[cmsmasters_row data_padding_bottom=”50″ data_padding_top=”0″ data_bg_parallax_ratio=”0.5″ data_bg_size=”cover” data_bg_attachment=”scroll” data_bg_repeat=”no-repeat” data_bg_position=”top center” data_color=”default” data_bot_style=”default” data_top_style=”default” data_padding_right=”3″ data_padding_left=”3″ data_width=”boxed”][cmsmasters_column data_width=”1/1″][cmsmasters_text animation_delay=”0″]
Beates klumme oktober 2017. ”Prøv med kærlighedens stærke arm.” Det handler om discipelskab.
”Mig er givet al magten i himmelen og på jorden”. Sådan står Jesu udsagn som et kæmpe banner – ikke spændt ud over en travl færdselsåre i en storby, men over hele jordkuglen!
Når Jesus taler om at have magt i så universel grad, som at have den i både himmelen og på jorden, er det, fordi Han har tænkt sig at bruge den magt. Vores udfordring er at aflæse, tolke og forstå betydningen af dette begreb – ”magt” – i Jesu hænder – og tilslutte os den!
Jesus bliver udfordret af Satan – Luk. 4. på ”magt”. Satan vil duellere med Jesus, og han vil bestemme, hvilke våben, de skal bruge. Duellen ruller – og Satan må trække sig! Han kan ikke vinde over Jesus. Dette bør skærpe os over for det faktum, at når vi er allierede med Jesus, kan Satan ikke vinde over os!
I mine unge dage var jeg meget optaget af fægtning med fleuret, som er en raffineret disciplin. I sportsform i vore dage er den ufarlig, fordi markeringerne, der giver points, registreres elektronisk. Anderledes var det i min vorden som fægter: Man gav og modtog stød, og om end jeg var dækket af en vatteret vest, indkasserede jeg blå mærker, hvor min modstanders våben havde markeret sig. Min eneste måde ikke at blive ”såret” på, var at være i angreb – eller i effektivt forsvar. Her kommer magt til at handle om færdighed – og at kunne aflæse sin modstander. Jesus er virkelig ferm til begge dele!
Hvordan praktiseres magt? Et yderpunkt kan være, at man forvolder et menneskes død. Mere subtilt er manipulation med henblik på at bemægtige sig et andet menneskes vilje og ejendele. Et faktum er det, at vi alle udøver magt – uanset dimensionen af den. ”Jeg vil”, er en magtproklamation: Jeg har mulighed for en given handling, og derfor handler jeg!
Kontrasten til magt i hænderne på et magtbegærligt og styrende menneske – og så Jesus – er overvældende! Jesu måde at bruge magt på, er uden sidestykke med noget, vi kender fra menneskelige forhold.
Pontius Pilatus følte sig tilskyndet til at spille med musklerne over for Jesus. Denne romer stod ved siden af den bundne Jesus, om hvem skaren råbte, at han skulle fjernes fra jordens overflade: ”Ved du ikke, at jeg har magt til…”, siger han. Jesus svar er udsøgt: ”Du har overhovedet ingen magt, hvis ikke den var blevet givet til dig”. Tag den Pilatus! Du er ikke andet end Satans stik-i-rend-dreng!
Hvad bruger Jesus sin magt til? Bl.a.
