Kategorier
Beates Klumme

Juni 2018

Beates klumme juni 2018

Guds Ånd er fantastisk. Det handler om discipelskab

Årets sidste forårsmåned – maj – var pinsemåned, og da jeg har mit teologiske ståsted i Pinsekirken, er det formidlingen af pinsens totalt ekstraordinære begivenhed, der trækker i mig i nærværende klumme.
Pinse handler om den mageløse begivenhed Gud foranstaltede 50 dage efter Jesu opstandelse.
Den bibelske begivenhed pinse og pinsens betydning i det himmerige – Guds Rige, som Jesus igen og igen har talt om, har sin kalendermæssige begyndelse langt tidligere end netop den aktuelle dag – i Jerusalem. Et sted mellem 7. og 8. århundrede før Jesus giver Gud profeten Joel et budskab, han skal forkynde; et løfte om en særlig udgydelse af Guds Ånd. Det løfte opfyldte Gud på pinsedag kort efter Jesu himmelfart: ”Det skal ske derefter: Jeg vil udgyde min ånd over alle mennesker.” (Joel 3.1)
Når Gud siger ”min ånd”, medfølger der ikke en ordbog med en uddybende forklaring. Det er, fordi ikke alt kan forklares – men kun erfares. Her har vi den reelle udfordring: Vi kan tale op ad stolper og ned ad vægge – uden at blive spor klogere. Men flytter vi os fra kravet om at ville dechifrere Guds Ånd i boglige termer, sker der, hvad der ligner denne verselinje:
”Da jeg lykken ville eje, flygted’ den fra mine veje.
Da jeg lykken ville bringe, daled’ den på englevinge.”
Guds Ånd kan ikke kommanderes eller herses med, men modtages i et oprigtigt sind.
Guds Ånd er den tredje person i den trefoldige Guddom: Faderen, Sønnen og Helligånden. Guds Ånd svævede over vandene før skabelsen, og på Guds signal tog skaberkraften fat. Guds Ånd formidler, motiverer, opelsker, smelter hårdhed, fremkalder kærlighed – kreerer! Med kreere tænker jeg på at skabe noget. Det være sig alt lige fra kreativ tænkning i enkle hverdagssammenhænge til udformning af kunstværker.
Med lidt solid bibellæsning og en studiebibel ved hånden, ændrer forståelsen af Guds Ånd sig fra at være et svævende begreb til at have konsistens og retning i vores helt almindelige hverdag med en helt personlig, skræddersyet tilegnelse til følge.
I nærværende klumme gør jeg i høj grad brug af Vibeke Bigums og Peter Madsens skriverier. Jeg har fundet, at deres meget forskellige ærinder tilsammen danner en vis ramme og et vist indhold for en forklaring på, en forståelse af, og i et enkelt sprog, to forskellige vinkler på tilegnelsen af pinsens fantastiske dimension: Guds Ånd er livets Ånd – gældende for det enkelte menneske på kloden fra apostlenes tid og til Jesus kommer igen!
Gud Ånd kalder på mennesker til at være vidner for Ham gennem åndeligt og praktisk discipelskab.
Guds Ånd har den unikke egenskab at indvirke i processer hos mænd og kvinder, der er beriget med evne til at skabe, og Guds Ånd manifesterer sig hos hvem, der ønsker det – på en unik og ekstraordinær måde! Alt sammen en del af Guds generøsitet!
Foråret 2018 vil jeg huske på en særlig måde som en bogbegivenhed. Det er i dette år, at Peter Madsen har udgivet ”Vingeslag”, som handler om den bibelske begivenhed pinsen. Peter Madsen gør noget særligt i sin bogudgivelse, idet han gør sine meget gode noter tilgængelige. Der er meget godt tankestof, der kan berige. Gå eventuelt på nettet og kig efter!
Peter Madsen skriver i afsnittet ”Ånd”:
”Når Guds ånd svævede over vandene, betyder det også, at Gud åndede over vandene, og at Guds storm blæste over vandene. Når Gud skaber Adam, blæser han sin ånd ind i ham. På hebraisk er det ikke ordet ruach, der beskriver menneskets åndedræt. Når Gud blæser liv i Adam, bliver han en næphæsh, et levende væsen. På græsk kan de to begreber oversættes til pneuma og psyke, på latin til spiritus og anima. På dansk kan man sige det på den måde, at vi mennesker er skabt af Guds ånd, som gennemstrømmer os alle, og samtidig har vi en sjæl, der er vores egen. Vincent Lind, som var biskop i Odense fra 1984-95, forklarede mig det således: Lyt til selve ordene, de siger det hele: RUACH er det store, dybe, rolige åndedræt, der gennemsyrer alt. Himmelrummet og alle væsener. Overfor det, har vi menneskets enkelte, lille stakåndede ind- og