Beates klumme marts 2018. ”.. et kongerige af præster.” Det handler om discipelskab.
I Johs. 17. 9-10a siger Jesus til Faderen: ”Jeg beder for dem; ikke for verden beder jeg, men for dem, du har givet mig, for de er dine; alt mit er dit, og dit er mit, og jeg er herliggjort i dem.”
Første del af versene er en fantastisk forvisning om, at du og jeg er i centrum af Jesu kærlighed – og dermed Faderens kærlighed. Heri er du, kære læser, jeg og alle som er forud for os, og alle som kommer efter os, suget ind i den ultimative kærlighed og omsorg! Sidste del ”og jeg er herliggjort i dem”, har sit udspring i ”Helliget blive dit navn” – fra bønnen ”Fader Vor”.
Originalteksten fra Johs. 17. udtrykker: “Jeg bliver bibragt herlighed takket være dem!” Teksten taler ikke – hvad man måske skulle tro – om den effekt Jesus har på disciplene, men derimod om den effekt disciplenes adfærd har på Jesus! Han taler om, at der er en udveksling mellem Ham og os: Vi viser Ham kærlighed og respekt ved, at vi giver Ham lov til at tale ind i vore liv – i vores dagligdag. Resultatet er, at Han skaber noget unikt i os, som vender tilbage til Ham. Det er det, Han ønsker og længes efter! Den Bibelske term for vores proklamation af, hvem Jesus er – er lovprisning!
Apostlen Peter er sandsynligvis det menneske, den discipel, der debuterer i at herliggøre Jesus ansigt til ansigt! Johs. 6. 67-69: ”Jesus spurgte da de tolv: ”Vil I også gå jeres vej? Simon Peter svarede ham: ”Herre, hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord, og vi tror, og vi ved, at du er Guds hellige”. Peter rammer ”spot on”: Det handler om dig Jesus – det handler om Dig!
Det er en klar virkelighed, at du og jeg kan bibringe Jesus noget helt exceptionelt. Når vi henvender os til Jesus, får vi Ham til at stråle. Han kommer til at gøre et endnu mere pragtfuldt indtryk, Hans guddommelighed bliver endnu mere prist, vi tilføjer Ham en endnu højere grad af ufattelig værdi – vi herliggør Ham! Discipelskab, hvori kontinuerlig lovprisning har sin naturlige plads, er adgangen til at indtage nyt land i fællesskab med Jesus.
Lovprisning: Med fokus på os selv og vore behov kan det selvcentrerede menneske, uden større besvær, bede ”op ad stolper og ned ad vægge”, hvorimod det at lovprise kan føles akavet! Her er det, at vi skal forstå, at alt i Guds Rige begynder med lovprisning, og lovprisning er at tilføre Jesus herlighed. Gennem dejlige ord fra vores hjerte til Hans hjerte er vejen banet til et endnu rigere liv med Ham. Det kræver kun lidt øvelse!
Med vore liv kan vi tilføje eller nægte at tilføje Jesus og dermed Faderen herlighed. Anderledes er det faktisk ikke med vore jordiske forældre. Vores valg og vores handlinger har en afsmittende effekt på vore forældre.
Min far var meget ærekær, og han ville gerne, at det gik hans børn godt; altså lig med, at vi fik gode karakterer i skolen. Jeg havde mit hoved mange andre steder end netop på skolesager, så det kneb for mig at leve op til fars høje idealer. Derfor var jeg meget omhyggelig med at udvælge den voksne, der skulle skrive under i min karakterbog: Gode karakterer med et godt gennemsnit – Far. Mindre godt gennemsnit – Mor. Hvis det var helt galt – Mormor!
Jordiske fædre er ikke altid guddommelige i deres dømmekraft. Min far gryntede noget kort, når jeg præsterede til hans tilfredshed. Ved mindre gode præstationer? Ja, dem delte jeg så ikke med ham.
I de seneste klasser i skolesystemet lykkedes det mig – med et enkelt års mellemrum – til eksamen at få hhv. ”13” og ”0” i matematik! Noget af en præstation, vil jeg mene! Jeg har til dato ikke mødt andre, som i den grad har gjort brug af hele 13-skalaen – og så inden for samme fag!
