Beates klumme februar 2022. Konflikter, retfærdighed og egoet – hvad gør vi? Det handler om discipelskab.
”Julen varer …” fortsættelsen lyder: ”… lige til påske.” Forklaringen på denne sammenstilling, som har ca. tre måneder imellem sig, ligger i sammenhængen mellem jul, hvor Jesus fødes, og påske, hvor Han korsfæstes. Historien vil vide, at der ligger et, mindst, 33-årigt menneskeliv imellem de to oprindelige begivenheder fra vores tidsregnings begyndelse; altså ungefær et par tusind år. Tanken er imidlertid klar. Uden jul er Jesus ikke født – og derfor er der heller ingen påske at fejre. I påsken ligger Jesu død og opstandelse, hvor vi har vuggen til hele kristenheden, og i kristenheden har vi adgang til Gud Fader som aldrig før; med tilgivelse, forsoning, næstekærlighed, hjælpsomhed ja endda sundhed. En undersøgelse på Syddansk Universitet vedrørende kristentro, foretaget på en målgruppe på 12.000 personligt troende kristne, skaber belæg for følgende fem påstande om hvad troen bevirker:
- Øget velvære, livskvalitet og lykke
- Nedsat sygdomsrisiko
- Øget livslængde
- Fysisk og psykisk bedring
- Bedre mestring af fysisk og psykisk sygdom
(Kilde: Poul Henning Krog – PsykiaTro). Der er altså god grund til at høste gevinsten ved at tro.
Ikke så snart er julefreden ude af døren, før sabelrasleriet ude i verden bliver påtrængende.
Den amerikanske psykolog, og forfatter, Paul Maier har skrevet bogen Verden er fuld af idioter, en stærk lærerig og læseværdig bog, som har underoverskriften: Lær at omgås dem uden at blive én af dem. (Idioterne – altså). At mennesket kan være er en egoistisk størrelse fra fødslen, har jeg, på youtube, set et glimrende eksempel på. Et par enæggede tvillingedrenge på ca.1 ½ år sidder i hver sin ende af en tremmeseng. De har hver deres sut, men den enes sut falder på gulvet. Far, der er bag kameraet, følger nu drengenes adfærd. Dreng A har sutten i munden. Dreng B læner sig forover, trækker sutten ud af A’s mund, og planter den i sin egen mund. Få sekunder senere læner dreng A sig forover, trækker sutten ud af B’s mund, og planter den i sin egen mund. Processen fortsætter endnu en stund, indtil en af drengene kapitulerer og giver sig til at græde hjerteskærende. Drengen med sutten i munden betragter lidenskabsløst sin bror. Her slukker far for kameraet. Måske kan vi her konkludere, at alle krige kan have deres arnested i menneskets vugge.
Paul Maier bruger det engelske ord jerk, der oversættes med ordet idiot. Han graduerer idiot fra 1til 3, hvor 1 er den mindst idiotiske, og 3 er den mest idiotiske. Definition: Idiot er enhver, uanset race, religion, køn, eller farve, som på selvisk vis bruger eller misbruger mennesker, dyr, eller miljøet på enhver måde eller form. Til 3. grad hører fx krigsliderlige præsidenter og typer som Hitler. Her følger et eksempel på en egoistisk/idiotisk/jerk’agtig adfærd fra hverdagen: Vi kender alle begrebet køkultur. Det er et, for alle parter, meget behageligt og socialt accepteret begreb, som burde dæmpe fremfusende kunder, der er parate til at slås for førstepladsen ved disken, og skabe sikkerhed for, at ordentlige mennesker kan blive betjent, uden deres tøj bliver revet i stykker, og frisuren kommer i uorden. Vi respekterer, ret naturligt, at der er en række af kunder foran os. På apotekerne får vi et kønummer, når vi scanner vores sundhedskort, og så behøver vi ikke at stå i kø, men kan bevæge os frit omkring, til vores nummer toner frem på et stort display, hvor vi hele tiden har kunnet følge nummerrækken. I takt med at talrækken progredierer, har vi lige så stille bevæget os i retning af en disk. Alt i alt en meget tilfredsstillende kultur.
For godt 40 år siden var jeg på ferie på Femern i Nordtyskland. Jeg foretog indkøb i et supermarked, og stillede mig i kø med min indkøbsvogn. Flere kunder indtog deres pladser bag mig. Pludselig masede en kvinde sig ind foran min indkøbsvogn. Jeg forklarede hende, på tysk, at hun måtte bag i køen. Kvinden svarede: Das rührt mich nicht. Oversat lidt friskfyragtigt: Det rager mig en høstblomst. Kvinden følte sig helt klart berettiget til at følge sit ego. Jeg følte mig intimideret, og havde en ubændig trang til at placere et velrettet spark i damens bagdel. Mit problem var imidlertid, at der ikke rigtig var plads til at eksekvere den form retfærdighed. Jeg kunne nemt være kommet til at skubbe til andre i køen, så jeg lod den uopdragne tyske kvinde beholde sin plads. Jeg overvejede dog, om jeg kunne bruge min lille saks til at klippe noget af hendes hår af, uden hun opdagede det, men jeg valgte at styre mig. Jeg kategoriserer kvinden som idiot af 2. grad. Jeg tænker, at millioner af mennesker dagligt bliver krænket af deres medmennesker, fordi de ikke overholder en ”køkultur.” Følelsen af uretfærdighed og kvindens håbløse attitude blev hos mig en erindring om, hvor let en brand, et slagsmål eller en krig kan begynde, fordi en menneskesjæl ikke kan bære uretfærdighed. Så skal jeg lige huske at pejle min egen adfærd. At planlægge et attentat som spark og hårafklipning på en butikskunde må karakteriseres som uacceptabelt. Mit temperament var på vej til at løbe af med mig, og havde jeg givet efter, ville jeg fremstå som idiot af 2. grad.
