Maj 2017

Maj 2017

Beates klumme

Maj 2017. Vi skal indtage os selv, for at vi kan udfolde os selv! Det handler om discipelskab.

Jeg har over tid tumlet med begrebet synd. Sammenhængen er, at mange mennesker oplever sig udfordret af syndsbegrebet. Jeg oplever, at det er ud fra vidt forskellige forudsætninger, at begrebet bliver uhåndterligt.

For nogle er syndsbegrebet en konstrueret størrelse. Det forstår jeg godt. Hvis ikke vi har en oplevelse af, en overbevisning om, at der findes kræfter af såvel guddommelig som satanisk karakter, så bevæger vi os udelukkende på et humanistisk plan, og der giver syndsbegrebet ingen mening. Her vil vi formentlig kun kunne tale om at overskride sociale normer eller et givent samfunds love og regler med en deraf følgende straf, udmålt efter bestemmelser.

Gud selv er vældig klar mht. syndsbegrebet: Det er en overskridelse af hans regelsæt – klart udtrykt i Bibelen som det, der forkrymper livet og hindrer det Gudgivne i at udfolde sig.
Gud beskytter menneskeverdenen gennem sine vedtægter, som virkeliggøres i to forskellige koncepter. I første omgang giver Gud ti geniale, meget håndfaste, sort-hvide bud, som sikrer et ret forhold til Ham, og som regulerer menneskenes indbyrdes forhold. I anden omgang raffinerer Gud, gennem Jesus, sine ”ydre” påbud ved at flytte dem ind i vores samvittighed.”Jeg vil skrive mine love på deres hjerter”. At skrive på vore hjerter er lig med, at vi erfarer en tilskyndelse til, et ønske om, en guddommelig forandring indefra og hen imod noget andet.

Hvis jeg forsynder mig over for Gud og mennesker, vil min samvittighed begynde at larme, og jeg bliver tilskyndet til at bringe orden i tingene. Samvittighedens indblanden er en stor gave, vi har fået gennem Jesus. Takket være Ham, kan alle de dumheder og dårlige dispositioner, vi gør os skyldige i, alt uden undtagelse, bringes i orden mellem Gud og os ved en enkel bekendelse: ”Hvis vi bekender vore synder, er Han trofast og retfærdig, så Han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed”. Resultatet af dette frihedsbrev er vores mulighed for trivsel på alle områder i vore liv, hvilket naturligt påvirker vores identitet: Hvem vil jeg være? Vi bevæger os på et plan mellem den person, jeg har været, og den person jeg er på vej til at blive.

En af mine største forståelser af, hvem og hvad Jesus er, hænger uløseligt sammen med betydningen af, hvad Han siger, at Han ønsker for os, og hvad Han dernæst formår at udrette i vore liv – hvis vi ellers giver Ham lov!
Jeg er af den opfattelse, at alle har vi en privatsfære, lommerområder, vi er stærkt utilbøjelige til at rode rundt i eller at ændre på. Det er her vores personlighed og syndsbegrebet snor sig om hinanden.

Det er ikke ligegyldigt, hvad der er sket med os i løbet af livet. Hvad vi har oplevet, er som ingredienser, der er føjet til vores personlighed. De har, billedligt talt, taget plads på indersiden af os og lagt sig i lommer i vort indre menneske, i det dybeste af vores personlighed, hvor vi opbevarer dem. Vi kan her tale om smerte, vrede, en fortrydelighed, en forurettethed, en uretfærdighed eller en kriminel handling, vi selv har begået, skam, skyld, sygdom, tab af en dyrebar relation, en uhensigtsmæssig eller endog skadelig tilbøjelighed, misbrug, et ego, som stjæler rum og plads fra andre…..! Alle udvikler vi os over tid, på godt eller ondt, fra at være én person til en anden person – til en anden person – til en anden person. Jeg er ikke den, jeg var, da jeg var 19 år! Jeg er heller ikke den, jeg var, da jeg var 40 år! I skrivende stund er jeg 66 år, og jeg er i stadig forandring!
Det er fejlagtigt at tro, at selvopfattelsen ”jeg er, som jeg er”, lukker og slukker for al videre udvikling. Der er en udvikling, men ikke i gunstig retning, hverken for personen selv eller andre, han / hun kommer i berøring med.

