Beates klumme marts 2019. Du skal elske din næste som dig selv.Det handler om discipelskab.
Udsagnet lyder: ”Du skal elske din næste som dig selv!”Hertil kunne en opmærksom læser sige: ”Er det nu også nødvendigt?” Svaret er ”ja”. Jesus synes, det er en god idé. Han både sagde det og synliggjorde det på bibelsk tid, hvilket er tydeligt igen og igen igennem de fire evangelier. Og efterfølgende ser vi princippet sejre i resten af Det Nye Testamente. Her får vi billedrige vidnesbyrd om, at der både er substans og fremadrettet dynamik i kærlighedsbuddet: ”Du skal elske din næste som dig selv!”
Udsagnet er vanvittig raffineret, og rækkevidden af Jesu udsagn er af kosmisk karakter – intet mindre! Buddet i sig selv er et paradoks. Teksten siger jo: ”Du skal!” Hvilke muligheder er der så, for at smutte udenom? Hvis ikke jeg accepterer og handler på buddet, hvad sker der så? Står jeg til spanking eller hvad? Havner jeg i et sort hul? Hvis fravær af kærlighed er et sort hul – så ja! Hvis jeg vil undgå ”hullet”, hvor meget skal jeg så lægge i tolkningen af det at elskealle de mange forskellige mennesker, som før eller siden kommer inden for min sfære? Det lyder som et stykke besværligt og tidsrøvende arbejde!
Hvordan i al verden kommer vi overens med den besynderlige størrelse, som kærlighedsbuddeter? Det er ude i hampen det her; et krav langt ud over rimelighedens grænse. Det synes ikke at være et realistisk krav, vi bliver stillet over for. Urealistiske forventninger til os selv er besværlige størrelser! Disse størrelser kan enten være selvpåførte – eller stamme fra omgivelsernes krav. Den uhyggelige påvirkning kan begynde endog meget tidligt i barneårene, så hedder det indoktrinering, og underbygges og forstærkes af forventninger fra familie, venner og senere via uddannelses og arbejdskrav. De førnævnte størrelser har det med at tage magten fra et menneske, der ellers kunne leve med et afbalanceret syn på sig selv og omgivelserne. MEN … her er det Jesus selv, der siger ordene: ”Du skal elske …”,alt imens Han ser os kærligt og uundgåeligt direkte ind i øjnene! Urealistiske forventninger til os selv er destruktive størrelser. Vi knækker over på midten, fordi vort virkelige jeger stået af for længst. Men .., nu kommer vi til kernen: Vort virkelig jeg! Det er den, jeg virkelig er, Jesus henvender sig til. Det er altid kernen i vort liv, Jesus ønsker at føre dialog med. Det er her, vi formår at komme i øjenhøjde med Jesus. Det er her, vi evner at tage kærlighedsbuddet til os, uden at vi er forblindede af egne behov, egne præferencer, et i øvrigt styrende ego – og omgivelsernes krav!
I tankerne forestiller jeg mig, at jeg sætter mig på en bænk sammen med Jesus. Så siger jeg: ”Herre Jesus!” Og helt tydeligt har jeg Hans fulde opmærksomhed: Forklar mig, hvad du mener med at elske sin næste! Jeg vil gerne være til gavn og glæde for mennesker. Jeg vil gerne være med til at opbygge andre mennesker, men behovene er så mange, for verden er i nød, mennesker slås ihjel og dør, dyr lider, gadehunde … elefanter med piglænker om benene … kloden lider …! Jeg bliver kvalt under byrden af at skulle elske …!
Jesus ser på mig, og Hans øjne er varme og et lille smil spiller om Hans mund: ”At elske sin næste handler om at have et formål!”
Jeg tænker, så det knager … et formål!Hvad er formåletmed livet, med mig, med det, jeg gør??? Jeg zoomer ind på ordet formål. Er formål en pligt – en stålsat vilje? Skal alt da have et formål? Hmm!!! Tænke, tænke. Gud har ikke skabt jord og himmel som en ”hovsaløsning”, en eftermiddag hvor Han i øvrigt ikke havde noget bedre at foretage sig. Nej, Gud skabte med et formål!
Jeg måtte lige have en ”timeout” og finde min Bibel. Jeg finder frem til 1. Mosebog – skabelsesberetningen. Seks gange i løbet af selve skabelsen kan vi læse Guds reaktion på sit skaberværk: ”Gud så, at det var godt!”Det var bare ”godt”! Guds betragtning af sit eget værk fik bedømmelsen: ”… at det var godt!” Det var formålet med hele skabelsesakten.Værdien lå i det skabtes art og karakter; det kunne ikke gøres bedre – det var perfekt. Og det var netop det ultimative, guddommelige formål!Det er ind i dette guddommelige ultimativt gode formål, at du og jeg finder vores plads!
