Juni 2017

Beates klumme juni 2017. 

Pejlemærker – gode og dårlige! Det handler om discipelskab!

I mit arbejde med mennesker udfordres jeg af manglen på interesse for sunde pejlemærker til dannelse af vores karakter, præferencer, prioriteter, handlemønstre.

Det er ikke fordi, der mangler udbydere af pejlemærker, de er bare ikke sunde eller særligt anvendelige. Vi kigger på nogle af dem:
Der er guruer, meningsdannere, i alle medier. Budskaberne lyder, at hvis vi følger deres anvisninger – spiser anderledes, træner anderledes, uddanner os mere, investerer anderledes, indretter vore hjem efter nye trends, klæder os efter tidens skiftende mode, skaffer os den senest udviklede teknologi, betragter ”store sange” fra utallige kunstnere – som sandheder og pejlemærker for vore livsværdier, så er lykken gjort!

Nej, lykken ligger ikke her! Der er intet livgivende eller livsopretholdende i de pejlemærker, som ovennævnte marked har at tilbyde. Vi har brug for en anden substans til at forme os til sundhed og holdbarhed i vores karakter, præferencer, prioriteter og handlemønstre.

Menneskeheden har til alle tider været under påvirkning af et eller andet, og det er så grunden til, at vi er kommet videre end til at rende rundt med en sten på ryggen og en mejsel i hånden og udstøde enstavelseslyde! Vi skal til stadighed lade os påvirke for at sikre en sund udvikling livet igennem. Processen kræver, at vi skal være vågne overfor, hvad vi lukker ind!
Som en grundforudsætning for at få livet til at lykkes, har vi brug for en type pejlemærker, der er så langtidsholdbare, at de når ind på den anden side af livet her på jorden.

Med Jesus kom den mest revolutionerende påvirkning nogensinde i og med, at Han ødslede med geniale og livgivende pejlemærker til fri tilegnelse!
Jeg er nået frem til, at de 2000 år gamle bibelske ord ”lad jer forvandle” – i den kontekst de er talt i, er de mest superseje og mest virkningsfulde pejlemærker, vi mennesker kan benytte os af. Jesus proklamerede dem. Jesu umiddelbare efterfølgere erfarede effekten af dem og lod stafetten gå videre til eftertiden, til dig og mig! Det handler om kontinuerlig dynamik i livet, forandringsparathed.

Jeg er overrasket over, hvor moderne og smart Paulus (Gal.5.19-22) leverer en enkel og helt klar præsentation af en værktøjskasse, der er sprængfuld af netop sunde pejlemærker! Først påkalder han sig vores opmærksomhed ved at opremse 15 helt almene egenskaber og handlemåder fra livets skyggesider, og som modvægt lukker han derefter op for egenskaber, der hører til på livets solskinsside! Først skyggesiden med de dårlige og skadelige pejlemærker, kendte fra os selv eller andre: ”Utugt, urenhed, udsvævelse, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, nid, drukkenskab, svir”.
Måske tænker du, kære læser, at det er nogle gammeldags og akavede betegnelser. Jeg er enig! Det er ikke ord, som vi umiddelbart bruger i forhold til vores omverden. Men måske er det på tide at kalde tingene ved deres rette navn? Måske er det tid til at genlæse og nytolke, hvad det enkelte af disse 15 ord reelt betyder og står for. Først derved kan vi – ud fra sund bedømmelse – tage afstand fra dem! Summen af disse noget ”støvede” ord, er det, som Jesus påtog sig at fri os fra!
Hvis ordene passer på os, er vi dårligt selskab for os selv! Hvis ordene er prædikater, som passer på nogle af vore nærmeste, tænker jeg, at vi har en væsentlig udfordring! Jeg har venner, som ikke ser den ene af deres forældre. Årsagen er, at når de har besøgt far eller mor, er de mødt af en ætsende selviskhed, hvor manipulationen viser sit grimme hoved. Her er ingen mulighed for samvær! Fuldt forståeligt bliver mennesker, som huser en eller flere af ovennævnte tilbøjeligheder, nemt ensomme og isolerede. Relationer er ingen mulighed. Egenskaberne er ”farligt land”, fordi de slæber langtidsholdbare, negative konsekvenser med sig.
Jeg har netop erfaret et eksempel på pejlemærket ”trolddom”: Jeg har to kristne venner, som har været i selskab med en clairvoyant kvinde. Den ene søgte afklaring omkring den påvirkning, hans far udøvede på ham i barne- og ungdomsårene. Kvinden etablerede forbindelse til faderen, som har været død i mange år! Da min veninde den følgende dag fortalte om mødet, blev jeg rædselsslagen, og jeg kan endnu høre mig selv råbe ind i mobilen: ”Hvad har du gjort, hvad har du gjort? Kender du ikke din Bibel”? Næ, det gjorde hun ikke, og hun forstod ikke, hvad jeg mente, før jeg læste i 1 Krøn. 10,13-14 om, hvilke tragiske konsekvenser det får for den desperate Saul, da han forlanger, at en spåkvinde skal kalde Guds profet Samuel frem fra døden.

Gud er fuldstændig klar, når han melder ud: ”I må ikke søge at kommunikere med de døde, I må ikke stille spørgsmål til dem”. Betegnelsen for at søge de døde er ”trolddom”. Det er et pejlemærke, der vil få stærke, negative konsekvenser for os til følge. Det distancerer os fra Gud. Her er et citat, der synliggør clairvoyancens sande ansigt: ”Hun har også kontakt til afdøde ved andre lejligheder. Pia kan nemlig også hjælpe, hvis man ønsker at skabe kontakt til én, man har mistet”. Kontrasten mellem Guds klare udmelding og det clairvoyante ”klarsyn” er ikke til at tage fejl af!

