaard op- fordrer os til at omsætte det, vi læser – til praktisk handling. Vi skal elske hinanden på bibelsk vis. Kier-kegaards formulering kan forekomme lidt kryptisk, men der er mening i forløbet. Citat: Når buddet for-stås ret, siger det tillige det omvendte: Du skal elske din næste som dig selv, men når buddet forstås ret, siger det tillige det omvendte: Du skal elske dig selv på den rette måde. Dersom nogen derfor ikke af kris-tendommen vil lære at elske sig selv på den rette måde, kan han heller ikke elske næsten. Det er, som om der gået verbal soduko i teksten, men Kierkegaard lander på begge ben, hvilket bliver til en hjertevarmer hos mig. Jeg er ret sent i livet kommet i gang med at læse Kierkegaard. Hans forfatterskab og adfærd kommer til udtryk i en broget masse, som jeg har kastet mig ud i.

Mand nr. 2 er Kaj Munk.
Jeg er ramt af Kaj Munks digtning og hele hans store forfatterskab, det gælder såvel skuespil som roma-ner – og alle hans mange digte, som favner Danmark på mange måder. Jeg behøver blot at minde om dig-tet: Den blå anemone med indledningsordene: Hvad var det dog, der skete! Mindre kendt er måske hans historier om jagt, og om hans kloge jagthund, som er ret så underholdende. Mange danskere af den ældre generation vil ikke have undværet erindringsværket Foråret så sagte kommer. En af hans mest rørende salmer, om ham selv, er denne, og her må jeg hver gang have mit lommetørklæde frem:
Jeg venter dig, Herre Jesus til dom, hvert øjeblik, jeg ser mig om.
Hastig du komme kan og brat i hver en time ved dag og nat
Lad brænde mit hjertes lampe beredt i tro, i håb og i kærlighed.
Jeg sover eller våger, da være jeg din, jeg lever eller dør, da være du min.
Og når du kommer, kom mild og blid, og gør mig salig til evig tid.
I sin erindringsbog om Kaj Munk skriver Jens Kristian Lings, at Kaj Munk under 2. Verdenskrig nok var den mest populære dansker i Danmark. Citat: Han var usædvanlig modig og offentligt turde sige ting, som andre blot vovede at tænke i det stille. Måske forudsagde Kaj Munk som 23-årig sin skæbne i et brev til studie-kammeraten Blicher Winther i 1921. Citat: Bare det, at der etsteds ude i Landet, i en Præste-gaard eller en husmands søn, lever et Menneske, der er idealet tro, det er så meget værd, at det er værd at leve for. Og måske kan man endda engang kan få lov til at modtage martyriets stedsegrønne Krans; – jeg kan sikkert let nok få den. Det faldt ham naturligt at tænke, at han var bestemt til noget særligt.
Kaj Munk talte Roma imod og blev en sten i skoen. Derfor blev han, d. 4. januar 1944, likvideret; ikke langt fra sit hjem. Tyskeren Louis Nebel affyrede skuddet, der dræbte Kaj Munk. Lektor Knud Erik An-dersen skrev efterfølgende: Tyskerne regnede med, at mordet på Kaj Munk ville afskrække danskerne og svække modstandsviljen. Sådan gik det ikke.
I november i år var jeg i Vedersø Kirke, hvor Kaj Munk var præst i 20 år. Jeg har stået ved hans grav og fældet tårer. Jeg har tilbragt en time i Vedersø Kirke, hvor der kun var mig, så jeg gik op på prædikesto-len, hvorfra Kaj Munk har set ud over de mange bænkerækker. Jeg holdt om talerstolen, og da jeg for-nemmede ham, lod jeg mine tårer dryppe ned på den. Mit bekendtskab med Kaj Munk er relativt nyt, men
jeg er grebet af denne mand, hans intense gudsforhold og hans enorme produktion af skriverier. Danmark mistede noget umisteligt ved Kaj Munks alt for tidlige endeligt.

