Beates klumme marts 2023. Troværdighed, sandhed og samvittighed. Det handler om discipelskab.
En far sad en stund, med sin seksårige søn, og talte lidt om livet. Faren siger til sin dreng: Du skal altid tale sandt min dreng, og du skal ikke lyve. Jeg ved, hvordan det er, for jeg har prøvet begge dele. Hvilken erkendelse. Sandheden er en svær størrelse. Jeg tror ikke, et dødeligt menneske kan komme igennem livet uden at ty til usandheder, og helgener er, som vi ved, en uddød race. Vi er alle udfordrede på sandheden af den simple grund, at livet er komplekst.
I Det Nye Testamente fortælles det, at Jesus sagde til den romerske statholder Pilatus, at han var kommet til verden for at vidne om sandheden, og at enhver, som er af sandheden, skal høre hans stemme. Hertil svarede Pilatus: Tja, hvad er sandhed? (Joh. 18. 37-38 Bibelen 2020). Det er pinligt, at en betroet romersk senator tilsyneladende er forvirret mht. begrebet sandhed. I så fald er der intet at sige til, at romerriget kæntrede.
Jeg tiltrækkes af tvisten mellem sandhed og usandhed. Det er her retssystemet praktiseres, og Gud være lovet, at vi har et, forholdsvis, velfungerende retssystem. Fra skabelsen er menneskets virkelighed spændingsfeltet mellem det sande og det usande. Gud gav 10 enkle anvisninger på, hvordan relationen til Ham, og relationen mennesker imellem, skulle udleves. Sådan og sådan skal du gøre, og sådan og sådan skal du ikke gøre. Konceptet skulle vel være nogenlunde til at håndtere? Hvor svært kunne det lige være? Historien viser, at der har været betragtelige bump på vejen. Prædikerens bog i Det Gamle Testamente har en skøn formulering, når det drejer sig om den menneskelige karakter: Dog se, det fandt jeg, at Gud har skabt Menneskene, som de bør være; men de har så mange sære ting for (Præd. 7.29).
Det, med de mange sære ting, er der adskillige eksempler på i historien. Danmark har sin helt egen historik, hvad det angår. Da jeg var, hørte jeg om Edderkoppen, en skurk i den københavnske underverden engang i 40’erne. Det er ikke småting, pågældende var involveret i; sortbørshandel af rationeringsmærker, guldbarretyveri, smugleri af cigaretter og alkohol, falske dollar- og pundsedler og ulovligt hasardspil. Ved optrævling af sagerne viste det sig, at Københavns Politi deltog aktivt i ulovlighederne; altså korruption i et uhyre omfang. Omtalte Edderkop må have været ypperligt begavet.
Mange mennesker må være blevet skadet gennem en så omfattende kriminalitet med malende betegnelser som: Ugerninger, misgerninger, udåd, skændselsgerninger, niddingsdåd og niddingsværk. Samlet under et; forbrydelser. Hvad der før er sket, vil ske igen, Hvad der før er gjort, vil blive gjort igen. Der er intet nyt under solen. Der er intet nyt, der kommer op i nutiden, som ikke også er sket i fortiden. (Præd. 1.9-10).
Man kunne forledes til at tro, at Prædikerens kommentar kunne være af retrospektiv art. Denne gamle konge, søn af David, levede omkring år 1900 før Kristus. Manden har kendt til Mosebøgerne, der er 3.500 år gamle. Sandsynligheden taler dermed for, at han har kendt beskrivelsen af 1. Mos. 2.16-17, der rummer det fantastiske drama omkring noget, der burde være ganske enkelt at efterleve. Gud tog nu mennesket med ind i Edens have og satte ham til at dyrke og passe den. Så langt så godt. Gud har slået ud med armene, og Han har peget på alle herlighederne. Spis løs! Nyd forskellene på de mange frugter. Men OBS-OBS! Træet, der giver viden om både godt og ondt, skal du holde dig fra. Med andre ord; ét fejltrin fra din side, og du vil erfare indsigter, såvel gode som dårlige, der vil koste dig den frihed, som jeg ønsker for dig og dine efterfølgere.
Det er, som om Prædikeren sukker og nikker; tja, hvad kunne man vel forvente andet, end at det ville gå gruelig galt? Og vi må erkende, at det gik grueligt galt. Sandheden er, at: Der er intet nyt under solen. Hvem sagde forbuden frugt smager bedst? Jovist, men når der nu er så mange forskellige frugttræer at vælge imellem, som der tydeligvis var i netop Guds have, hvorfor så gå til yderligheder og agere direkte ulydigt? Det er jo ualmindeligt klodset det her. Har Adam og Eva problemer med hørelsen eller hvad? Nej, det er ikke hørelsen, der fejler noget, det er karakteren hos de to mennesker, der halter. At praktisere sandhed hænger sammen med vores karakter, som vel er det basale i vores personlighed. Menneskets ulydighedsfaktor og afvigelse fra sandheden er startet i paradisiske tilstande, men er senere eskaleret ud til hele menneskeheden. I det følgende er der eksempler fra en hverdag, vi alle kan nikke genkendende til:
Eks. 1: Vi kigger et barn ind i øjnene og siger: Det her må du ikke! Der, og lige der bliver vores pædagogik og fornuft tilintetgjort. Ungen gør, hvad der passer ham/hende, og vi voksne står som tabere. Hvorfor? Fordi der er et væld af psykologiske faktorer i den selvstændighed og den overlevelsesmekanisme, Gud har lagt i menneskets støbeform; her altså også hos de små størrelser, der endnu ikke har nået skelsår og alder. Her har vi den ustyrlige ulydelighedsfaktor, vi ikke kan komme uden om. Vi ønsker alle at overleve livets ubehageligheder, og lykkeligvis har de fleste af os haft sunde og gode opdragere, der har gjort os duelige til at agere hensigtsmæssigt og hensynsfuldt i forhold til vore omgivelser. Jeg krymper mig, når jeg møder udsagnet, jeg gør det, jeg føler, der er sandt for mig. Tolkningen af udsagnet kan være et mangehovedet uhyre, hvor der stort set ikke er grænser for, hvor skrækkeligt et menneske kan handle.
