Beates klumme februar 2023. Guddommelig varme. Det handler om discipelskab.
En storm er under opsejling. Vi bliver advaret om, at der kommer stormstød af orkanstyrke. Vestkysten står for skud. Jeg fylder min store tekop, som jeg fik foræret i 1994 – produceret hos Royal Copenhagen, med en velduftende og velsmagende te. I næsten 30 år har denne kop, i hvidt porcelæn med svungen hank og guld på drikkekanten, hanken og kanten af underkoppen, været en trofast, daglig brugsgenstand. Her har varmen fra teen og formgivningen af koppen bidraget stærkt til mit velbefindende. En æstetisk nydelse; omend det ikke er en varmekilde, jeg vil omtale som guddommelig varme. Der er dog noget særligt ved emner, eller genstande, der gentager sig i vores hverdag. Disse begivenheder, eller genstande, bliver en gennemgående kvalitet i vore liv. Det er noget, der er os kært; noget der varmer os.
Overskriften, Guddommelig varme, er imidlertid en inspirerende modsætning til den kulde, der når mig, når jeg gennemgår dagens nyhedsstof, hvor jeg konfronteres med rædslerne i verden. Ak nu føler jeg til fulde hjertets hårdhed hjertets kulde, lyder en linje i sangen Hil dig Frelser og Forsoner.
Jeg har i denne klumme valgt at fokusere på en kontrast til lyden af krig og ulykke. Jeg vil rette min opmærksomhed på steder, hvorfra jeg kan mærke og modtage guddommelig varme.
Umiddelbart ved starten af denne klumme kom Guds ord fra Jeremias 31.3 svævende ind i min indre øresnegl: Med en evig kærlighed har jeg elsket dig. Jeg smelter ved disse ord. Her er varme med en høj temperatur. Bibelen er med sit fantastiske indhold rig på ord, sætninger og vendinger, som er blevet udtalt i specifikke situationer, og de har, fra teksterne blev udgivet, formået at skabe nye tanker, inspiration og gyldighed i helt nye og inspirerende sammenhænge. Her citerer jeg fra Hebræerbrevets forfatter, som udtrykker sin begejstring på baggrund af sin erfaring: Guds Ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd. Det trænger igennem, og skiller sjæl fra marv og ånd fra ben, og er dommer over hjertets tanker og meninger (Hebr. 4.12). Her er ingen begrænsning for, hvor opmærksom, kærlig, omsorgsfuld og hjælpsom Gud Fader er. Der er liv, lægedom, trøst og indsigt at hente. Og her er det så, at jeg, ved starten af 2023, er ramt af en litterær, mental, historisk og guddommelig varme.
Hvordan skal vi dog kunne nå at læse al den fantastiske litteratur, vi har adgang til? Jeg kan blive helt stresset over den eventuelt manglende kapacitet til at indtage de enorme mængder af bogtitler, som er tilgængelige. Som single og pensionist kan jeg tage mig læsetid, når ikke mine øvrige aktiviteter kræver mig. Hvilken luksus. Jeg kan påbegynde læsningen af en bog på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af natten eller dagen, og slutte med at læse lige når det passer mig. Jeg erkender, at der ligger en latent trussel i læsning af tunge bøger. Jeg læser kun liggende, så en bog af en vis volumen kan forvolde vanskeligheder, hvis jeg falder i søvn, og den lander lige på brillerne over næsen.
Jeg har i sin tid arvet en del bøger efter mine forældre, og i årenes løb har jeg erhvervet mig adskillige reolmeter bøger. Ved starten af et nyt år støvsuger jeg alle bøger. Det er en tidskrævende aktivitet, men jeg vil ikke kunne overleve, at en gæst evt. fremdrager en bog fra reolerne og straks give sig til at nyse pga. støvmængden. Der er endnu en årsag til denne gennemgang af bøgerne. Jeg bliver opmærksom på bøger, jeg ikke har haft tættere kontakt med i flere år, og det er der indtil nu kommet megen inspiration ud af; helt aktuelt noget forunderligt der bringer guddommelig varme med sig.
Vores tidligere udenrigsminister Per Stig Møller fik i 2022 udgivet Aldrig skal Danmark dø; Kaj Munks avisdigte fra 1940. Værket er delikat i designet med smukke træsnit, der understøtter digtenes aktualitet i årets gang. Per Stig Møller er litterært talentfuld ud over det sædvanlige. Kaj Munks digte og bogens delikate opsætning betog mig. Jeg har ikke tidligere haft fokus på Kaj Munks produktion, ud over hans sange, men jeg er blevet varmet op på den front. Optaget af Kaj Munk, min nye kærlighed, blev jeg pludselig mindet om, at jeg faktisk aldrig havde læst hans bog Foråret så sagte kommer; én af bøgerne jeg har arvet efter mine forældre. En vægtig bog; stor i formatet og med en flot indbinding. Og så skete det: Kærlighed ved første blik! Jeg blev simpelthen indfanget af guddommelig varme.
Vi går nu tilbage i tiden, nærmere betegnet Lukas Evangeliet kap. 24, og henter mere guddommelig varme. Det handler om Jesu opstandelse. Peter har fået at vide, at Jesus ikke er at finde i graven. Hans følelser og hans forstand slår kolbøtter, da han ved selvsyn finder graven tom. Timeout!