Min far var civilingeniør og en blændende matematiker. Derfor var det ulige lettere at kommunikere 13-tallet til Far det ene år – end 0-et det næste. Netop hjemkommet fra den seneste eksamen ringede jeg til Far. Jeg vovede ikke en konfrontation. Hans reaktion på 0-et var et bittert: ”Tak for det”, og så lagde han røret på. Jeg fattede ikke hans reaktion. Først mange år senere forstod jeg betydningen: Far ønskede, at jeg skulle præstere godt, få gode karakterer, gøre ham stolt og derved tilføre ham respekt og værdi. I stedet for fratog jeg ham noget dyrebart, som han mente sig berettiget til alene i kraft af, at han var min Far! Jeg sårede ham dybt, og oplevelsen sved i mig i lang tid.
Jeg er så uendelig taknemmelig for, at vores himmelske Far ikke bruger 13-skalaen – eller andre stigmatiserende vurderinger, for at klassificere sine børn. På den guddommelige skala vil ingen præstationer afstedkomme fornærmelse eller skuffelse i forhold til Gud. Jesus er garant for, at hvis vi i højere grad kunne fatte Guds rummelighed, ville vi slippe al begrænsende selvfordømmelse og snæversynethed og i stedet for indtage livet med appetit og virkelyst!
Gud tager os ”all in”. Den forståelse frigør os til at kunne formulere begejstrende, anerkendende, herliggørende og opløftende ord til Jesus – til Gud.
Aktiviteten at herliggøre Jesus er uløseligt knyttet sammen med den klare udmelding fra Gud, som Moses modtager i 2. Mos. 19.6: ”I skal være et kongerige af præster og et helligt folk for mig.” Der skal altså være en engageret og livlig udveksling mellem Jesus, Gud og os. Det er en fed invitation!
Vi skal tænke godt om os selv, fordi Jesus og Gud tænker godt om os! Det er super flot at være udvalgt til at være præst i Guds Rige, og husk: Her står ingen uden for! ”Præst” bliver vi i det øjeblik, vi tager imod Jesus. Her træder vi ind i en funktion – i discipelskabet, i fællesskabet og i vandringen. Her er det, vi begynder at kommunikere, det vi selv hører, læser, og lærer – til andre – i ord og handling. Måske har du vandret med Jesus i mange år, men mangler noget, der sprudler i dit indre menneske? Måske er du et sted i livet, hvor det netop er ved at gå op for dig, at du har noget nyt og meget godt i vente?
Der er en meget elementær – enkel – opskrift på, hvordan vi dagligt kan tage fat på vores delagtiggørelse i præsteskabet – i betydningen, at vi er aktive i forhold til andre mennesker, og hvor vi samtidig herliggør Jesus: Lad dit indre være vendt mod Jesus, og kald så på Ham: ”Jesus, elsk verden igennem mig i dag.”
Denne lille sætning på 7 ord udgør en essentiel livsholdning: Det handler om Ham – ikke om os. Vores anmodning er selvafvæbnende og afspændende mht. at skulle ”præstere” noget. Vi afgiver territorium, og overgiver alt til Ham, der styrer. Vores opfordring til Jesus er genial at begynde med om morgenen – mens man stadig er under dynen, og genial at bruge dagen igennem, og den er genial i mødet med mennesker, som besværliggør vores tilværelse. Vores opgave er at velsigne mennesker, at være gavmilde – generøse. Det er en del af præsteskabet. Det er ikke sikkert, at det er egenskaber, der ligger lige til højrebenet, men de kan udvikles.
Den lille aktivitet her har Guds velbehag, og den tilfører Jesus herlighed. Når vi beslutter os for at bede sådan – og på denne måde – så er det et ”præsteligt” engagement. Derfor skal du forvente, at der sker noget godt i dit liv. Over tid vil du registrere, at ting ændrer sig positivt, fordi du prioriterer at herliggøre Jesus gennem din proklamation af, hvem Han er – din lovprisning. Døre, der før var lukkede, åbner sig. Relationer påvirkes i gunstig retning. Situationer, der er gået i hårdknude, løsner sig. Hvorfor? Fordi det er sådan, Jesus er.