Beates klumme januar 2023. Selma Lagerlöf, Mårbacka og Kristuslegender. Sødmen, eventyret og den gode historie. Det handler om discipelskab.
Hvornår jeg købte svenske Selma Lagerlöfs omfattende bogværk omhandlende hendes hjem, Mårbacka, i Wärmland i det centrale Sverige, fortoner sig i det uvisse. Årsagen til min erhvervelse af bogen var, at jeg kom i tanke om min mormors begejstring for Selma Lagerlöfs Kristuslegender. Imidlertid handler bogen Mårbacka om Selmas familieliv; hvor mange forskellige personer deltog i familien Lagerlöfs liv. Oplevelser og hændelser der gav næring til et sensitivt barns oplevelsesevne. Vi taler om et massivt persongalleri omhandlende såvel Selmas nærmeste familie, og venner, bestående af far, med officersrang, og de deraf følgende relationer, mor, farmor, diverse familiemedlemmer, tyendet, de lokale omkring hjemmet og personer af stand og rang.
Nysgerrig bladrede jeg Mårbacka igennem løst igennem. Jeg fik fornemmelsen af, at jeg var nede i laaangsom læsning; men læsning med mange brogede, kulturelle elementer. Bogen røg ind i reolen, og den var dermed sat på venteliste. I november 2022 syntes jeg, at bogryggen kaldte på mig. Det tog mig adskillige kapitler at komme ned i bogens mentale tempo, men så var jeg også i gang. Selma registrerede alt i sin familie og sammensmeltningen af, og forskellen på, af land- og bykultur. Bogens handler dels om Selmas egen families gøren og laden, og om en lang række af familiens relationelle forhold. Alt foregår inden for anden halvdel af 1800-tallet og et stykke ind i 1900-tallet.
Selma havde en medfødt skade på sit ene ben, hvilket bevirkede, at hun haltede. Hun havde tidligt i barndommen modtaget behandling og træning for dette.
Som 13-årig kommer hun på en længere togrejse til noget familie i Stockholm. Her skulle hun opholde sig i nogle måneder, mens hun kom i yderligere fysioterapeutisk behandling og træning. Det var på denne rejse, Selma blev bevidst om at skrive dagbog. De mange indtryk af det hun så og opleverede, små og store hændelser, menneskers adfærd og den øgede forståelse af, at der var en verden uden for Mårbacka, blev registreret og analyseret i dagbogen. Selma sugede alle indtryk til sig, og hendes kommunikation med dagbogen fik karakter af, at den var en person. Da Selma var omkring 10 år gammel, blev hendes far alvorlig syg. Selma var ved at gå ud af sig selv af ængstelse over, at hun kunne miste sin far. I sin bøn til Gud afgav hun det løfte, at hun ville læse Bibelen fra start til slut, hvis blot Gud ville gøre hendes far rask. Og selvom Selmas far ikke blev rask, læste hun alligevel hele Bibelen; den blev meget betydningsfuld for hende. Det er på denne første togrejse til storbyen, Selma Lagerlöf bliver klart bevidst om sit gudsforhold. Hun bliver her fyldt af en overstrømmende glæde, som aldrig forlader hende. Det er også herfra inspirationen til skriveriet finder vej. Selmas fantasi bliver så levende på baggrund af de mange indtryk, hun modtager på rejsen, at hun bevidstgøres om, at hun vil være romanforfatter.
Det var noget af en overvindelse at fordybe mig i Mårbacka. Familiesagaer har på ingen måde min interesse. Det har derfor undret mig, hvorfor jeg blev hængende. Jeg tror, min strategi gik i retning af, at hvis jeg fordybede mig i Selma Lagerlöfs Kristuslegender, måtte jeg have nogen basal viden om hendes personlige baggrund og kultur, og jeg er da heller ikke blevet skuffet.
Nu kunne man jo springe bogen Mårbacka over ved at forklare, at den var under kategorien gammel, hengemt litteratur, men det vil være for billigt og et tab af noget virkeligt værdifuldt. Selma blev den første kvinde, der fik Nobelprisen i litteratur. Selma blev kendt, fordi hendes forfatterskab er eventyrligt, og hun er i høj grad værd at beskæftige sig med. Nærværende klumme er min kærlighedserklæring til en forfatter født i 1858, der, til trods for at hun døde i 1940, har formået at nære fantasien i hele Skandinavien.
