Marts 2022

Beates klumme marts 2022. Begrænsninger – ja eller nej tak? Det handler om discipelskab.


Hermed en invitation til at betragte velsignelsen ved begrænsninger. Til frihed har Kristus kaldet jer er underoverskriften på nærværende klumme. Citatet er fra Paulus´ brev til Galaterne kap.1, v.5. Jeg har taget citatet ud af sin oprindelige sammenhæng, der omhandler debatten om den jødiske omskærelse contra den bibelske frihed, Gud giver til alle mænd ved troen på Jesus. Mit ærinde er at pege på den frihed, der kommer af at overholde visse begrænsninger. Jeg sætter dermed tingene lidt på hovedet, men fastholder Paulus’ ord om at vi er kaldet til at leve i frihed. Udfordringen er at acceptere det, der begrænser os på en sund måde, og undgå det som begrænser os på en skadelig måde.

Det største Gud har gjort i mit liv er at knytte mig til sig. Det er min base og mit ståsted i alle mit livs forhold. Og mit udgangspunkt er: Til frihed har Kristus kaldet jer. I den frihed har jeg foretaget valg, der spænder fra de virkelig gode til de virkelig ringe. Jeg har aldrig oplevet, at Gud har skullet banke mig på plads. Det skyldes muligvis, at mine dumheder har haft rigeligt travlt med at sende mig læssevis at selvbebrejdelser. En følsom samvittighed er en, omend besværlig så en uundværlig, rejsekammerat, hvis man vil bevæge sig i en fornuftig retning. Ved at lade Gud række ud til os, får vi en ny verden at forholde os til. Livet kan udfolde sig som aldrig før, samtidig med at vi mødes med, og må acceptere, begrænsninger for udfoldelse. Der er ikke frit valg på alle hylder. Tænk blot på hvordan hele verden, på den ene eller anden måde, har fået hovedpine af de 10 bud. Præmissen for livets udfoldelse ligger i Guds egne ord: Jeg vil aldrig forlade dig eller svigte dig (Bibelen 2020).  Gud forpligter sig til altid at være en tilstedeværende aktør i menneskelivet. 