At definere en tilstand kan sammenlignes med at stille en diagnose. Det er en proces, der kan føre til en indsats, der skaber en ønsket forandring. Hvis vi kan se os selv i et eller andet mål i det ovenstående, er det svært at argumentere for en afvisning af Jesus, når han siger: ”Min fred giver jeg jer. Jeg giver jer ikke, som verden giver”. Det lyder som et meget godt tilbud, det vil være uklogt at afvise. Her er ingen middelmådighed! Her bliver hele ”fredspakken” tilbudt ind i den inderste, den dybeste af lommerne i vore liv; også den lomme, vi er mindst tilbøjelige til at få kastet lys i. Det er her, vi kan erfare en virkelig ændring i vort liv, hvis vi giver Jesus lov til at give os sin fred.

En ting er at blive tilbudt ”fred”, noget andet er at evne at modtage ”fred”. Jeg har dystet med det her i mange år. Jeg var 19 år, da jeg traf beslutningen om, at jeg ville have Jesus i mit liv, hele livet! Jeg havde imidlertid ingen forståelse af, hvor involverende Jesus ville byde sig til i alle lommer af mit liv. Det skyldes primært, at størstedelen af mit liv jo er levet efter mit 19. år Der er løbet mange følelser og handlinger på i årenes løb, og fordi livet giver knubs, får vi skyggesider, der er lommer med et mørkt indhold, og som er svære at røre ved. De kan blive til væsentlige udfordringer i forhold til Gud og vore medmennesker. Hæng på, kære læser, for det er der råd for.
Over tid har jeg erkendt, at Jesus ”tager mig om hjertet” ved sin evne til røre mig i min personlighed. Der sker noget på indersiden af os, når Han kommunikerer med os. Det være sig i noget vi hører eller læser.
Jesus formår at skabe et ønske hos mig, en længsel i mig, efter gennemsigtighed i hele min personlighed og mit væsen. Det har jeg reageret på og derved fået oplevelsen af fred og at være fri; sideeffekten er energi og dynamik til at udleve livet. Fred og frihed kommer som en følge af, at uro og uopgjorte ting bliver håndteret med visdom, guddommelig visdom! Hvis du bakser med udfordringer af denne art, så find dig en erfaren, rodfæstet kristen at tale med.

Når Bibelens forskellige forfattere deler ud af deres glæde vedr. åndelig og sjælelig forankring i Jesus, fremkalder det ikke nødvendigvis samme glæde hos læseren. Tværtimod kan man sidde tilbage med en oplevelse af utilstrækkelighed eller endog selvfordømmelse, fordi ejerskab af denne forankring synes uopnåeligt. Denne oplevelse kan få os alle sammen til at lægge Bibelen på hylden! Jeg ved, hvad jeg taler om. Min fortvivlelse har været påtagelig. Min længsel efter at opleve at jeg blev favnet, så jeg var i stand til at modtage Guds kærlighed og accept, har til tider gjort mig desperat! Men en dag sagde en klog mand, Pablo Matinez, en fantastisk, spansk kristen psykolog, følgende totalt befriende ord: ”Kom overens med, hvem du er”!
Ordene startede en opdagelsesrejse, som varer til min død! Tingene tumlede rundt før afklaringen indfandt sig. Vi er sammensatte mennesker, sammensatte af en sjælelig og en åndelig side. Disse to sider kan have så store forskelle, at det synes som om Gud har kludret i vores undfangelse. Det er dog ingenlunde tilfældet, men her ligger en klar udfordring: Vi skal finde frem til den sunde balance mellem vores sjælelige og vores åndelige side. Vi har brug for at lytte til undervisning og læse bøger, som lægger vægt på, at det er hele os, der bliver mødt af Guds kærlighed: Vores ånd, sjæl og legeme, vore relationer, vores økonomi, vore præferencer, vores adfærd, vores sprog, vores tankegang, måden vi administrere vores tid på…! Det er alle lommer i vore liv, der er i spil!

Vi er skabt, netop som vi er, fordi Gud ønskede det, og fordi Han skal bruge netop dig og mig til sine guddommelige formål. Uden dig og mig mangler der noget i Guds husholdning! Derfor kan vi uden forbehold komme overens med, hvem vi er. Så jeg vover påstanden: Vi skal indtage os selv, for at vi kan udfolde os selv!

Jeg mener, det er værd at stille sig selv spørgsmålet: ”Hvad skal jeg med Jesus i alle lommer i mit liv”. Hvad skal Bibelens Jesus ned i mine lommer for? Mine lommer er mine lommer. Lidt privatliv må man da have i livet. I Johannes 15.4 inviterer Jesus os ind i dette lommeprincip”Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig”. Den naturlighed, som ligger i, at en gren må have fuld sammenhæng med det øvrige træ for at safter og næring kan afstedkomme knopsætning, blomstring og frugtbæring, er ultimativ, og den kan umiddelbart flyttes hen på lommeprincippet. Sav en gren halvt over og se, at det har en afgørende indflydelse på grenens evne til at frembringe frugt. Hvis vi ”lukker” et antal lommer til i vort menneskeliv uden mulighed for at modtage sundhed, lægedom, nyt håb, ny inspiration, så forstår vi, at der, hvor livet skulle have udfoldet sig, bliver der goldt! Der kommer til at mangle noget væsentligt, noget, der faktisk er blevet givet os, men som vi ikke forstår eller ikke formår at udfolde.