Min ven har ikke brug for at møde sin far. Gud er hans far, hvis han da ellers vil slå ørerne ud. Det er ikke ligegyldigt, hvor vi søger hjælp. Guds kirke har mange åndsfyldte, indsigtsfulde mænd, som kunne vejlede og hjælpe min ven og andre til at få bearbejdet traumer fra fortiden. Der er ingen hjælp at hente i den magt, som Kristus har overvundet ved sin død!! Vi må ikke være naive på dette område!
Paulus dvæler ikke ved de mørke tanker, men skynder sig videre til de gode pejlemærker, hvor han giver en perlerække af letforståelige og let omsættelige egenskaber og tilstande – alle hentet i Jesu personlighed: ”Kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse”. Det er attraktive egenskaber at møde hos et andet menneske. Er det her ikke opskriften på en person, man gerne vil have tæt på sig? Er det ikke kammerater med sådanne egenskaber, man vil samle på? Hvem vil ikke gerne have en ægtefælle, der bare er sådan? Hvilken gave, hvis vore forældre og vore børn var sådan. Krig vil jo være fuldstændigt umuliggjort. Det giver jo ingen mening, at komme op at slås med sådan et menneske!
Lad os være enige om, at disse karaktermæssige pejlemærker er attraktive. Spørgsmålet er, om vi synes, det er tilstrækkeligt at betragte dem hos andre, eller om vi selv skulle tage del i herlighederne? Der er en pris at betale for ejerskab af sådanne pejlemærker, for de kan ikke leve side om side med nogen af de 15 ubehagelige, som er omtalt ovenfor. Der er noget, der skal siges ”farvel” til, tages afstand fra, for at kunne tage imod de gode egenskaber. I Bibelen tilskyndes vi til at efterjage disse 9 egenskaber fra solskinssiden!

Nogle af jer, som læser min klumme, vil kunne huske onkel Knud, min morbror. Jeg har også fortalt om ham tidligere. Jeg har haft det fantastiske privilegium at leve de første 50 år af mit liv med ham. Hans historie er en af de stærkeste til at synliggøre betydningen af gode og stærke pejlemærker.
Knud mistede synet ved en ulykke kun 18 år gammel. Det var afsindigt svært for ham at finde fodfæste i tilværelsen som blind og afhængig af andre mennesker. Han havde, efter tidens norm, haft fuld fart på alle områder. På sin cykel indtog han hvert hjørne af København, og med sin strålende begavelse var han parat til at modtage en hvilken som helst akademisk udfordring. En slem hjernerystelse slog ham ud af gymnasiet som 17-årig, og året efter bragte hans kemiske interesse ham til at eksperimentere med sprængstof og ”bang” – Knud mistede det ene øje og blev blind på det andet. Han havde hundredvis at små stykker glasskår på hele forsiden af kroppen.  De to yderste led af pegefingeren på højre hånd, der havde holdt flasken med sprængstoffet, blev sprængt i stykker og måtte fjernes. Det var dårlige, rigtigt dårlige odds i forhold til at indtage verden! Knud var på dette tidspunkt en fin pianist, men manglende en finger og uden at kunne læse noder – tja! Han fik sin daglige gang på blindeinstituttet, fik en fingerprotese, så han kunne genoptage klaverspillet, lærte at være blind og at arbejde sig igennem begrænsninger. En bestemt lænestol i stuen blev hans ”arbejdsværelse”, hvorfra alle tanker og ideer udgik. Han blev kortbølgeamatør og spillede skak med hele verden.
Knud oplevede en stille stemme, et vedvarende kald, Guds kald, og han begyndte at lytte. Han har mange gange fortalt, hvordan Gud gav forskellige pejlemærker til at fange hans opmærksomhed med. En dag i ”arbejdsværelset” hørte han Guds stemme ganske klart og tydeligt: ”Hvor ville jeg gerne, at du skulle beskæftige dig med det, du holder mest af, men det er dig ikke gavnligt. Lær at spille orgel”. Denne udmelding fra Gud var det stærkeste og mest afgørende pejlemærke nogensinde i hans liv! Knud kom på konservatoriet, og de 4 år der udnyttede han ekstremt godt og blev en formidabel pianist og organist. Pejlemærker! Hvad er gavnligt? Jeg har ikke tal på, hvor mange tusind mennesker Knud har glædet med sit klaver- og orgelspil gennem mere end 60 år! Hvad er gavnligt i dit og mit liv – for os selv og for andre – på kort og på lang sigt?
Da min bror og jeg kom til i hhv. 1948 og 1950, blev Knud til onkel Knud! Han blev på enhver måde vores nanny. Han skiftede bleer – og lærte os vejen til Gud. Denne hårdt ramte mand blev vores pejlemærke. Vi skylder ham så uendelig meget på alle områder. I karakteren af vort fællesskab lå indbygget, at vi kompenserede for hans synstab. Onkel Knud og jeg levede i et eventyrligt, dynamisk makkerskab til hans død i 2000.
Gud pejler os på mange måder, og fordi Onkel Knud tog imod Guds pejling til discipelskab, blev han selv et fyrtårn, et stærkt pejlemærke, for det store antal mennesker, han kom i kontakt med.

På en mærkelig bagvendt måde banede onkel Knuds begrænsethed vej for en udvikling og berigelse af et usædvanligt omfang.
”Salm.25.12-14”: Den mand, der frygter Herren, ham belærer han om den vej, han skal vælge.
Han selv skal leve i lykke, og hans afkom skal få landet i arv og eje.

De, der frygter Herren, har fællesskab med Ham, gennem sin pagt vejleder Han dem.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.