Jeg er overrasket over, hvor mange elementer der faktuelt regulerer den almindelige dansker i hverdagen. Vore trafikale forhold er stærkt regulerende. Som barn så jeg en politimand stå på en slags bøtte midt i et befærdet vejkryds i København. Han havde en trillefløjte i en snor om halsen, så han hurtigt kunne klemme den ind mellem tænderne og fløjte for at skaffe sig opmærksomhed. Den betydningsfulde hvide stav sad fast om mandens højre håndled, og på stærk, ekvilibristisk vis bevægede han sig rundt og sendte signaler i form af enten overbærende smil eller rynkede bryn. Der var arme ud til siden og op i vejret og ved stop en hånd, man ikke tog fejl af; en form for skuespil eller måske snarere en form for ballet. Når jeg omtaler politimanden i ental, er det fordi, jeg erindrer ham som helt speciel. Manden blev et ikon, fordi han raffinerede sin opgave til noget unikt. En juleaftenseftermiddag stod han i sit kryds. Rundt om ham var et opbud af gaver, vin og chokolade og indpakkede gaver som tak for en ypperlig betjening på åben gade. Trafikforståelsen nåede nye højder med denne mand. Her har vi en regulering, en begrænsning, som vi ikke har svært ved at acceptere, fordi det skaber orden i kaos og med det redder menneskeliv. I december 2017 kom Bekendtgørelse om vejafmærkning. Uden vognbanelinjer vil der være i kaos på vejene. Fuldt optrukne linjerstoplinjer og rødspætter er livreddere ligesom markeringer på hhv. højre- og venstresvingsbaner. De er alle begrænsninger, men hvor giver de god mening. 
I forb. m. coronaen har vi erfaret, at begrænsninger ikke matcher det frie menneske anno 2020-2022. Følelsen af at være begrænset kan i overvældende grad opleves som noget negativt, men fornuften burde sige os, at manglende agtpågivenhed i forb. m. med restriktioner kan føre til uoprettelige ulykker. 
Frihed er det bedste guld, som sol bestråler over muld, lad den dit smykke være. Thomas Simonsson af Strängnäs skrev visen under en konflikt mellem kirke og kongemagt i Sverige. Den nyfundne frihed skulle prises. Sangen er sandsynligvis trykt første gang i 1439, og der er ingen tvivl om, at den var kendt i samtiden. I Danmark blev den først oversat i 1862 af pastor Christian Henrik de Thurah. I min skoletid blev den ofte valgt som morgensang. Jeg er ret sikker på, at teksten, og andre sange, der priser friheden, har haft afgørende kulturel betydning i hele Danmark. Vi er en nation, der hylder friheden. Jeg er født i 1950 var jeg gik i skole fra 1956. På det tidspunkt var 2. verdenskrig stadig et stort samtaleemne i min familie og vores omgangskreds. Jeg kendte til krigen og dens begrænsninger. Mens jeg skriver, er Ukraine under beskydning. I min vildeste fantasi har jeg ikke kunnet tro, at jeg skulle opleve krig i, hvad jeg må kalde, Danmarks baghave.
En anden form for begrænsning kan være en voksens advarsel til barnet, det må du ikke, når barnet fx er ved at trække en gryde med kogende vand ned fra komfuret.
I Shakespeares Købmanden fra Venedig finder vi et bemærkelsesværdigt eksempel på, hvordan en handelsmand påfører sig en betragtelig begrænsning ved at godtage en tilbagebetalingspræmis, der kan koste ham livet. Kan han ikke tilbagebetale som aftalt, må den han er skyldig skære et pund kød ud af hans bryst. Forløbet er så skidt, som det kan blive, fordi handelsmanden får besked om, at hans skibe, hvortil lånet er brugt, er gået ned. Alt synes tabt. Parterne mødes foran dommeren, som medgiver købmanden hans ret til at udskære det aftalte pund kød. Men her vender billedet, idet dommeren tager sagen i egen hånd og udtaler: Kødet må du tage, men falder der så meget som en eneste dråbe blod, er du dødsens. Reddet på stregen! Shakespeare synliggør hvor nemt livets lodder kan vende rundt, når man gør sig ufri.
Millioner af mennesker har mødt en alt for tidlig død, fordi de udfordrede sig selv ud over fornuftens begrænsninger. Jeg får stadig et stik i hjertet, når jeg tænker på Formel 1 køreren Ayrton Senna, der døde på banen. Enhver Formel 1 kører ved, hvilken risiko han løber, men hvis han mener, at det er indsatsatsen værd, er ingen investering for høj for ham. Der kan næppe være tvivl om, at Ayrton Senna havde beregnet sine odds. 
i 1904 malede Jens Ferdinand Willumsen det ikoniske maleri En bjergbestigerske. Billedet hænger på Statens Museum for Kunst. Den forklarende tekst lyder: Et stærkt symbol på kvindefrigørelse og den moderne kvinde. Billedet er et portræt af Edith Wessel, der blev hans anden kone, og kan ses som en stor kærlighedserklæring. Hun er skildret som en monumentalt stærk kvinde, ved verdens top. Ikke en bly og tjenende kvinde, som ellers var typisk i malerkunsten. Med nutidens fortolkning er det “blot” et flot kvinde-billede, men i datiden vakte det en heftig debat, som et grænseoverskridende billede. Willumsens maleri er et af mine yndlingsbilleder. Lige som Edith anser jeg mig også som en fri kvinde, der dog kan opleve begrænsethed, faren, ved at komme for tæt på slugten, hvorfra der ikke er nogen vej tilbage. Her har vi balancen mellem beregnet benefit og risici. Frihed koster. At være agtpågivende er at begrænse sig selv for en stund, og det kan koste os livet, hvis ikke vi forstår at læse vore omgivelser. Til frihed har Kristus kaldet jer.
Kvindebevægelsens suffragetter, kvinder fra den engelske middel- og overklasse, fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet i Storbritannien, gik på gaderne, og frembragte deres budskab om ens stemmeret for mænd og kvinder. Fortidens voldsomme begrænsning på det sociale område har påført millioner af kvinder umådelig smerte. Og forløsningen kostede flere livet. Både mænd og kvinder står i stor gæld til disse foregangskvinder. Vores samfund rummer mange velsignelser, fordi disse kvinder gik mod begrænsningen. Her var begrænsningen ikke en god ting.
Ægteskabet er vel at betragte som en begrænsning i forhold til singlelivet. En skilsmisseprocent på 50,8 angiver, at konceptet er under heftigt angreb.
Indtil sommeren 2021 var ordet bolchebånd et absolut ukendt begreb for mig. Jeg har set politiets og nødberedskabets afspærringer med rød- og hvidstribede plastikbånd, men navnet på omtalte plastikbånd kendte jeg ikke, før jeg selv, i forb.m. med arbejdet i mit gulvfirma, måtte afspærre 

områder, hvor vi lagde gulve.

Ud over de bolsjestribede bånd benytter politi og beredskabsgrupper også afspærringsbånd med teksten danger – fareeller caution – her tilrådes forsigtighed. Samtlige signalstriber skal vække vores opmærksomhed, så vore hjerner fatter, at vi skal fjerne os fra det aktuelle område. 
Vi er nysgerrige af natur, og vi vil meget nødig gå glip af dramatiske begivenheder. Alle beredskabstjenester kan berette om publikums grænseløse respektløshed i tilspidsede situationer. Vi kender fra medierne, hvordan journalister og fotografer kaster sig ind i begivenhederne for at komme først med nyhederne. Vores unge mand i firmaet, Ivory, afspærrede med bolsjebånd og vendte sig for at afspærre yderligere. Ikke så snart havde han vendt ryggen til, før en stor håndværker var ved at gå igennem det afspærrede område. Ivory, som selv har en god højde, stillede sig lige foran håndværkeren, så ham direkte ind i øjnene og sagde: Hvad har du tænkt dig? Tja. Lige der kom håndværkeren på bedre tanker, og vendte sig om og gik. Så konfrontatorisk kan det blive. Ingen bryder sig om afspærringer og begrænsninger, men det grundelement af fornuft som de signalerer, kan være vores mulighed for overlevelse. Til frihed har Kristus kaldet jer, er en nøgle til at åbne for de mangfoldigheder, Gud har dirigeret i vores retning.