udånding: Næphæsh. Næphæsh. Som en puddelhund, der vimser omkring sin herre, ivrig efter at tage del i alt, hvad der foregår … Men det vigtige er, at når vi trækker vejret, er vi i forbindelse med begge dele. Selv om vi går og halser efter vores egne, personlige mål, har vi muligheden for at lade os fylde af noget større. Noget, vi deler med alle andre mennesker – og med Gud. Da den opstandne Jesus mødes med disciplene, siger han: ”Fred være med jer! Som faderen har udsendt mig, sender jeg også jer.” Da han havde sagt det, blæste han ånde i dem og sagde: ”Modtag Helligånden!” (Johannesevangeliet, kapitel 20, vers 21-22). Og på pinsedagen fyldes det sted, hvor disciplene befinder sig, af Guds åndedræt, hvorefter de hver især inspireres (får blæst ånden ind): Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og tunger, som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige. (Apostlenes Gerninger, kapitel 2, vers 1-4).”
Peter Madsen skriver i ”Efterskrift”: ”Pinsen er en følelse, en beskrivelse af øjeblikket, hvor alt gennemlyses, giver mening og får fylde. Pinsen er umulig at fortælle som en almindelig, fortløbende historie. Selve pinseunderet er et kort punktnedslag, men pinsen foregribes, reflekteres, modsiges, styrkes og videreføres et utal af steder, rundt omkring i Bibelen.”
For år tilbage hørte jeg Per Stig Møller, der i en radioudsendelse blev spurgt om forskellen på godt håndværk og kunst. Pers svar var, at kunsten, til forskel for håndværket, var beåndet i forståelsen af, at kunsten var tilført et element – en dimension – som gav liv og udtryk på en ekstraordinær måde.
Vibeke Bikum er enig. Hun siger:
De fleste mennesker kan ikke se nogen forskel mellem kunst og håndværk, som begge anses for at være former for kreativitet. Lad os overveje, hvordan kunst og håndværk er forskellige:
Kunst er en form for arbejde, der er udtryk for følelser. Håndværk er en form for arbejde, hvilket resulterer i et konkret output f.eks. støbning og udskæring.
Kunst bliver ofte beskrevet som ustruktureret hvor afslutningen er uvis. Den har ingen begrænsninger for sit udtryk – ligesom i maleriet. Håndværk på den anden side er struktureret, hvilket betyder, at det har en bestemt form, som er synlig. Håndværk kan kvantificeres, det er mere vanskeligt at gøre med kunst. Man kan lave kopier af håndværk, hvilket ikke er muligt med kunst. Kunstformer flytter folk på et følelsesmæssigt plan, mens håndværk tiltrækker folk. For eksempel kan et stykke af et maleri skabe følelser i en person, mens et smykke eller lertøj kan være en attraktion.
I modsætning til håndværk, er kunsten kendt for at komme ud af hjertet og sjælen. Håndværk kommer ud af sindet og har brug for en betydelig praksis til at komme ud i verdensklasse.
Kunst er et resultat af en persons medfødte talenter, mens færdigheder i håndværk kan erhverves med erfaring. I håndværk er praktisk tænkning en nødvendighed, mens det i kunst er følelser, der gør et perfekt værk. Kunst er mere relateret til æstetik.
En håndværker vil have en idé om, hvad han faktisk vil gøre. I kunst er det følelser der flyder ud.”
I pinsen havde vores kirke besøg af et skønt ægtepar fra Florida. Begge er professorer på Southeastern University. 2. Pinsedag havde jeg fornøjelsen af køre dem en tur til Frederiksborg Slot, og guide dem rundt i de danske herligheder. Parrets begejstring for hele slottets historie, og den enorme mængde af kunstværker var overvældende. Da de trådte ind i slotskirken, blev de dybt bevægede. De, som har været i slotskirken, ved, at kirkerummet er overvældende i sit kunstneriske udtryk. Det ødsler på enhver måde skønhed, for blot i nogen grad at bringe pris og herlighed til Bibelens Gud! Symbolbetydningen i kunsten er intens.
Her stod de to mennesker, som i deres hjemland ikke har historiske kirker som vi. De oplevede pinsens under i beåndethed – omsat i gips, maling, udformning og masser af guld; Guds kreative generøsitet givet til mænd, som gav Gud svar tilbage i deres evne til at forme og skabe.
Kirkens overvældende skønhed, vidunderlige kunstværker og sublimt håndværk blev årsag til vores gæsters hyldest til Gud.