Endnu samme dag er et par disciple, som vi ikke kender navnene på, på vej mod byen Emmaus. Mændene tumler med den samme timeout som Peter. Det er blevet lidt sent på dagen. Nu viser det sig, at Jesus også har retning mod Emmaus. Bibelen siger intet om, hvad Jesus skal foretage sig i Emmaus. Og hvorfor i al verden Emmaus? Hvad kan man få i Emmaus, som ikke kan fås i Jerusalem? Historisk er vi bagud på point mht. Emmaus. Der er ingen, der rigtig ved, hvor denne Emmaus var beliggende. (Dog kan man i 1. Makkabæerbog 3.57 læse, at der fire gange omtales en by ved navn Emmaus). Emmaus synes at være et checkpoint i forhold til virakken i Jerusalem. Jesus er ude i et helt nyt ærinde i verdenshistorien. Fra at være død og begravet er Han aktiv i en afgørende etape af sit liv på jorden. Meddelelsen om at Jesus er opstanden, kommer som en vægavis på to ben, og Jesus leverer selv nyhedsstoffet – netop på vejen til Emmaus. Verdensnyheden, at Jesus er opstanden fra de døde, bliver bragt i små doser; en nøje planlagt strategi fra guddommelig side. Om Jesus har gået hurtigere end de ovenfor omtalte disciple, og dermed har indhentet dem, eller om Han har valgt at materialisere sig, kan vi ikke læse af Lukas Evangeliet. Nu er der altså tre mænd på vejen. De to disciple kværner løs om det, der er sket i Jerusalem, idet de tror, at manden, der har slået følge med dem, er en ganske fremmed og dermed ukendt med dramaet i byen. I virkeligheden, at det er dramaets hovedperson, der har gjort dem selskab.
Jesus spiller komedie. Han ved, at de to mænd ikke har begreb om, hvem Han er. Jesus trækker historien lidt i langdrag, stiller lidt smådumme spørgsmål, og er stort set bare med på en lytter. Men så får Han nok. På moderne dansk siger Jesus: Har I fuldstændig sovet i timen? Og så folder han hele frelsesmysteriet ud. Jeg ville have elsket at høre Jesu forklaring, og det er jeg vist ikke alene om. Bare tanken om at Jesus forklarer og underspiller verdens største drama, ville kunne sælge billetter, der kunne vække de døde. Den guddommelige varme ville brede sig som aldrig før.
Vel ankommet til et hus inviterer de to gutter Jesus på husly. Mørket sænker sig, og det er ikke længere tilrådeligt at begive sig på vandring. Jesus takker ja, og der bliver sat mad frem. Og så sker det. Som en respektfuld skik opfordres gæsten, altså Jesus, til at bryde brødet. Hvilket brød? Livets brød? Jesu legeme? Opstandelsens vidnesbyrd? Det er første gang efter Jesu død og opstandelse, vi hører om et måltid, som refererer til Ham. Jesus tager brødet mellem sine hænder. Jeg mangler fantasi til at udtænke, hvad der går gennem Jesu hoved i det øjeblik. Og så brækker Jesus brødet over! Teksten indikerer, at de to mænd berøres af handlingen i overvældende grad. Der spises og der samtales. Temperaturen er for opadgående. De to mænd fornemmer et skift i atmosfæren. Pulsen går op. Med ét registreres den guddommelige varme, idet mændene genkender gæsten. Det er selveste Jesus, de er sammen med, og lige netop da, bliver Jesus usynlig for dem. Mændene bliver helt vilde over oplevelsen. Lukas registrerer, at de to mænd bliver så overraskede og begejstrede over, at de har vandret sammen med Jesus, og at de har siddet ved det samme bord som ham. Der er masser af guddommelig varme i de to mænds hjerter. Lukas formulerer oplevelsen i vers 31: Brændte vore hjerter ikke i os, mens han talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os? Det er her, det hele bliver elektrisk og meget guddommeligt varmt.
Det er ved at være sovetid, det er jo mørkt, men der er ikke tale om, at mændene skal sove. Den nye erfaring, med direkte kontakt til Jesus, skal viderebringes. Så af sted ud på landevejen igen med retning mod Jerusalem. Jeg forestiller mig, der er noget hæsblæsende ved de to herrers afmarch. De har en viden, som absolut skal viderebringes – den nyeste nyhed: Jesus er virkelig opstanden. Jeg tænker, mændene har mere løbet end gået; med masser af guddommelig varme i hjerterne og sved på panden.
Vores to venner har tydeligvis en idé om, hvor de øvrige disciple opholder sig, og på det pågældende sted finder de en gruppe sorgfulde, fortvivlede og desillusionerede venner. Men … der er guddommelig varme på vej. Mødet mellem de to emmausvandrere og de øvrige disciple må blive vidunderlig kaotisk. Den guddommelige varme breder sig, da gutterne hører verdens bedste nyhed: Herren er virkelig opstanden fra de døde! Og de to venner fortæller, hvad der skete på vejen fra Jerusalem til Emmaus, og om hvordan de havde genkendt Jesus, da Han brød brødet.
Jesus siger: Fred efterlader jeg jer. Min fred giver jeg jer; jeg giver ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst (Johs. 14.27).Herved modtages, og opretholdes, den guddommelige varme til enhver, som vil tage den til sig.