[cmsmasters_row data_padding_bottom=”50″ data_padding_top=”0″ data_bg_parallax_ratio=”0.5″ data_bg_size=”cover” data_bg_attachment=”scroll” data_bg_repeat=”no-repeat” data_bg_position=”top center” data_color=”default” data_bot_style=”default” data_top_style=”default” data_padding_right=”3″ data_padding_left=”3″ data_width=”boxed”][cmsmasters_column data_width=”1/1″][cmsmasters_text animation_delay=”0″]
Beates klumme september 2017.
Hvor er dit fokus? Det handler om discipelskab.
Livet er kontrastfyldt! Det konstaterede Brorson også – og skrev teksten: ”Sorrig og glæde de vandre til hobe”. Sommeren har langt fra været, hvad jeg vil kalde en skøn, dansk sommer. Det har været en kontrastrig historie med så få dage med overskudssol og overskudstemperaturer, at mine fantasier om en dukkert i Øresund – som jeg bor ganske tæt ved – er vejret bort! Nul vandgang anno 2017!
Nærværende klumme har tre emner med sammenfaldende ærinde: Nødvendigheden af at holde fokus det rigtige sted – til alle tider!
Emne 1:
Mit indre barometer har været og er kontrastfyldt. Min bror, Flemming, ligger stadig på hospitalet. Han har fået foretaget delamputationer af sit venstre ben. Han er ikke rask endnu, og når han fejler noget, står mit indre barometeret lavt, lavt! Som en skærende kontrast oplever jeg en palet af Guds herlighed, udtrykt helt konkret gennem Evangeliekirkens Serviceteam og mit nyeste forfatterbekendtskab, Warren W. Wiersbe.
I kontrastfyldte tider er det af afgørende betydning, hvor vi har fokus. Forkert fokus, og vi bukker under. Rigtigt fokus, og vi oplever fornyet styrke! Dette er Paulus’ ærinde i 2. Kor. 3.1-18 Jeg vil anbefale dig, kære læser, at slå op i din bibel og læse disse vers, som synliggør en god portion livsvisdom: Vi fastfryses eller flytter os alt efter, hvad vi vælger at fokusere på! Vore valg, bevidste eller ubevidste, får en afgørende betydning i vore liv. Tænk blot på et skib på havet: Uden kompas – uden fokus – grundstøder det før eller senere!
Her er versene 15-18 fra Bibelen på Hverdagsdansk:
15 Det er stadigvæk sådan, at hver gang Moses’ skrifter bliver læst op, er deres tanker dækket af et slør.
16 Men når nogen vender sig til Herren Jesus, bliver sløret taget bort.
17 Jesus har sendt Helligånden, og hvor hans Ånd er, dér er der frihed.
18 Alle vi, som har fået sløret fjernet, kan nu se hans herlighed – med de begrænsninger, der hører det jordiske liv til – og den herlighed sætter sit præg på os, så vi forvandles til lighed med ham, efterhånden som vi modtager fra hans Ånd, og det går fra herlighed til endnu større herlighed.
Paulus skriver ud af egen erfaring, og han brænder for, at hans læsere skal gøre samme erfaring: Der er mere at hente, der er mere rigdom til et stærkt og dynamisk liv at modtage i fællesskabet med Jesus uanset omstændighederne – blot vi er fokuserede på Ham!
Kirurgen, som meddelte Flemming, at hans ben måtte amputeres en håndsbred under knæet, sagde: ”Det bliver godt, det her. Fra nu af går det fremad. Det her er en ny begyndelse!” Kirurgen er en passioneret lystfisker, ligesom Flemming, og han tilføjede, at Flemming ville komme til at fiske som hidtil. Et manglende ben ville ikke være en hindring! Hvem forbinder umiddelbart et manglende ben med mulighed for lystfiskeri? Igen noget med kontraster!