- Kommunikation! Han kommunikerer på de frekvenser, som du og jeg sender og modtager på. Som radiomand er han specialist, og han
- kalder på
- genopretter
- viser vej
- baner vej for guddommelige løsninger
- åbner muligheder, hvor der ingen muligheder var før
- åbner døre, vi ikke vidste fandtes
- viser hen til Faderen
- synliggør sin magts egenart ved at elske de mennesker, som er udstødte, foragtede – og endog dem, som mishandler ham
- åbner vore øjne: ”Gud åbne hans øjne, så han kan se, at de, der er med os er flere end de, der er med fjenden”
- får os til at se åndens virkelighed, som har rækkevidde ind i evigheden
Det sidste punkt her fører hen til Jesu udsagn: ”Jeg har kaldet jer til at bære frugt, og det er en evig frugt”. Dette udsagn har ramt mig dybt i forhold til, hvad der overgik Jesu disciple – og mændene i den første evangeliske tid. Mødet med Jesus førte til en ændret livskurs. Bortset fra Johannes, der overlevede at blive overhældt med kogende olie, blev de alle myrdet på bestialsk vis. Mark Batterson giver i bogen ”All in” (en stærkt læseværdig bog – ikke oversat til dansk) en oplistning af nogle af mordene:
Jacob blev dræbt med sværd. Lukas blev hængt ved sin hals fra et oliventræ i Grækenland. Thomas blev gennemstukket med et træspyd. Filip blev tortureret og korsfæstet. Mattæus blev stukket ned bagfra i Etiopien. Natanael blev pisket til døde. Simon Zelotes blev korsfæstet i Syrien. Judas Thaddæus blev tævet til døde med kæppe i Mesopotamien. Mattias, som erstattede Judas Iscariot, blev stenet til døde. Peter blev korsfæstet med hovedet nedad. Paulus blev halshugget.
De kom meget vidt omkring – disse mænd – fordi kærligheden drev dem. De var kommet til at se på mennesker, som Jesus så på dem. Hvorfor gik det så, som det gik? Det var kærlighedens skyld! De var hooked på Jesus. Og da de oplevede Helligåndens kraft ved pinsetid, var du ustoppelige; det her var så godt, at det skulle deles rigeligt ud. De arbejdede målrettet mht. at andre mennesker skulle erfare Jesu kærlighed og magt. De mænd, har sat sig spor op i vores tid – de har båret en mægtig frugt – og det vil de blive ved med.
Kunne Jesus da ikke have udfriet dem? Helt sikkert, men det ser ikke ud til, at det var det, det handlede om. Disse mænd valgte at investere deres liv. De ville være frugtbærere! De havde magten til at til- eller fravælge deres livskurs – men kærligheden til Jesus blev drivkraften. De kendte risikoen – de løb den – og vi skylder dem alt! Takket være deres indsats sidder jeg her og har noget vigtigt at skrive om: Der er magt i kærlighed – Jesu kærlighed!
Jeg vil meget gerne være fri for at bliv martyr, men jeg har det ønske, at Jesu kærlighed skal antænde mennesker, fordi det forandrer til så meget godt. Derfor vover jeg dagligt bønnen: ”Jesus, elsk verden igennem mig”!
Denne anmodning kunne se ud som en afgivelse af territorium. Men virkeligheden er den, at den delagtiggør os i Jesu almagt. Når vi stiller os til rådighed for Ham, som er givet al magten i himmelen og på jorden, bliver vi magtfaktorer – i universel forstand! Jesus siger: ”Uden mig kan I slet intet gøre”!
Jeg er ganske sikker på, at vi er mange, som kun stykkevist forstår betydningen og vigtigheden af den konneks, der er mellem den enkelte af os – og så almagten. Jesus udtrykker sig helt klart mht. sin magt, og alligevel sker det, at vi træder vi tilbage som om, vi ikke vover at gå i alliance med Ham, men Jesus har mange handlinger og udsagn som viser, at Han ønsker os meget tæt på sig. Her er en åben invitation! Det, som kan holde os tilbage, er måske en form for skyhed – berøringsangst og mistillid til os selv – i retning af, at vi ikke er ”gode nok”.
Lad os få afklaret den med, om hvorvidt vi er ”gode nok”, til at indgå i en magtalliance med Jesus. Hebræerbrevets forfatter skriver sit ærinde i kap. 9.11-14. ud fra to henvisninger.
Henvisning 1 er ud fra Pagten fra Sinai. Guds krav til dem, som ”ikke er gode nok”, er ofring af et dyr (3.Mos.16.14-16). Sådan var den gamle pagt, men den er erstattet af den nye pagt – tilvejebragt af Jesus selv.