Eks. 2: Følgende er et eksempel på det ustyrlige ego. Min farfar, der var født i slutningen af 1800-tallet, fortalte følgende beretning. En soldat, i fuld mundering og med sabel ved siden, vandrede hen ad landevejen sammen med en mand, der skulle i samme retning. De passerede en mand, der i foroverbøjet stilling sorterede brænde. Soldaten trak sin sabel og huggede hovedet af manden. Den ledsagende mand blev oprørt og spurgte: Hvorfor huggede du hovedet af manden? Soldatens svar var blot: Han stod så godt for hug! Egoet gør, hvad det vil i betydningen, jeg laver mine egne regler, hvor upassende de end måtte være.
Eks. 3: Kong Salomon blev en dag opsøgt af to prostituerede kvinder, der hver netop havde født et drengebarn. Vi forstår, at kvinderne delte soverum. En af kvinderne havde ligget på en af de små babyer, og det var han død af. Kvinderne skændtes højlydt om, hvem det levende barn tilhørte. Begge gjorde krav på barnet. Salomon befaler, at den lille levende fyr skulle hugges over, så hver af kvinderne kunne få en halv dreng. Kvinde I bifaldt forslaget; hjerteløse, lede kvinde. Kvinde II blev panisk, Ak, nu føler jeg til fulde hjertets hårdhed, hjertes kulde, og indvilligede i at lade kvinde I beholde barnet. Denne indstilling overbeviste Salomon om, at den rette moder er kvinde II; kærlighedens sejr over selvet.
Eks. 4: Da Jesus vandrede rundt i Israel, gjorde Han erfaringer med mennesker fra alle samfundslag. Ved Sykars Brønd talte Han, fuld af kærlighed, med en løftet pegefinder, ind i en kvindes liv. Hun gik fra mødet med skuldrende nede og med nyt mod på tilværelsen. Kvinde, du er bedre end dit rygte. Kvinden blev et sandhedsvidne mht., hvad Jesus formåede; at retlede, trøste og opmuntre. En konstellation af et guddommeligt koncept som er tilgængeligt for den enkelte af os.
Eks. 5: Jeg følger en del retssager i USA. Jeg forundres over den råhed, ligegyldighed og egoisme, der ligger bag tiltalen i mange sager. Det er ikke fordi, danske skurke er spor bedre, men omfanget af kriminel råhed, og antallet af kriminelle handlinger, er på et andet niveau og end i DK.
En kvindelig højesteretsdommer på ca. 50 år procederede ved et usædvanlig voldsomt mord på et lille barn.
Den anklagede, en 45 årig mand, nægtede at have forbrudt sig. Han vedholdt, at barnets død ikke havde noget med ham at gøre. Dette udsagn blev gentaget til trods for, at den anklagedes DNA var over alt på den lille dreng og hans omgivelser. Anklagede var lænket til en kørestol, og han var iført spytmaske pga. sin udadreagerende adfærd.
Da sagen nærmede sig en afgørelse, begyndte dommeren at græde. Tårerne løb ned ad hendes kinder, og atmosfæren i det fyldte lokale, var intens. Hun henvendte sig til den anklagede og fortalte, at hun aldrig tidligere var kommet til at græde under en sag, men denne aktuelle situation, som anklagede, havde forårsaget, ramte hende. Aldrig tidligere havde hun oplevet et så, bestialsk maltrakteret barnelig.
De 12 jurymedlemmer havde én efter én afgivet deres stemme; skyldig! Den anklagede blev da også erklæret skyldig. Efterfølgende fulgte strafudmålingen.
Det kunne have været Gud Fader selv, der trak linjerne op mht. det velsignede og dejlige ved livet, som skulle have været mellem mor, far og det barn, som nu ikke længere var i live. Dommen faldt på livstid; uden mulighed for benådning eller strafnedsættelse.
Hvor vigtigt er det, at vi praktiserer at tale sandhed? Det er intet mindre end afgørende for enhver relation, og det er afgørende for vores livskvalitet. Løgn, bedrag, fortielser, og såkaldte hvide løgne er gift for en hvilken som helst relation. Når vi bliver bedraget eller løjet noget på, sker der et brud på såvel troværdighed som sandhed og samvittighed. Troværdigheden i forhold til det menneske, der handler sådan imod os, smuldrer meget hurtigt. Sandheden er, som en del af vores kultur, en vægtning i de relationer vi kommer ind i, og den er afgørende for, at et fremtidigt forhold skal lykkes.