[cmsmasters_row data_padding_bottom=”50″ data_padding_top=”0″ data_bg_parallax_ratio=”0.5″ data_bg_size=”cover” data_bg_attachment=”scroll” data_bg_repeat=”no-repeat” data_bg_position=”top center” data_color=”default” data_bot_style=”default” data_top_style=”default” data_padding_right=”3″ data_padding_left=”3″ data_width=”boxed”][cmsmasters_column data_width=”1/1″][cmsmasters_text animation_delay=”0″]
Beates klumme december 2017. Det handler om discipelskab.
”Jeg fandt dine ord og slugte dem. Dine ord blev til fryd for mig og til hjertes glæde, for dit navn er nævnt over mig Herre – Hærskarers Herre!” (Jer. 15.16)
Kalenderen siger, at ”nu er det vinter”! I skrivende stund begrænser den sig til lidt nattefrost. Visse vintre huskes bedre end andre – hvad det så end er, de huskes for. I 80-erne oplevede vi 4 isvintre, men den vi havde i 1986-87 gav en særlig oplevelse.
I begyndelsen af januar skulle jeg til begravelse i Karrebæk i Sydsjælland. Om aftenen kørte jeg tilbage til København. Temperaturen var ca. 25 minusgrader. Det var klart vejr med en flot stjernehimmel. På vej igennem Næstved området observerede jeg, at luften var fuld af iskrystaller – ikke sne, men netop iskrystaller. De mange krystaller i luften kom til at fungere som prismer – som dem vi kender fra lysekroner, der brød bilernes lyskegler i en ret vinkel på 90 grader!
Prøv at se det for dig: Bilernes lygter udsender deres normale lys med en vis spredning – ud i mørket. Foran bilerne rammer lyset millioner af iskrystaller. Lyset brydes og sendes i parallelle stråler lodret op i himmelen! Det brudte lys havde ingen spredning til siderne, men var som en søjle – en cylinder af lys!
Jeg kørte ind til siden, for at betragte det forunderlige: Alle bilernes lygter lyste direkte op i himmelen – mine egne inklusive. Det var totalt surrealistisk. Ingen kunne køre hurtigt under de givne forhold, og trafikbilledet blev zombieagtigt: Langsomt kørende biler, der producerede lodrette, lysende søjler! Det var et afsindigt smukt og vildt besynderligt. I skrivende stund ville jeg ønske, at mobilen var opfundet i 1987, så jeg havde kunnet filme og fastholde det besynderlige syn.
Mange bilister gjorde samme erfaring som jeg den januaraften. Om nogen har kunnet give en meteorologisk forklaring ved jeg ikke; i dag havde jeg helt sikkert opsøgt en! Fænomenet aftog, som jeg bevægede mig nordpå, men jeg har måttet tage oplevelsen til mig: Der er billedlighed mellem lysets bryden gennem et prisme – en linse – og så menneskets møde med Guds forvandlende kraft, hvad enten det er som en personlig åbenbaring, eller det er i mødet med et menneske, som formår at tale Guds ord direkte ind i vore liv – ind i bestemte livssituationer. Hverken lyset – eller du og jeg – kan efter et sådant møde fortsætte som før – i ubrudt linje: Vi brydes til det, Johannes Døber påbyder i Mattæus 3.8-10: ”Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver”. Der er et ”før” og et ”efter” i disse ord. Før = ingen frugtbæring, efter = masser af frugtbæring. Frugt er et resultat af indre liv. Jo mere Gud får lov til at forvandle vort indre liv, jo mere vil frugten af vort liv minde om Hans natur og karakter. Frugten af vore liv indtil nu, er et direkte resultat af vort nuværende indre liv – uanset om det er godt eller dårligt.
Mit møde med et brændeglas vakte undren: Den lille linse har den egenskab, at den bryder solens stråler, så de samles i et lille punkt, hvorved brændbart materiale kan antændes. Drengene i skolen satte ild til hvad som helst med brændeglas; små insekter var ingen undtagelse. Det eneste der krævedes for at antænde noget – var en solstråle. Min far var brandinspektør, og han har dirigeret slukning af store brande – påsat ved brændeglas! Jo, der er effekt ved, at lys brydes!
Når energi – der pr. definition er noget, der bevæger sig og som har retning – bliver brudt – svarende til lys, der brydes i brændeglasset / prismet, ændres betingelserne i forhold til en ellers fastlagt kurs. Der fremkommer en ny virkelighed – forskellig fra tilstanden før brydningen.
Min oplevelse med lyssøjlerne den aften i 1987 har næret min fantasi og min indsigt i mulighed for ændringer i mit eget liv – og mulighed for, at andre kan opleve livsforvandling.
Omsat til menneskelivet, så ændrer vor livssituation sig svarende til, hvilken ”brydning” der finder sted undervejs. Jeg har i årenes løb været mentor for en del mennesker, og funktionen kan meget godt udtrykkes ved, at man fungerer som et prisme ved, at man kan påvirke en livskurs – være forandrings skabende: Du synliggør dels ressourcer og dels metode til at udnytte dem.