Jeg var ret sikker på, at jeg havde bogen Kristuslegender, en arv fra min mormor, stående et eller andet sted. Jeg opgav imidlertid eftersøgningen, gik i stedet til boghandlen og bad dem skaffe mig omtalte bogværk. Min glæde ville ingen ende tage, da jeg blev præsenteret for endnu en bog af Selma Lagerlöf: Legenden om Juleroserne. Den imponerende danske kunstmaler Espen Hanefelt Kristensen har med sine forunderlige myldrebilleder fuldendt det eventyrlige i to af Selmas bøger; et ekstraordinært univers er undfanget. Den korte forklaring på myldreriet er, at tusind bittesmå og større genstande, dyr og blomster bliver malet, og ofte gentaget, i en eksplosion af farver, der ledsager og understreger en tekst, og her altså Selmas fortællinger. Man bliver aldrig færdig med at gå på jagt i myldrebillederne. Eventyret fortsætter og fortsætter.
I en avisoverskrift i Kristeligt Dagblad stod der i november: Danskerne har meget at være fælles om. Noget af det, vi er fælles om, er vores kristne kulturarv. Selv om dele af denne arv er under beskydning, i vores tid, er arven, og fællesskabet om at vide, at der er en bibelsk forkyndelse i Danmark, tungtvejende. Forkyndelsen finder for det meste sted i vore kirker og frie menigheder, men jeg vil gerne slå et slag for Selmas legender, der kan supplere med nye tanker og ideer til de bibelske tekster; også for de nyere generationer.
Der er en forunderlig sødme i Selma Lagerlöfs legender. Læseren bliver draget ind i forløb, der kan sidestilles med begivenheder i Det Nye Testamente, men som slipper sit bibelske tag, og gør tanken fri i eventyrlig retning, så den indgår i et parallelløb med de bibelske tekster. Selma supplerer med sin videretænkning af, hvordan det ene eller det andet bibelske forløb kunne være foregået.
Det er kun få tekster om Jesu barndom i Det Nye Testamente. Her kommer Selmas forestillingsevne ind, og hun udfolder barnet Jesus’ guddommelighed. Hvem tænker lige på, at drengen Jesus giver sig til at kommunikere med en dadelpalme i en frygtelig ørken, som han, Maria og Josef vandrer igennem på vej til Ægypten; på flugt fra kong Herodes dræbermaskine?
Palmen registrerer, at forældrene er udmattede, sultne og tørstige, og palmen gør sig sine overvejelser: Det går jo aldrig! Hvordan skal de nå frem?
Hvornår har nogen hørt om en palmes overvejelser; nej vel? Originalt fra fortællerens side. Palmen har i sine unge dage modtaget et forunderligt budskab: En dag vil en konge, en særlig konge, komme forbi; større end Herodes. Og palmens skæbne ligger i, at når denne konge kommer, sker der forandringer som aldrig før; og aldrig siden.
Forældrene er udmattede, men drengen finder på råd. Han stryger med sin lille hånd op ad palmestammen og beder palmen lægge sig ned. Palmen adlyder lige så stille vel vidende, at det er en guddommelig hånd, der berører den. Og drengen plukker alle de dadler, han overhovedet kan slæbe af sted med. Den lille familie bliver læsket og forfrisket. Efter måltidet går den lille dreng tilbage til palmen. Han stryger stammen og siger: Palme rejs dig. Palmen adlyder, som det mest naturlige, og langsomt kan den igen strække sig mod himlen. Familien begiver sig videre på farten, mens palmen registrerer stor støj i sine blade øverst på stammen. Palmegren for palmegren mister sin farve og tørrer hurtigt ind, efter den lille familie er forsvundet i horisonten.
Nogen tid efter dukker en karavane op i det fjerne. En myndig herre bliver meget overrasket over at finde den ellers så frugtrige palme totalt udtørret. Manden tror næppe sine egne øjne, og forklarer følget om det løfte, at denne prægtige palme ikke ville dø, før en konge, større end Herodes, ville komme forbi. Hertil svarer en mand i følget: Måske har her netop været en konge, der er større end Herodes!
Denne korte gengivelse af legenden Rejsen til Ægypten giver et godt billede af, hvordan Selma Lagerlöf formår at få den bibelske virkelighed, med Jesus som hovedperson, til at danne billeder om Hans guddommelighed.
Et udpluk af Selma Lägerlöfs forfatterskab:
Mårbacka – Erindringer
Gösta Berlings Saga
Historien om Familien Löwensköld 1 og 2
Jerusalem
En Herregårdshistorie
Kejseren af Portugalien
Legender og fortællinger
Niels Holgersens forunderlige rejse
Kristuslegender
Legenden om juleroserne