Emne 2:
Den gode forfatter Warren W. Wiersbe har begået en solid gennemgang af Ezekiels Bog, og det er formidabel læsning! Bogens titel, Be Reverent, er et ordspil ud fra forfatterens efternavn, men kan oversættes med ”Vær ærbødig”! Profeten Ezekiel bliver Guds valg til at tale i ord og ”rollespil” til Israels folk under eksilet i Babylon. Ifølge de skriftlige kilder, som tillægges stor troværdighed, bliver Ezekiel kaldet til profet d. 31.07. år 593 før Kristus – altså temmelig præcist for 2610 år siden! Det er længe siden, men de profetiske ord har samme styrke fra de blev udtalt og til nu, og de rækker videre ud i fremtiden. De er værd at lægge øre til, værd at rette opmærksomheden hen mod, være ærbødig over for, værd at fokusere på! Det handler om en stærk vind-vind-situation for os. Vers 18 ovenfor udtrykker, at hvad vi fokuserer på, præger os. Wiersbe formulerer det sådan, at mere end noget andet må vi, der tjener Gud, have vores opmærksomhed rettet på Hans Herlighed. Moses så Guds Herlighed, og han kom til at stråle af det. Efterfølgende blev han styrket til at lede folket! Gud viste Ezekiel sin trone og herligheden omkring den, og det gav manden indsigt, forståelse for og målrettethed til et liv, som reddede mange menneskeliv, fordi det blev et liv efter Guds vilje!
Gud bruger igen og igen sit skrevne ord (Bibelen) til at give ny inspiration til mennesker og for at møde mange forskellige behov. Ezekiel blev mindet om, at Gud er på tronen i al sin magt og herlighed, og at Han har omsorg for sit folk. Det var afgørende for Ezekiel at vide, og det er afgørende for dig og mig at vide, at huske i alle forhold og at fokusere på til stadighed – dag efter dag!
Denne udfordring med at holde fokus har så utrolige velsignelser i sig, fordi Gud er trofast! Fra begyndelsen har Gud forpligtet sig til at være trofast over for os. Der er en slags ”parløb” mellem at holde fokus og at være trofast!
Vi kan på enhver måde stå os ved at afspejle Guds væsen. Gud viser sin trofasthed over for os ved at tage del i alle sider af vort menneskeliv, og Han ønsker, at vi skal tage ansvar for vores næste, for mennesker omkring os, og vi skal være trofaste i det, vi gør!
I starten af Bjergprædikenen står: ”I er jordens salt”! (Matt. 5.13.) Ved nylig læsning tænkte jeg: Hvad er det lige, der egentlig står her? Hvad er den dybere betydning af, at Jesus kalder sine disciple på den tid for salt? Og Han vidste allerede, at der 2000 år senere ville være nogle danskere, som skulle læse disse ord, og som skulle spekulere over dem.
Her handler det ikke om saltets evne til at præservere fødevarer. Forklaringen får vi i 3 Mos 2.13: ”…du skal frembære Salt med enhver af dine Offergaver. Ethvert afgrødeoffer skal indeholde salt, for saltet symboliserer jeres troskab mod Guds pagt. Så glem ikke saltet”.
Så.. vi er jordens salt, vi er dem, der trofast bærer værdier til Guds hus, til Guds Rige. Og her kommer så:
Emne 3:
I februarklummen vendte jeg begrebet ”Trofasthed”. Vi så på denne mangesidede, guddommelige grundsubstans, som jeg i dette år oplever som storslået. Her i foråret påtog jeg mig opgaven at organisere rengøringen og serviceringen af vores kirke, som rummer aktiviteter de fleste af ugens dage. Igennem mange år har et enkelt menneske umådeligt trofast serviceret kirken, men et generationsskifte var påkrævet.
Kirken kunne efter sigende renholdes ved en indsats på ca. 30 timer om måneden, men mennesker, som frivilligt vil renholde en kirke ved en månedlig indsats på ca. 30 timer, ”hænger ikke på træerne”! Hvad gør man så? Jeg omskrev præmisserne til, at kirken kunne renholdes ved, at 30 mennesker hver ydede en månedlig indsats på 1 time. Jeg organiserede, skematiserede og lavede arbejdsbeskrivelser til det, som bærer navnet: Evangeliekirkens Serviceteam, og lidt efter lidt meldte folk sig til tjeneste!
Kirken fremstår i dag velserviceret takket være et antal mennesker, som trofast møder op og udfører netop deres del af helheden, ca. en time om måneden. Jeg er dybt berørt over disse venners trofasthed. Hver gør præcist det samme stykke arbejde hver gang, og resultatet er så godt. Der bliver virkelig ”saltet” i kirken. Discipelskabet bliver udlevet ved den enkeltes trofasthed til gode for fællesskabet! Hver enkelt times indsats er en offergave, som bringes til Herrens Hus! Kirkens mange aktiviteter sikres ved, at der er en velserviceret ramme at afvikle dem i!
Det er dette, som Jesus fremhæver, anerkender og opmuntrer til: ”I er jordens salt”! De, der vil være ”salt”, kommer til at opleve Guds herlighed!
[/cmsmasters_text][/cmsmasters_column][/cmsmasters_row]