Kategorier
Beates Klumme

Maj 2020

Beates klumme maj 2020. Visdommen; en livredder. Det handler om discipelskab.

Vi er alle ufrivillige aktører i det drama, der fra begyndelsen af dette år udspiller sig i Danmark og verden over. De første måneder af 2020 er gået over i danmarkshistorien for det indhug, covid-19 har gjort. Virussen har sat dagsordenen javist, men … Jeg har læst mest muligt om udviklingen af smitten, fulgt diverse pressemøder, set og hørt og taget til mig. Fra et sociologisk perspektiv har jeg observeret, hvordan mine landsmænds personligheder og attituder har haft stor betydning for, hvordan krisen er forløbet. Jeg velsigner dig, min læser, og øvrige landsmænd for medvirken til at få tingene til at fungere mht. at skabe en tålelig hverdag for flest mulige.
Krisetider udfordrer os, hvor vi ikke tidligere er blevet udfordret. Og måden vi reagerer på er ud over det sædvanlige. Der genereres en idérigdom, som ikke tidligere er set. Fra den vinkel skrev Kristeligt Dagblad d. 18.04.20: ”Store kriser kræver ekstraordinære helte.[…] flere af litteraturens slagkraftige heltefigurer er blevet til i svære tider.” Her skal siges, at nogle af heltene er fiktive, mens andre er af kød og blod. Uanset arten sætter heltene sig spor; de nærer fantasien. De er alle beskyttere af lande eller værdier. Avisen oplister, at Sherlock Holmes kom til verden i 1887. Han var en britisk opfindelse, der kunne beskytte Det Britiske Imperium mod forskellige trusler. Tarzan kom til verden omkring 1. Verdenskrig. Kort før 2. Verdenskrig blev Supermand skabt, og under den kolde krig (1950-1985) blev James Bond helteikonet for den vestlige verden.
Kigger vi indenlands, har vi både historiske og litterære helte, hvis formål svarer til de udenlandske.
Grundtvig beskriver i ”Vågner, vågner danske helte, springer op og spænder bælte” fra sit værk ”Bjarkemålets efterklang”, hvordan Rolf Krake og hans mænd blev vækket til dåd og kamp.
Rolfs regeringstid regnes som en storhedstid for Danmark. Tidsmæssigt er vi omkring Jesu fødsel. Navnet ”Rolf Krake” blev et ikon for kraft og styrke. Mange er opkaldt efter personer med særlige egenskaber, for på den måde at overføre en form for identitet og egenskaber. Og ikke blot personer, men fx bygninger, parker og skibe. I februar 1864 i den 2. Slesvigske Krig kom panserskibet Rolf Krake under kraftig beskydning i Flensborg fjord. Skibet afgav selv skud, og returnerede til Sønderborg med kun tre sårede ombord. Senere samme måned gik Rolf Krake ind i Vemmingbund og beskød de fremrykkende preussere og var stærkt medvirkende til, at angrebet brød sammen. Endnu en Rolf Krake, en fregat i Søværnet, gjorde tjeneste under 2. Verdenskrig. Og vedr. navnkundighed så var fregatten af Esbern Snare-klassen. Store kriser kræver ekstraordinære helte.
I Kronborg i kasematterne sidder Holger Danske; endnu et nationalt ikon for kraft og styrke. Blot synet af denne muskuløse kæmpe der holder sværdet i sine korslagte arme, og skjoldet, der står ved hans side, fuldt beredt til kamp, kan få optimismen til at spire. Vi kender ham fra Rolandskvadet fra omkring år 1060. B.S. Ingemann fabulerer i digtet ”I alle de riger og lande”, om hvordan Holger Danske præsenterer sig selv: Han bærer hjelm med visir, og øverst er hjelmen prydet med en ørn. Han var en oprigtig og troværdig kriger med hjertet på rette sted, og hans brynje var prydet med et kors. Med tanke på nutidens værnemidler passer Holger Danske ganske godt ind i landskabet.
Coronakrisen viser, at mange mænd og kvinder, drenge og piger dagligt griber essensen af, hvad tiden kræver; og handler på det. De er de sande helte og heltinder; virkelige Holger Danske og Rolf Krake-typer. Det er dog ikke den overlegne fysiske styrke, der her er afgørende, men derimod at kunne se, forstå og handle på årsagssammenhænge. Efterfølgende skriver avisen, at det er de empatiske mennesker, der er de positive elementer i nuværende krise. Jeg mener ikke, det kun handler om empati, men også om visdom. Der er udvist megen visdom i vort samfund i disse måneder, og vi har dermed fået mange ekstraordinære helte, men selve ordet visdom er ikke blevet formuleret, betragtet og anvendt som den fuldstændige unikke, alt for ofte oversete, men helt basale, ingrediens i menneskehedens historie. Kunne jeg direkte personificere visdommen, ville det blive den ultimative helt; alle heltes helt. Så … kære læser … und dig nogle minutters timeout, hvor du følger med i mine betragtninger vedrørende visdommen.
Jeg har ikke fundet begrebet visdom beskrevet, eller uddybet, bedre end i Bibelen, og det er herfra, vi bevæger os fremad.
Jeg har to klare erindringer om mit møde med visdommen:
Erindring 1: I søndagsskolen, i min kirke, opfandt min kreative og vise Onkel Knud begrebet Præmiekupon. Onkel Knud havde et lille trykkeri, hvor jeg, som hjælper, lagde det blanke papir parat til tryk. Onkel havde i satsen indføjet ordene fra Ordsprogenes Bog 1.7 ”Gudsfrygt er visdoms begyndelse”. Disse små sedler, mindre end en halv A5, blev søndag efter søndag givet til børnene i søndagsskolen, og ved årets slutning kunne de, for præmiekuponerne, købe bøger og forskellige hæfter. Det lille skriftsted fæstnede sig i hukommelsen hos børnene – incl. mig selv. Oversættelsen af skriftstedet i Bibelen 2020 er blevet til ”Respekten for Gud er det første skridt til at blive klogere.” Teksten er ganske fin,men essensen ”visdom” er væk. Det vil vi råde bod på.Erindring 2: På et lederseminar, i midtfirserne, afholdt af den danske filosof Finn Frandsen, blev vi præsenteret for følgende definition: ”Visdom er summen af kløgt og kærlighed.” Frandsen efterlod mig med en indre rigdom, som i alle forhold, praktisk såvel som emotionelt, har fået en afgørende betydning for mit gudsforhold, min selvforståelse og min tilgang til mine medmennesker.
Vi kan folde begrebet yderligere ud: Visdom er et kombinationsprodukt af kløgt; altså klogskab, snilde, opfindsomhed og kærlighed udtrykt i en klar, specifik og praktisk handling. Samlet set en dynamisk kraft der kan udrette det utænkeligt vidunderlige. Hvorfor være vis? Fordi verden skriger på visdom. Mange mennesker lider under tåbeligheder i ekstrem grad. De ved ikke, at der findes et guddommeligt koncept, en levevis, der kombinerer kløgt og kærlighed, og det i et omfang, der kan komme til udtryk i såvel småt som stort. Et koncept som er direkte, positivt livsforvandlende for dem selv og deres medmennesker. Det er her impatien folder sig ud.
Visdommens modsætning er selvoptagetheden; det tankeløse, selvpromoverende, hensynsløse og egoistiske selv; et ego der kræver, at andre leverer. I Romerbrevet kap. 7, 8 og 9 i Bibelen 2020 bliver ordet ”selvoptagethed” brugt, 19 gange, som kontrast til den kærlighed, Gud længes efter at folde ud i vore liv og igennem vore liv.
De vise er heltene, der er på rette sted i rette tid, og det i et omfang, der matcher udfordringen. Dette er ikke, hvad man måske skulle tro, en umulighed. Tværtimod er det én af de mest naturlige muligheder, som findes; for hvor der er vilje, er der vej.
”Gud skabte mig, visdommen, som den første af alle skabninger. Det var hans første handling. Jeg blev til i tidernes morgen, før selve jorden fandtes […] dengang var jeg hans fortrolige. Jeg var til glæde for ham hver dag. Hver dag glædede han sig over at se mig lege på den store jord. Og menneskene gjorde mig glad. (Ordspr. Kap. 8.22-23 og 30-31).
Af teksten fremgår det, at der er en uløselig sammenhæng mellem Gud og visdommens aktivitet og foretagsomhed – i forhold til menneskene. Måske en guddommelig symbiose med visdommen som bindeled? Der er en livlighed og sprudlen i de citerede vers; tætte relationer af kærlighed og glæde.
Jo mere jeg tænker over dette forhold, desto skarpere træder de visdommelige elementer frem: ”Hvis du tager mine ord til dig, lytter til visdommen og gør den til en del af dig selv; ja, hvis du selv søger indsigt og forståelse, leder efter den, som var det en dyrebar skat, så vil du opdage Gud.” (Ordspr. Kap.2.1-5. Bibelen 2020).
Paul Maier har for år tilbage skrevet bogen Verden er fuld af idioter! Lær at omgås dem uden selv at blive én. I oplægget til bogen er beskrevet en samtale mellem Paul Maier og hans forlægger. Paul Maier skulle ved en tidligere lejlighed have udtalt, ”at enhver slås med idioter i sit liv – og at vi faktisk alle er idioter til en vis grad.” Forlæggeren siger som svar, at verden er parat til at læse en bog om emnet, og at han og Paul Maier’s kone mener, at Paul Maier er præcis den idiot, som kan skrive den! Og det gør han så; meget indsigtsfuldt og læseværdigt med megen visdom.
Jordan Peterson nævner i 12 ærinder: Regler for livet – en modvægt til kaos en række af visdommens helt konkreteærinder:

  • ”Ydmyghed er den sande forløber for visdom.” 
  • ”Fej for din egen dør, inden du kritiserer verden.” 
  • ”Sammenlign dig med den, du var i går, ikke med en anden i dag.”
  • ”Det er at søge visdom, at destillere visdommen til ord og at sige ordene højt og tydeligt, så man kan høre, at de er rigtige og vedrørende.”
  • ”At give er at gøre, hvad du formår, for at forandre alting til det bedre.”
  • ”Hvad skal jeg gøre med den oplyste? Erstat ham med den oprigtige visdomssøger. Der findes ingen oplyst. Kun den oprigtige visdomssøger eksisterer. Ægte Væren er en proces, ikke en tilstand. En rejse, ikke et bestemmelsessted.”