Beates klumme december 2019. Guddommelige strategier. Det handler om discipelskab.

Jeg har en passion for historiens dramatiske side. Historiske facts, handlinger og dateringer giver mig fast grund under fødderne. Heri tager jeg afsæt til forståelse af mit eget liv, og det kan være i vidt forskellige sammenhænge og begivenheder. Historien nærer min fantasi, og hvad der er hændt over årene i den del, vi kan tidsfæste, har en direkte opretholdende effekt på mig. 
Vil historien gentage sig? Meget sandsynligt. Vil det være rart? Formentlig ikke, med mindre vi taler om strategier, der har positiv genbrugseffekt! Den spanske filosof, poet og meget mere, George Santayana, har skabt følgende udsagn: Den som ikke lærer af historien, er dømt til at gentage den.” Mit første møde med dette citat var i koncentrationslejren Dachau for år tilbage. Den store udstilling bestod primært af fotos af nazisternes behandling af borgere i deres eget land. I Dachau tilbragte jeg nogle smertefulde timer, hvor min sjæl krympede sig i vantro over den ondskab, afstumpethed og lidelse nazityskland formåede at udøve! Jeg kunne have undgået besøget, men jeg ville ikke gå glip af denne mulighed for ved selvsyn at tage del i, og forsøge at gribe, den historiske virkelighed, Tyskland blev arnested for. Jeg husker stadig flere af billederne af mænd og kvinder som forsøgsdyr; en ideologi udlevet gennem en lang række strategier hentet direkte fra helvedets svovlpøl. Det er afgørende vigtigt, vi lærer af historien. Med afsæt i de ulykkelige konsekvenser, må vi rette opmærksomheden mod det, som afstedkommer sunde liv, glæde og balance i tilværelsen. I den forbindelse er Bibelen en unik skattekiste; en samling dokumentationer af forskellige begivenheder over en meget lang årrække. Tilmed er flere bestemte begivenheder nedskrevet i flere af bøgerne. Det er muligt at sammenholde hændelser, som fik en afgørende positiv indflydelse i historisk sammenhæng, og som med gevinst kan gentages i vore liv her og nu; strategier med høj nytteeffekt! Claude Roy, fransk poet, skriver, i let omskrevet form, at litteraturen hjælper os med at leve. Derfor er Bibelen genial som manual i alle livets forhold. Heri ligger min egen tilgang til forståelse af fornuftig forvaltning af livet, heriblandt strategier som, i gunstig grad, kan forme menneskelivet. Vi påvirkes af såvel arv som miljø, og dertil har vi personlig frihed til at bygge videre, eller ombygge os selv, om nødvendigt.
Vi er produkter af utallige mængder påvirkninger. Tagselvbordet er grænseløst. Som barn lærte jeg sætningen: ”Vis mig hvem du omgås, så skal jeg sige dig, hvem du er!” Udsagnet fik karakter af et mantra; en slags profeti der krævede overvejelser. Ville jeg udvikle mig til en ordentlig samfundsborger, eller forsumpe i et dårligt miljø? Med den stærke familie jeg voksede op i, fik det dårlige miljø ikke mange chancer. Jeg er altså ud af en ”ordentlig familie”: Ansvarlig, påpasselig, troværdig, disciplineret, flittig, anstændig, hjælpsom, generøs, pligtopfyldende, pålidelig, kreativ…
Ordsprog, som ovenfor nævnte, kan være strategiske mht. noget skabende i en bestemt positiv retning. 
Undervejs i livet har jeg selv måtte finde graden af de mange superlativer, der skulle være min identitet. Da mit liv formentlig ikke, rent menneskeligt, er anderledes end dit kære læser, har du også skulle lade dig forme i en eller anden grad af de selvsamme superlativer. Dog var der én ting, jeg først lærte i en alder af 45 år: Klokken! Jeg er af natur et ubetinget legebarn. Selv som voksen har jeg haft svært ved at holde op med at ”lege”, selvom tiden løb. Det har været udfordrende for mig at overholde tider. Dette faktum førte til mit første møde med begrebet strategi. Min daværende pastor lærte mig at bede bønnen: Herre, jeg beder om, at jeg i dag må være på rette sted i rette tid. Fra første dag, jeg indlemmede denne bøn i mit liv, er det lykkedes mig at passe mine aftaler til tiden. Årsagen er den, at Gud flyttede min opfattelse af tid. Jeg tror, Far i Himmelen har en enorm sæk med netop guddommelige strategierlivsforvandlende strategier, som alle er til vores rådighed mhp. at få det allerbedste ud af os selv og dermed af livet som helhed. Det er blot noget, vi aldrig har talt meget om, og derfor har vi måske heller ikke søgt det? Jeg har i hvert fald ikke, før jeg fik en strategiøjenåbner takket være et udsalg hos min lokale boghandler: ”50 strategier, der ændrede historiens gang” skrevet af Daniel Smith. Bogens normalpris er omkring 300 kr., men den var nedsat til 65 kr. Og hvilken bog!