Lys er lys, men vilkårene for lysets udbredelse er noget, vi selv har indflydelse på! Spørgsmålet er: Hvilket ”prisme” – hvilken forandringsparameter, skal være afgørende for mit livsforløb – dit livsforløb? Vort liv brydes, det er helt sikkert. Kun få går i graven som gamle, uden at have undergået forandringer på et eller andet område. Mange går i graven uden at have forandret sig i – for dem selv – gunstige retninger. Jeg bliver fuldstændig klaustrofobisk, når et menneske – om sig selv – proklamerer: ”Jeg er, som jeg er”! Jeg tænker: ”Hvilket spild! Hvor tragisk, at pågældende ikke har håb for sig selv, ingen vision, ingen længsel”! Her er tanken om et brydende element på sin plads: Hvad skal der til, for at pågældende får øjnene op for, at livet har muligheder, han / hun ikke tidligere har kunnet se?
Skriftstedet ”Jeg fandt dine ord og slugte dem. Dine ord blev til fryd for mig og til hjertes glæde, for dit navn er nævnt over mig Herre – Hærskarers Herre! ”linker det, jeg her anfører sammen med profeten Jeremias (625 f. Kr. – 586 f. Kr.), denne fantastiske mand, denne Herrens profet, der har markeret sig som en af de stærke røster, der taler Guds dom over Jerusalem. Jeremias liv ”ramte” det guddommelige prisme, og hans liv ændrede kurs. Han syntes selv, han var for ung, men det var ingen hindring for Gud. Manden blev ramt i sit inderste menneske af Gud selv, og han blev så begejstret, at han – uanset, hvad der mødte ham, blev ved med at proklamere Guds storhed. Jeremias blev en ”lysbryder” for sine landsmænd: De, der ville lytte, reddede livet; for dem var der et risikofyldt ”før” og et gunstigt ”efter”. De, der ikke ville lytte, omkom!
Der er en tidsmæssig og profetisk pendant mellem at Jeremias er en ”lysbryder” i Jerusalem – og Ezekiel (virkede i tidsrummet ca. 600-575 f. Kr.) en ”lysbryder” i Babylon. På Guds vegne – kaldte begge profeter på deres landsmænd, for at de skulle ændre deres adfærd – ændre livskurs for ikke at gå til grunde.
Vi ved, at Jerusalem blev rendt over ende og ødelagt i år 586 f. Kr., men vi ved også, at Gud inden da beskyttede sit folk mod udryddelse ved at ”omplante” dem til Babylon i en årrække. Gud talte advarende og rådgivende gennem både Jeremias og Ezekiel.
Alle bibelens profeter – hvis skrifter i dag stadig fremstår friske og vitale – er at opfatte som ”prismer”- ”lysbrydere”, hvorigennem Gud anviser, rådgiver og tilretteviser.
Formålet med disse skrifter er, at vi skal slå ørene ud, forstå Guds tankegang, og lade den forme os til at blive de mænd og kvinder, vi er skabte til at være!
Jesus er den ultimative ”lysbryder”. Der er altid et ”før” og et ”efter” i mødet med Jesus! I ”efter” – ligger livet foran os; alt kan blive muligt, og her er det så, at vi får lov til at blive et ”prisme” – en ”lysbryder” for andre.
At læse Bibelen – hvad enten vi taler om at gøre os bekendte med indholdet – af nysgerrighed eller historisk interesse, eller vi er nørder, der gennemtrawler grundteksten og diverse analyser – kan nemt føre til et møde med et ”prisme”: Pludselig råber en sætning eller et hændelsesforløb til os – ud fra de ellers så tørre bogstaver.
Jeg har læst Lukas 2.52 masser af gange: ”Og Jesus gik fremad i visdom og vækst og i yndest hos Gud og mennesker”, og er ikke tidligere blevet forstyrret af disse 15 ord; men for en måneds tids siden, kilede et ”prisme” sig ind i mit læsefelt, og ordene bliver aldrig de samme igen. De ændrede retning og perspektiv. De fik kraft og dynamik, og buldrede ind i min ”værktøjskasse” – den, jeg bruger til at velsigne mennesker med, og det blev et målrettet og nuanceret værktøj. Omsat til praksis fungerer redskabet sådan:
- Kære læser!
- Jeg velsigner dig til, at du går fremad i visdom (kunne her defineres som summen af kløgt og kærlighed),
- at du udvikler dig til glæde for dig selv og andre – uanset din alder og dine vilkår.
- Jeg velsigner dig til, at du ikke blot tror, men at du erfarer, at Gud omslutter dig med stor opmærksomhed og kærlighed, og at du forstår, at Gud glæder sig over dig,
- at de mennesker, du er i kontakt med, opleves som gunstige for dig, og at du mærker, at de værdsætter dig.
Jeg giver hermed værktøjet videre til dig – kære læser, så du kan bruge det på din ægtefælle, dine børn, dine venner og arbejdskammerater – og den umulige nabo. Verset handler ikke om at være perfekt. Det perfekte kan vi roligt lade Gud om, men det handler om, at være helhjertet – at gå ”all in” – i Guds Rige!
[/cmsmasters_text][/cmsmasters_column][/cmsmasters_row]