Mand nummer 3 er Per Stig Møller
Jeg er overbevist om, at Per Stig Møller er den bedste udenrigsminister Danmark har haft. En mand med karakter: En mand med et gudsforhold. Hans indsigt, forståelse for, og kontakt med hvad der rør sig på den internationale scene er formidabel. Hvert år d. 24-.12. kl. 16. er der en mindehøjtidelighed i Minde-lunden i Hellerup. Vi er mange, der møder op for at mindes de mænd og kvinder, der mistede livet under 2. Verdenskrig. Alle krigergrave er dækket af gran, og der er lys på gravene. Overalt står hjemmeværns-soldater. I året 2021 var Per Stig Møller dagens taler. Han indledte med et citat af Harald Jansen Svarre, som den d. 8.juni 1944 om morgenen, sagde til sin mor og sine søskende: Jeg er en dansk mand og kunne ikke sige nej til det, jeg skulle gøre. Kort efter var han henrettet her i Ryvangen. Per Stig Møller fortsatte sin tale, som han har udgivet. Jeg citerer en passage, der viser, hvor forudseende Per Stig Møller var: Eu-ropa står et farligere sted, end vi har gjort i 75 år, og vore interne udfordringer er blevet vanskeligere at håndtere, fordi vi er mere splittede og mindre tolerante end før. I stedet for at se os som et samfund, deler identitetspolitikken os nu op i stammer. Hadet i dag er ikke påført os af en fremmed magt, og igen må vi pege på os selv. Det er jo os selv, der polariserer. Det er derfor også os selv, der kan standse det. For, som Jørgen Frederik Winter skrev til sin hustru før sin henrettelse den 6. april 1945, så vil deres datter sikkert komme til at hade tyskerne, fordi de henrettede hendes far, men, skrev han: Dette had må du standse, det nytter ikke noget. Før sin henrettelse bad han familien tage et tysk barn til sig!
Per Stig Møller har stor indsigt i Kaj Munks historik og forfatterskab. I 1995 udgav Per Stig Møller Kaj Munks Navigare necesse; tolv digte om Danmark skrevet i 1940. Bogen er et smukt, og ganske dejligt stykke kulturhistorie, der taler til hjertet – mit hjerte.

Mand nummer 4 er Pastor Børge Haahr Andersen
Mit hjerte bliver varmt, når jeg sidder med Børge Haahr Andersens bøger, som han har skrevet seks af. Her har vi en mand, der skriver varmt og kærligt om sit familieliv med baggrund i det vestjyske. Børge Haahr Andersens skrivestil er en skøn kombination af dyb bibelsk alvor og jysk humor. Han er en Helligåndens praktiker og en forkynder i øjenhøjde. Børge Haahr Andersen har med varme og kærlighed skrevet erindringsbogen Fra Slumstrup mark til Paradis. Citat: Når Bibelen taler om, at livet er kort, er det altid forbundet med, at Gud er evig og hans troskab og barmhjertighed er uden ophør. Set fra men-neskets begrænsede synsvinkel kan lidelse, sygdom og død synes at være de stærkeste kræfter i et men-neskes liv. Uanset hvor højt vi elsker vores nærmeste, kan det ikke forhindre dem i at dø fra os. Men der findes en udefrakommende magt, som er stærkere end døden. Det er hemmeligheden bag Jesu opstandel-se og de mange steder i Jesu forkyndelse, hvor han giver os indblik i, at hans betydning går ud over jor-delivets grænse. Over for os skrøbelige, sårede, dødelige mennesker står Gud og Guds søn som repræsen-tant for en magt, der sprænger selv dødens grænse. Vi tror på en levende Kristus, et levende håb, og et liv før, gennem og efter døden.

Mand nummer 5 er Henri J. M. Nouwen
Hollænderen Henri J. M. Nouwen har et vældigt forfatterskab bag sig, og der var noget åndeligt aristo-kratisk over ham. Manden rummede en særlig dimension i sin måde at være en Jesu discipel på, både i sin adfærd, som underviser og i sin elskelige og særlige adfærd som sjælesørger. Henri J. M. Nouwen har rejst over hele jorden, og hvor han er kommet frem, har han båret en hjertelighed med sig i mødet med et hav af mennesker.
Alle mine klummer bærer overskriften: Det handler om discipelskab. Ovenstående 5 forfattere skriver ud fra dimensionen, at de er disciple i bibelsk forstand. Henri J. M. Nouwen formulerer sig sådan om disci-pelskabet: Det er at give Guds kærlighed et konkret udtryk – og det kan tage mange former. Nogle men-nesker er meget hurtige til at udtrykke deres kærlighed. Andres kærlighed kommer til udtryk som indig-nation – når de ser mennesker blive uretfærdigt behandlet, går de straks i aktion. Andre har en meget mild kærlighed – de udstråler gæstfrihed og skaber fællesskab, hvor de er. Andre igen har en stille, mere skjult kærlighed. Vi har alle vores egen måde at udtrykke Guds kærlighed på. Den er så rig og overvæl-dende, at der er brug for mange mennesker til at gøre den synlig. Og de mange måder at vise Guds kær-lighed på supplerer hinanden.