Jeg har et forrygende dejligt og stort køkken. Et af goderne er, at jeg kan læse, mens jeg laver mad. Køkkenlæsning kan anbefales. Jeg har gerne gang i flere bogværker ad gangen, vidt forskellige af karakter, og de ligger glimrende på køkkenbordet vis – á – vis min kogeø. I skrivende stund har jeg en bog om retsmedicin og én om danske drabssager side om side med en svensk kogebog venligst udlånt af min veninde Louise. Dertil kunstneren Martin Bigums ”Erindringer”; et stærkt pragtværk. Bøgerne er alle en del af min personlige strategi af et maksimalt indtag i henhold til at se, forstå, leve og formidle. Historien, din og min, er afgørende for, hvem vi er, og i hvilken grad vi vil være det menneske, det er muligt at være, og i hvilket omfang vi beslutter os for at udleve livets muligheder. Idéerne skal imidlertid komme et sted fra; mest sandsynligt litteraturen. Jeg ”tog” en strategi om dagen, ligesom en vitaminpille. Jeg fik den ene overraskelse efter den anden, samtidig med at jeg blev herligt underholdt. De ”50 strategier, der ændrede historiens gang” er ikke en roman, men et værk sammensat af en historiker, der har fundet ind til en lang række af verdenshistoriens handlingsforløb, som har været indiskutable succeser. De er siden gentaget med tilsvarende succes i moderne tid, men i vidt forskellige sammenhænge, altså reelt genbrug, i nogle tilfælde med mere end 2000 år imellem! Det væsentlige er, at strategiernevitterligt ændrede historiens gang, og at de ved fortsat brug har mulighed for at ændre vilkår og situationer for enhver, der vil tage dem til sig. Intet blev det samme efter de omtalte strategier blev kendt og praktiseret. Hvem skulle tro, at korsridderne i 1100-tallet opfandt det moderne bankvæsen? Hvad jeg ved læsning, og efterfølgende erfaring, er kommet frem til er, at strategier generelt kan formes i lille og i stor målestok. Strategier har elementer af styringvalg og selvdisciplin i sig. Her kommer nøglebegrebet meningsfuldhed ind. Det er fra Morten Albæks begrebsverden: ”Ét liv, Én tid, Ét menneske – Hvordan vi glemte at leve det meningsfulde liv”. Jeg er så overrasket over dette udsagn, og jeg siger: ”Gud velsign den mand.” 
I mange år har jeg været en del af samarbejdsorganisationer i forskellige kommunale og private sammenhænge. Det har til tider krævet utallige drøftelser for at opnå medarbejdertrivsel, tilfredshed og endog lykke. Vi forsøgte at skabe en lang række goder, der skulle forbedre arbejdslivet for samtlige ansatte, og alligevel er problemerne omkring trivsel fortsat som en udfordring; bl.a. i forhold til stressfaktorer. I de utallige drøftelser der har fundet sted, og fortsat finder sted, er ordet meningsfuldhed aldrig blevet nævnt. Det ændrer Morten Albæk fuldstændigt. Meningsfuldhed må betragtes som et overordnet strategisk begreb, der fremadrettet må indlemmes og praktiseres på alle niveauer af tilværelsen. Jeg tror på Morten Albæks udsagn om, at jagten på tilfredshed og lykke aldrig fører til målet for optimal trivsel, hvorimod meningsfuldhed er et troværdigt parameter for livets udfoldelse. Med meningsfuldheden som grundstof, er det endog meget sandsynligt, at vi oplever både tilfredshed og lykke. Da jeg kom til denne erkendelse, lå det lige for at beskæftige mig med, og tilvælge, yderligere strategier, der tjener det meningsfulde i tilværelsen. Emnet strategier fortjener bevidst opmærksomhed. Heri ligger en dynamik, der kan blive livsforvandlende. Strategier må betragtes som uundværlige, hvis ikke vi skal løbe rundt som hovedløse høns. Det er min erfaring, at selvdisciplin og selvrespekt er et potent strategiskmakkerskab. Jeg har fx en opvaskestrategi, når jeg har haft middagsselskaber. Jeg har fravalgt at have en opvaskemaskine; al opvask foregår ved håndkraft. Når gæsterne er gået, vasker jeg så meget op, at mit tørrestativ er fuldt. Så går jeg i seng. Når jeg vågner efter nogle timer, tømmer jeg opvaskestativet og fylder det med næste omgang service. Når jeg atter vågner, gentager jeg processen, og ud på morgenen er mit køkken rent. Selvdisciplin kan praktiseres ved et lille tvist af selvbedrag; en glimrende strategi idet jeg narrer mig selv til at få arbejdet gjort lettere ved at dele det op i mindre elementer; yderst meningsfuldt.
Vi er på enhver måde direktører i vore egne liv, og vi bliver derfor stillet over for personlige krav, hvis vi skal have meningsfuldhed i hverdagen. Derek Prince beskriver et setup af strategier for livets udfoldelse: ”Opfør dig altid ordentligt, uanset om du er alene i dit hjem eller sammen med andre. Slæk ikke på kravene vedrørende din opførsel eller dine vaner. Stil krav til dig selv.” Der er intet med billige nytårsforsætter her. Strategierne udtrykkes som selverkendelse,ordentlighedselvdisciplin og selvrespekt, og de kræver, vi virkelig tager os af os selv. Med et ”ekko” fra forrige klumme… tager vore liv på os. Vi har her afgørende elementer at forholde os til; dels for vores egen skyld og dels for de mennesker, vi kommer i berøring med. Og heri ligger discipelskabet. Forfatteren til nedenstående citat opfordrer os tilmålrettet at praktisere selverkendelse”Det særlige ved selverkendelse er, at det er her, vi forstår behovet for Guds nærhed; for lykken ved at have fred med Gud – og kærlighed uden forbehold. Jo mere kærlighed vi erfarer i relationen med Gud, desto mere kan vi elske – uden forbehold. Gud gav os livets gave. Det er op til os at give os selv gaven: At leve vel.” Det må siges at være det ultimativt meningsfyldte.

Kategorier: Beates Klumme