November 2018. ”Barmhjertighed vil jeg.” Det handler om discipelskab.

Jeg er igen og igen vildt overrasket over, hvor fantastisk aktuelle og omsættelige Jesu lignelser er! Det er pædagogik på højt plan indkapslet i etik og medmenneskelighed – med garanti for Guds bevågenhed og handlekraft. Et virkeligt fedt koncept!
Jesus har i Matt. 9.13 fingeren på pulsen mht. at træde til på andres vegne: ”Barmhjertighed vil jeg,” lyder det. Budskabet i Jesu ord er rettet på, at som Han er, vil Han, at vi skal være! Det betyder tydeligvis noget for Jesus, at vi forholder os følsomme over for andre mennesker og deres behov.
Mon ikke lignelsen om den barmhjertige samaritaner har budskab til enhver, som har hørt om den eller selv læst den? Om ikke andet er jeg vis på, at et par af aktørerne i lignelsen vækker forargelse hos læseren. Her kommer lignelsen i her i fri form:
En mand er på rejse i Israel. Han bliver overfaldet af røvere, der tager, hvad han har, og i tillæg banker de ham sønder og sammen! Der ligger manden i den brændende sol – splitternøgen og uden bevidsthed. Det er på høje tid at ringe 112, for situationen er virkelig kritisk. Inden længe er kavaleriet på pletten i form af en præst. Men hvilken skuffelse: Præsten er en kujon. Han vil tydeligvis ikke blande sig i andres sager, og han skynder sig væk. Nå, men en kirketjener er også en kirkens mand, og sådan én kommer også forbi den skadede mand – og nej tak, han vil heller ikke have snavset sine hænder til! Så meget for det klerikale kavaleri! Tredje mand på åstedet er en fyr fra Samaria – af alle steder! Samaritanerne var uglesete af jøderne! Fra Samaria eller ej, fyrens indstilling er helt anderledes end de to feje kirkefolk, idet han yder den nødvendige førstehjælp. Han er altså på rette sted i rette tid, for den tilskadekomne overlever. Vores helt har gode kræfter. Han fatter sit ridedyr, løfter den tilskadekomne op på ryggen af det, og så går det roligt, men sikkert, til den nærmeste kro. Her indkvarterer helten sig sammen med den tilskadekomne. Den følgende dag må den hjælpsomme mand drage videre, men han aftaler med kromanden, at der skal sørges godt for den tilskadekomne. Vores gode samaritaner betaler forud, med løfte om at han på tilbagevejen fra Jerusalem vil betale for, hvad der måtte være løbet på af yderligere udgifter.
Jesus afslutter lignelsen med at opfordre enhver af os til at være lige så opmærksom, hjælpsom og frygtløs som manden fra Samaria!
Selve udtrykket en barmhjertig samaritaner er taget fra Bibelen, og det er alene kendt, hvor budskabet om Jesus er nået frem.
I dag forstår vi begrebet samarit langt mere udstrakt end en person fra Samaria. Vi ved, at samaritter er personer, som er uddannede til at give førstehjælp. Vi ser dem over alt som førstehjælpsvagter ved sportsstævner eller andre større arrangementer, fx koncerter, samt på badestrande.
Jeg har funderet over begrebet ”barmhjertighed,” og jeg har fundet forskellige vinkler på det. Vi kan forklare, hvad det ikke er: Det er ikke ligegyldighed eller hjerteløshed! Vender vi 180 grader rundt fra det negative, så udvikler begrebet sig til at være en aktiv holdning i forhold til mennesker eller dyr; noget med ”at komme til undsætning og udvise omsorg!” Jesus siger indtrængende til sine disciple: ”I skal være gode mod hinanden, være barmhjertige og tilgive hinanden, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus.” Her folder Jesus barmhjertighedsbegrebet yderligere ud til at omfatte hele vores tankegang og adfærd; til enhver tid og i alle forhold!
Vi kan forsætligt, eller uforsætligt, bringe os selv i alvorlige situationer, som kan blive fatale, men en hurtig indsats fra et andet menneske, kan gøre alverden til forskel. Vi kender sloganet ”hurtig hjælp er dobbelt hjælp!” Jeg bor nord for København. I min lokalavis kan jeg læse om, at vore hjerteløbere redder mennesker, der har fået et hjerteslag. Jeg får at vide, at ”danskerne gennem de seneste år er blevet blandt de bedste i verden til at træde til ved hjertestop, så markant flere end tidligere får hjælp, når de falder om med hjertestop. I dag træder folk til i 66 pct. af tilfældene med hjertestop mod 19 pct. i 2001. I samme periode er overlevelsen steget fra 4 pct. til 13 pct. Når 112 Vagtcentralen får opkald om hjertestop, kan de sende besked til de hjerteløbere, der befinder sig tæt på personen med hjertestop. Som hjerteløber bliver du enten bedt om at tage direkte hen til personen og yde hjertelungeredning eller bedt om at hente den nærmeste hjertestarter på vejen. Hvis du bliver kaldt ud til et hjertestop, får du en alarm på telefonen, hvor du kan svare, om du kan løbe af sted, eller om du er forhindret.”