Henvisning 2 er i vers 14 i samme kapitel: ”..Kristus, der i kraft af en evig ånd frembar sig selv som et lydefrit offer til Gud, med sit blod langt bedre kunne rense vor samvittighed..”! Forfatteren, som har fuld indsigt i den gamle pagt, har fået strøm på den helt store idé-lampe: Aha! Nu handler det om vores samvittighed, og samvittigheder har det med at banke os i hovedet med vore fejl og mangler. Så kommer Paulus lige ind fra højre i Rom. 8.1:”Så er der da nu ingen fordømmelse for den, som er i Kristus Jesus, for livets ånds lov har frigjort os fra dødens og syndens lov”!
Paulus, som var direkte ansvarlig for mange nykristnes mishandling og død, kunne have taget sit eget liv i fortvivlelse over sine handlinger. I stedet greb han sin frihed – forløsningen fra selvfordømmelse – ved at proklamere og gå ind under, at Jesus kom til ham for at rense hans samvittighed. Da han modtog denne renselse, blev han i større omfang, end andre kendte forkyndere på den tid, Guds redskab til at formidle kærlighed og genoprettelse, og han taler med samme store styrke til os i dag – 2000 år senere: Stil dig foran Gud – lige der, hvor du står. Grib Jesu hånd. Smid al selvfordømmelse og dårlig samvittighed over bord, og iklæd dig den frihed, som Jesus har skaffet dig. Den er din – din ejendom! Din identitet – den du er skabt til at være!
Dette er afgivelse af magt – og iklædning af en ny magt: Kærlighedens; magten til at kunne elske på Jesu vegne.
To nutidige eksempler på kærlighedens magt:
a: Som barn stiftede jeg bekendtskab med Gunner Jørgensens Flemmingbøger, og jeg blev grebet af hans tilbagevendende begreb: ”Prøv med kærlighedens stærke arm”. Jeg ved, at jeg dengang ikke forstod betydningen af kombinationen styrke / kærlighed. I dag ved jeg, at kærlighed er magt. Kærlighed kan åbne døre til selv de hårdeste hjerter.
Når bøgernes hovedperson Flemming hele tiden løber ind i problemer, skyldes det dels ubetænksomhed, dels en højt udviklet retfærdighedssans, som resulterer i opgør med autoriteter, dog ikke den højtelskede rektor, den eneste som fuldt ud forstår Flemming, og som hele tiden må forklare og forsvare ham. Der er en klang af noget evangelisk i det her: Flemming er en naturlig dreng som har den lykke, at der er en autoritet, der både forstår ham – og elsker ham. Flemming bliver ikke en dresseret og artig fyr, men under sin rektors kærlige ledelse modner han – og finder forståelse i processen.
Anden: Under 2. verdenskrig blev Rom styret af den forhadte Gestapochef Oberst Kappler. Den irske pater Hugh O’Flaherty arbejdede i Vatikanet, og O’Flaherty helligede al sin tid og energi på at skjule flygtninge og andre personer, som var eftersøgt af den tyske besættelsesmagt. Han opbyggede netværk, der bestod af hundredvis af folk, der hjalp til i kampen mod Kappler og hans mænd. O’Flaherty mistede mange personlige venner grundet Kapplers bestialske bødler!
Da Rom kapitulerer, bliver Kappler dømt til fængsel på livstid.
O’Flaherty havde al mulig grund til at ønske Kappler hen, hvor peberet gror, men han vælger at aflægge den gamle fjende et månedligt besøg i fængslet. Han er den eneste besøgende Kappler oplever – og han gør det i årevis. I 1959 gennemgår Kappler en virkelig omvendelse – og bliver døbt af O’Flaherty – i fængslet.
Der er magt i det at kunne elske sine fjender; et magtfuldt paradoks!
[/cmsmasters_text][/cmsmasters_column][/cmsmasters_row]