Jeg har igen og igen undret mig over det ”formålstjenlige”i forskellige ting i livet. En af de mest underlige formålstjenligefaktorer, jeg kender, ermånens ultimative betydning for jorden, idet den stabiliserer jordens aksehældning.Hældningen er 23,5 grader, og det er præcis nok til at give os gunstige årstider. Beregninger viser, at uden månen, som følgesvend for jorden, ville hældningen variere med mere end 45 grader. Med så ekstreme svingninger kunne tropiske regnskove pludselig blive dækket af is, og så er det svært at forestille sig, at mennesket kunne opstå og udvikle sig. Gud skabte disse elementer i det helt rigtige indbyrdes forhold, og ”så, at det var godt!” – ultimativt godt!
Nu begynder jeg at kunne se lyset. Påbuddet: ”Du skal elske din næste som dig selv”, handler om, at jeg skal finde det sande formålmed det, jeg er i færd med at gøre, og det involverer helt tydeligt min dømmekraft. Ikke noget med at famle ud i den blå luft! Nu begynder tingene at tage form!
Jeg må tilbage på bænken sammen med Jesus: ”At elske sin næste handler om at have et formål, i hvilket kærligheden kan komme til udtryk!” Det kræver handling; ord alene gør det ikke. Nogle handlinger skal overvejes og gennemtænkes, før de igangsættes, andre situationer kræver øjeblikkelig handling, hvis et liv skal reddes!Det er ikke min opgave at frelse verden, det har Jesus allerede klaret! Men jeg vælger at stille mig til rådighed, og allerhelst sammen med dig – kære læser, og de mange millioner mennesker som er opmærksomme på formåletmed deres indsats over for ”næsten”!
I vores arbejde med mennesker, vil vi alle gerne lykkes, men sommetider er udfordringerne af en sådan art, at vi må nøjes med en bedømmelse, der er ringere end ”at det var godt!”
Som mentor har jeg i årenes løb lagt øre til myriader af ord! Virkeligheden er ikke ideel, og det er ikke ofte, det har været mig muligt at bedømme en situation med ordene: ”Jeg så, at det var godt!” Når jeg har kunnet svinge mig op til at bedømme et forløb som ”formålstjenligt”, har jeg måttet stille mig tilfreds! Det er et helt acceptabelt sted at lande i processen med at elske sin næste!
Jeg stødte en dag på et opslag om ægteskab: ”Det kan godt lade sig gøreat leve hele livet med den samme person. Men nårdet er sagt, så er ”det at elske”80 procent vilje og 20 procent kærlighed!”
Kan formelen her omsættes til kærlighedsbuddet? Jeg beslutter, der er et fornuftigt og tilfredsstillende match. Hvis jeg skal ”elske min næste”, vil jeg gå efter, at jeg, som minimum, kan præstere 80/20 reglen. Jeg vil blot vende tallene i en anden rækkefølge. Jeg lader de 20 % kærlighed stå forrest og lader de 80 % vilje komme bagefter. Jeg bevæges til handling i forhold til min næste. Det er kærligheden, det sætter processen i gang. Derefter sætter jeg min vilje ind på den givne handling, og jeg gennemfører den.
Følgende episode fandt sted i august 2018: En ældre amerikansk kvinde var på indkøb i et supermarked. Efter at have klaret sine indkøb, stod ved kassen, og løb tårerne ned ad hendes kinder. Hun forklarede ikke, hvorfor hun græd. Hun græd bare.
En ung tjener fra en nærliggende restaurant var på indkøb, og han blev så berørt over at se kvinden knust. Uden at kende årsagen til hendes kvide, og for dog at gøre noget, betalte han hendes regning på 17 dollars. Hun takkede gennem tårerne og forlod butikken. Rækkefølgen er som tænkt: Kærligheden satte processen i gang, og den unge mands vilje gennemførte en handling!
Dagen efter var den unge mand på arbejde i restauranten. Der serverede han to glas vand for en moden mand og en yngre kvinde – 37 cent. Parret betalte, og forlod bordet. Da den unge mand tørrede bordet af, fandt han en kuvert indeholdende 17 dollars + 500 dollars! Et brev fortalte, at den aktuelle dag, hvor den unge mand betalte den bedrøvede kvindes regning, var en familiær sørgedag – 30 års dagen for mandens død. Familien takkede for den unge mands hjælpsomhed og omtanke! Formålet med hjælpsomheden: At trøste og opmuntre! Formåletfremkaldte handlingen! Et godt hverdagseksempel på 20/80 reglen!
Justin Bieber, den unge canadiske popsanger, sangskriver og skuespiller,har skrevet sangen ”Purpose”, formål, hvor han reflekterer over sit liv med Gud. Han siger bl.a.:
”Jeg er mere end taknemmelig for den tid, vi har haft sammen. Min ånd er i ro.
Du har givet mig den bedst tænkelige gave: Et formål med livet. Et formål hver dag. Du er mit alt!”
Så er det som om Justin Bieber vender rundt og taler til tilhørerne:
”Vi er ikke altid i den bedste position til at træffe de bedste beslutninger. Gør hvad du kan for at blive den bedste udgave af dig selv. Hvis ikke du gør dit bedste, så bedrager du dig selv.”