Jeg er fuldstændig vild med ovenstående! Jeg velsigner hver mand og kvinde, der beredvilligt spæner til undsætning! Det guddommelige koncept virker: Den barmhjertige samaritan lever i bedste velgående!
Der er grund til at eftertænke hjælpsomme indsatser, for her kommer vi i berøring med elementer, som handler om os selv; vores villighed til at handle på andres vegne optimerer vores egen livskvalitet. Det er helt klart ikke den vinkel, de fleste af os anskuer hjælpsomhed ud fra.
Mark Batterson breder hjælpsomheden ud til at benævne den som en succes: ”Succes er at gøre hvad du kan, med hvad du har, lige der hvor du er.” Her er Batterson ikke inde på størrelsen af indsatsen. Det er ligegyldigt, om det er i lille eller stor skala, for selv en lille indsats kan føre til en oplevelse af succes. Neurologisk set er succeser meget gunstige for vores velbefindende, idet der frigøres endorfiner – kroppens naturlige morfin – i hjernen. Resultatet er veltilpashed og glæde!
Vi har alle brug for succeser uanset størrelsen – uanset vores alder! Så måske kan vi konkludere, at vi alle har brug for at være hjælpsomme helte og heltinder – barmhjertige samaritanere. Hvem skulle nu have troet det?
Mange husker Viggo Vagnbys Wonderful Copenhagen plakat fra 1953, hvor en politimand tilbageholder trafikken på en københavnsk gade for at lade en andemor med ællinger passere! Plakaten blev folkeeje. Dens budskab var en hjertevarmer, der solgte Danmarks som turistattraktion: Vi har tid og råd til at værne om de små og skrøbelige. Alle, som ser en andemor med ællinger krydse en trafikeret vej, holder vejret! Det er så nervepirrende at bevidne, og den blotte tanke om at et bilhjul kvaser familien er uudholdelig. Livet bliver så kostbart i sådanne sekunder! Her er det, at vi erfarer, og forstår, følelsen bag barmhjertigheden.
Mine forældre var på konference i Schweiz i tilbage i begyndelsen af tresserne. Det var midt i november. Konferencen foregik i et landdistrikt i en by omgivet af flotte høje bjerge. Endnu var vinteren ikke sat ind, så fåreavlerne mente at have masser af tid til at få deres mange hundrede får ned fra fjeldet – men… Et par dage efter mine forældres ankomst væltede sneen ned fra morgenstunden. Alt blev kaotisk. Så tidligt havde man aldrig oplevet sne! Panikken bredte sig. Snemængden kunne afskære fårene fra at komme ned til byen. Det ville betyde døden for dyrene og uvurderlige tab for ejerne. Alle i byen trådte til – også konference deltagerne – deriblandt mine forældre. De stærke mænd gik på bjerget, mens alle andre tog imod fårene og gennede dem ind, hvor der var bedste plads, og det var – i kirken! Her kunne præsten med rette kalde sin menighed for ”sine lam.”
Efter nogle timers virkelig anstrengende arbejde – og inden det blev mørkt – var alle fårene i sikkerhed. Stemningen, der bredte sig i byen – taknemmeligheden og lettelsen – var overvældende! Der var i udtalt grad en massiv oplevelse af succes! Det var ikke mine forældres får, men for dem blev det meget nær livet om at gøre at redde dem, og mor og far kom hjem med en varm følelse af succes. Netop dette knytter sig til den irske poet og forfatter Oliver Goldsmith’s (1730 – 1774) betragtning. Han gav sig af med at studere mennesker, og han beskrives selv som værende et hjertevarmt menneske. Han oplevede sig beriget over det medmenneskelige, og han formulerede sig sådan: ”Et skuespil er det at se en mand, der stræber efter at bekæmpe modgang. Endnu større er det, at se en anden mand hjælpe ham.” Den gode Oliver ”tændte” på det medmenneskelige – og her i klummens sammenhæng: Begrebet barmhjertighed, hjælpsomhed! Der ligger livskvalitet i at kunne træde hjælpende til over for mennesker og dyr. Hvorfor reagerer vi med barmhjertighed og hjælpsomhed i skærpede situationer? Fordi Gud har givet os mulighed for at handle således! Vi er en del af skaberværket, og tingene hænger sammen. Så lad os udnytte mulighederne bedst tænkeligt!

Kategorier: Beates Klumme