Når Jesus taler om den dybe sammenhæng ”bliv i mig, og jeg bliver i jer”, så er det en guddommelig invitation til en hovedrengøring ned i den dybeste lomme af vort menneske. Her er inderlig ransagelse en virkelig sund øvelse: Hvor meget og hvor dybt må min Gud og min skaber komme ind i mit indre og mit ydre liv?

Jeg er smerteligt bevidst om, at et frygteligt stort antal mennesker afslutter deres liv, uden at de har vovet at lade Jesus træde ind i deres inderste kamre; uden at de har set sig selv som potentielle frugtbærere i en skøn livsudfoldelse. Livsstilseksperter bruger stadig udtrykket ”mit krus er halvtomt / mit krus er halvfyldt” til at rubricere mennesker, der afskærer sig selv fra den fulde livsudfoldelse, fra dem, der vil have knopskydning, blomstring og frugtbæring! Som livsstilsekspert er Jesus uovertruffen. Uden at måle og veje os, uden at skæve til karakteren eller omfanget af vore skyggesider breder Han armene ud og siger: Kom an! Kom og bær frugt! Kom og lad mig komme ind i de dybeste lommer, og lad min kærlighed og varme, min fuldstændige indsigt i alle områder i dit liv, og min fuldstændige accept af dig, netop som du er, skabe noget nyt, du ikke selv har vidst, at du havde mulighed for!

Leanne Payne udtrykker den guddommelige invitation sådan:
”Overgiv til Mig dine mest elementære længsler, dine inderlige ønsker om lykke, om kærlighed, om selvudfoldelse, om velvære, om succes, om glæde, på alle niveauer af dit væsen – overgiv dem frimodigt og uden skam til Mig, og Jeg vil omdanne dem, så at du kommer til at opnå deres opfyldelse og tilfredsstillelse og undgår fortvivlelsen over uopfyldte behov”.

Beates klumme

Maj 2017. Vi skal indtage os selv, for at vi kan udfolde os selv! Det handler om discipelskab.

Jeg har over tid tumlet med begrebet synd. Sammenhængen er, at mange mennesker oplever sig udfordret af syndsbegrebet. Jeg oplever, at det er ud fra vidt forskellige forudsætninger, at begrebet bliver uhåndterligt.

For nogle er syndsbegrebet en konstrueret størrelse. Det forstår jeg godt. Hvis ikke vi har en oplevelse af, en overbevisning om, at der findes kræfter af såvel guddommelig som satanisk karakter, så bevæger vi os udelukkende på et humanistisk plan, og der giver syndsbegrebet ingen mening. Her vil vi formentlig kun kunne tale om at overskride sociale normer eller et givent samfunds love og regler med en deraf følgende straf, udmålt efter bestemmelser.

Gud selv er vældig klar mht. syndsbegrebet: Det er en overskridelse af hans regelsæt – klart udtrykt i Bibelen som det, der forkrymper livet og hindrer det Gudgivne i at udfolde sig.
Gud beskytter menneskeverdenen gennem sine vedtægter, som virkeliggøres i to forskellige koncepter. I første omgang giver Gud ti geniale, meget håndfaste, sort-hvide bud, som sikrer et ret forhold til Ham, og som regulerer menneskenes indbyrdes forhold. I anden omgang raffinerer Gud, gennem Jesus, sine ”ydre” påbud ved at flytte dem ind i vores samvittighed.”Jeg vil skrive mine love på deres hjerter”. At skrive på vore hjerter er lig med, at vi erfarer en tilskyndelse til, et ønske om, en guddommelig forandring indefra og hen imod noget andet.

Hvis jeg forsynder mig over for Gud og mennesker, vil min samvittighed begynde at larme, og jeg bliver tilskyndet til at bringe orden i tingene. Samvittighedens indblanden er en stor gave, vi har fået gennem Jesus. Takket være Ham, kan alle de dumheder og dårlige dispositioner, vi gør os skyldige i, alt uden undtagelse, bringes i orden mellem Gud og os ved en enkel bekendelse: ”Hvis vi bekender vore synder, er Han trofast og retfærdig, så Han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed”. Resultatet af dette frihedsbrev er vores mulighed for trivsel på alle områder i vore liv, hvilket naturligt påvirker vores identitet: Hvem vil jeg være? Vi bevæger os på et plan mellem den person, jeg har været, og den person jeg er på vej til at blive.