Min mormor havde en lang række bonmot’er; et fransk udtryk for rammende eller vittige sentenser, som hun gjorde brug af. Hun benyttede de små udsagn, og kloge ord, til at vise vej til et afbalanceret liv. Hun talte en dag om ret og retfærdighed, og citerede dette bon mot: Så længe et par smådrenge slås i rendestenen om en hønsering, vil der være krig i verden. Så sandt. Vi genkender tilstanden fra de to smådrenge, der konkurrerede om sutten. Der skal så uendelig lidt til, at en banal situation kammer over i en krigserklæring. Blot for historikken og litteraturens skyld kommer her et eksempel på et nyere dansk bonmot: Man skal have en meget god moral for at sælge elastikbånd i metermål. Udsagnet lægger unægtelig op til ballade.
Verdenshistorien melder om et utal af konflikter, og Danmark er ingen undtagelse. Alle er de startet fordi nogen er tændtaf; måske ligesom de to tvillingers kamp om sutten. Dansk jord er sølet til med blod under betegnelsen krige, fejderog vendettaer, hvor de danske konger har ført an. Der har hersket utrolig megen uretfærdighed og smerte i Danmark, ind til vi fik Danmarks Riges Grundlov d. 5. juni 1849. Fra 1361til 1864 er der udkæmpet 14 krige i Danmark med tusinder og tusinder af lemlæstede og døde. Præst og forfatter Torben Bramming har skrevet bogen Rantzau – den hellige kriger,der er en vidunderlig dokumentation af borgerkrigen Grevens Fejde (1534-1536). Fejden var rædsom, men striden ændrede det trosmæssige landskab i Danmark. Reformationen gjorde sit indtog, hvorved den katolske kirke mistede sin magt; en stor omvæltning i Danmark. Danmark er en retsstat, hvor der er ligeret for alle. Uden denne grundlovssikrede ret, vil Danmark, som tidligere, være styret af vilkårlighed og uretfærdighed. I forbindelse med vore domstole ser vi ofte den romerske gudinde Justitia; symbolet på retfærdighed. Wikipedia beskriver hende sådan: Justitia er oftest afbilledet med et sværd i den ene hånd og en balancevægt i den anden. I moderne tid er det desuden blevet kutyme at afbilde hende med bind for øjnene, for på den måde at symbolisere, at alle er lige for loven, og at Justitia dømmer med ”blind retfærdighed” uden at lade sig flytte af hverken penge, magt, personlighed eller andre irrelevante ting. Balancevægten står for retfærdighed og sværdet for magt. Bibelen taler om, at øvrigheden ikke fører sværdet forgæves. Betydningen er, at når der er foregået noget kriminelt, er der et regnskab, som skal gøres op, og da skal vi kunne påberåbe os retfærdighed. Der er ingen idioti her. Mangel på retfærdighed kan føre til hævn, altså selvtægt (spark og afklippet hår), som kan udvikle sig på forfærdelig vis. Af denne grund er det afgørende, at vores retssystem er ukrænkeligt. Bibelselskabet forklarer betydningen af det såkaldte talionsprincip, som er en gammeltestamentlig reference til hævn: Talion er det latinske ord for gengældelse, og det er netop gengældelsen, der skal præge udmålingen af straf. Straffen skal svare til forbrydelsen, ellers får vi ikke en oplevelse af retfærdighed. Slår du en anden ihjel, må du selv dø. Slår du en tand ud, må du selv af med én af dine. Ref. 5. Mos. 19.21: Liv for liv, øje for øje, tand for tand, hånd for hånd og fod for fod! Denne fantastisk enkle, og fuldstændig klare, retspraksis har eksisteret i århundreder før vores tidsregning. Imidlertid sker der noget revolutionerende med opfattelsen af retfærdighed ved Jesu ankomst til jorden, for Han påtager sig opgaven med at lære mennesker, hvordan de skal leve med hinanden, så livet ikke ender i katastrofe og smerte. Jesus udtaler to af de største befalinger, som vi profiterer af at efterkomme, fordi der er grænseløs velsignelse ved iagttagelse af dem. Befaling 1: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Hermed er den direkte kommunikation mellem Gud og mennesker etableret, og er klar til brug over hele kloden. Hvor som helst, når som helst, og med hvilken som helst begrundelse. Befaling 2: Hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Lige denne her volder de fleste af os besværligheder. Nu har vi her i klummen iagttaget et par drenge, der sloges om en sut, og en ophidset Beate, der var parat til både at sparke og klippe håret af en kvinde. Vi er på alle måder tjent med, at tage de omtalte befalinger til os. Ved dem får vi mulighed for at tage imod Guds anvisninger, så livet bliver velafbalanceret, og vi undgår at bekrige hinanden.