En af mine største forståelser af, hvem og hvad Jesus er, hænger uløseligt sammen med betydningen af, hvad Han siger, at Han ønsker for os, og hvad Han dernæst formår at udrette i vore liv – hvis vi ellers giver Ham lov!
Jeg er af den opfattelse, at alle har vi en privatsfære, lommerområder, vi er stærkt utilbøjelige til at rode rundt i eller at ændre på. Det er her vores personlighed og syndsbegrebet snor sig om hinanden.

Det er ikke ligegyldigt, hvad der er sket med os i løbet af livet. Hvad vi har oplevet, er som ingredienser, der er føjet til vores personlighed. De har, billedligt talt, taget plads på indersiden af os og lagt sig i lommer i vort indre menneske, i det dybeste af vores personlighed, hvor vi opbevarer dem. Vi kan her tale om smerte, vrede, en fortrydelighed, en forurettethed, en uretfærdighed eller en kriminel handling, vi selv har begået, skam, skyld, sygdom, tab af en dyrebar relation, en uhensigtsmæssig eller endog skadelig tilbøjelighed, misbrug, et ego, som stjæler rum og plads fra andre…..! Alle udvikler vi os over tid, på godt eller ondt, fra at være én person til en anden person – til en anden person – til en anden person. Jeg er ikke den, jeg var, da jeg var 19 år! Jeg er heller ikke den, jeg var, da jeg var 40 år! I skrivende stund er jeg 66 år, og jeg er i stadig forandring!
Det er fejlagtigt at tro, at selvopfattelsen ”jeg er, som jeg er”, lukker og slukker for al videre udvikling. Der er en udvikling, men ikke i gunstig retning, hverken for personen selv eller andre, han / hun kommer i berøring med.

At definere en tilstand kan sammenlignes med at stille en diagnose. Det er en proces, der kan føre til en indsats, der skaber en ønsket forandring. Hvis vi kan se os selv i et eller andet mål i det ovenstående, er det svært at argumentere for en afvisning af Jesus, når han siger: ”Min fred giver jeg jer. Jeg giver jer ikke, som verden giver”. Det lyder som et meget godt tilbud, det vil være uklogt at afvise. Her er ingen middelmådighed! Her bliver hele ”fredspakken” tilbudt ind i den inderste, den dybeste af lommerne i vore liv; også den lomme, vi er mindst tilbøjelige til at få kastet lys i. Det er her, vi kan erfare en virkelig ændring i vort liv, hvis vi giver Jesus lov til at give os sin fred.

En ting er at blive tilbudt ”fred”, noget andet er at evne at modtage ”fred”. Jeg har dystet med det her i mange år. Jeg var 19 år, da jeg traf beslutningen om, at jeg ville have Jesus i mit liv, hele livet! Jeg havde imidlertid ingen forståelse af, hvor involverende Jesus ville byde sig til i alle lommer af mit liv. Det skyldes primært, at størstedelen af mit liv jo er levet efter mit 19. år Der er løbet mange følelser og handlinger på i årenes løb, og fordi livet giver knubs, får vi skyggesider, der er lommer med et mørkt indhold, og som er svære at røre ved. De kan blive til væsentlige udfordringer i forhold til Gud og vore medmennesker. Hæng på, kære læser, for det er der råd for.
Over tid har jeg erkendt, at Jesus ”tager mig om hjertet” ved sin evne til røre mig i min personlighed. Der sker noget på indersiden af os, når Han kommunikerer med os. Det være sig i noget vi hører eller læser.
Jesus formår at skabe et ønske hos mig, en længsel i mig, efter gennemsigtighed i hele min personlighed og mit væsen. Det har jeg reageret på og derved fået oplevelsen af fred og at være fri; sideeffekten er energi og dynamik til at udleve livet. Fred og frihed kommer som en følge af, at uro og uopgjorte ting bliver håndteret med visdom, guddommelig visdom! Hvis du bakser med udfordringer af denne art, så find dig en erfaren, rodfæstet kristen at tale med.

Når Bibelens forskellige forfattere deler ud af deres glæde vedr. åndelig og sjælelig forankring i Jesus, fremkalder det ikke nødvendigvis samme glæde hos læseren. Tværtimod kan man sidde tilbage med en oplevelse af utilstrækkelighed eller endog selvfordømmelse, fordi ejerskab af denne forankring synes uopnåeligt. Denne oplevelse kan få os alle sammen til at lægge Bibelen på hylden! Jeg ved, hvad jeg taler om. Min fortvivlelse har været påtagelig. Min længsel efter at opleve at jeg blev favnet, så jeg var i stand til at modtage Guds kærlighed og accept, har til tider gjort mig desperat! Men en dag sagde en klog mand, Pablo Matinez, en fantastisk, spansk kristen psykolog, følgende totalt befriende ord: ”Kom overens med, hvem du er”!
Ordene startede en opdagelsesrejse, som varer til min død! Tingene tumlede rundt før afklaringen indfandt sig. Vi er sammensatte mennesker, sammensatte af en sjælelig og en åndelig side. Disse to sider kan have så store forskelle, at det synes som om Gud har kludret i vores undfangelse. Det er dog ingenlunde tilfældet, men her ligger en klar udfordring: Vi skal finde frem til den sunde balance mellem vores sjælelige og vores åndelige side. Vi har brug for at lytte til undervisning og læse bøger, som lægger vægt på, at det er hele os, der bliver mødt af Guds kærlighed: Vores ånd, sjæl og legeme, vore relationer, vores økonomi, vore præferencer, vores adfærd, vores sprog, vores tankegang, måden vi administrere vores tid på…! Det er alle lommer i vore liv, der er i spil!

Vi er skabt, netop som vi er, fordi Gud ønskede det, og fordi Han skal bruge netop dig og mig til sine guddommelige formål. Uden dig og mig mangler der noget i Guds husholdning! Derfor kan vi uden forbehold komme overens med, hvem vi er. Så jeg vover påstanden: Vi skal indtage os selv, for at vi kan udfolde os selv!

Jeg mener, det er værd at stille sig selv spørgsmålet: ”Hvad skal jeg med Jesus i alle lommer i mit liv”. Hvad skal Bibelens Jesus ned i mine lommer for? Mine lommer er mine lommer. Lidt privatliv må man da have i livet. I Johannes 15.4 inviterer Jesus os ind i dette lommeprincip”Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig”. Den naturlighed, som ligger i, at en gren må have fuld sammenhæng med det øvrige træ for at safter og næring kan afstedkomme knopsætning, blomstring og frugtbæring, er ultimativ, og den kan umiddelbart flyttes hen på lommeprincippet. Sav en gren halvt over og se, at det har en afgørende indflydelse på grenens evne til at frembringe frugt. Hvis vi ”lukker” et antal lommer til i vort menneskeliv uden mulighed for at modtage sundhed, lægedom, nyt håb, ny inspiration, så forstår vi, at der, hvor livet skulle have udfoldet sig, bliver der goldt! Der kommer til at mangle noget væsentligt, noget, der faktisk er blevet givet os, men som vi ikke forstår eller ikke formår at udfolde.

Når Jesus taler om den dybe sammenhæng ”bliv i mig, og jeg bliver i jer”, så er det en guddommelig invitation til en hovedrengøring ned i den dybeste lomme af vort menneske. Her er inderlig ransagelse en virkelig sund øvelse: Hvor meget og hvor dybt må min Gud og min skaber komme ind i mit indre og mit ydre liv?

Jeg er smerteligt bevidst om, at et frygteligt stort antal mennesker afslutter deres liv, uden at de har vovet at lade Jesus træde ind i deres inderste kamre; uden at de har set sig selv som potentielle frugtbærere i en skøn livsudfoldelse. Livsstilseksperter bruger stadig udtrykket ”mit krus er halvtomt / mit krus er halvfyldt” til at rubricere mennesker, der afskærer sig selv fra den fulde livsudfoldelse, fra dem, der vil have knopskydning, blomstring og frugtbæring! Som livsstilsekspert er Jesus uovertruffen. Uden at måle og veje os, uden at skæve til karakteren eller omfanget af vore skyggesider breder Han armene ud og siger: Kom an! Kom og bær frugt! Kom og lad mig komme ind i de dybeste lommer, og lad min kærlighed og varme, min fuldstændige indsigt i alle områder i dit liv, og min fuldstændige accept af dig, netop som du er, skabe noget nyt, du ikke selv har vidst, at du havde mulighed for!

Leanne Payne udtrykker den guddommelige invitation sådan:
”Overgiv til Mig dine mest elementære længsler, dine inderlige ønsker om lykke, om kærlighed, om selvudfoldelse, om velvære, om succes, om glæde, på alle niveauer af dit væsen – overgiv dem frimodigt og uden skam til Mig, og Jeg vil omdanne dem, så at du kommer til at opnå deres opfyldelse og tilfredsstillelse og undgår fortvivlelsen over uopfyldte behov”.

Leave a Reply

Your email address will not be published.