April 2017

April 2017

Beates klumme

april 2017. ”Jeg har stillet dig foran en åben dør”. Det handler om discipelskab

Mit ærinde i denne klumme er at modgå den modløshed, som kan gribe os alle, når vi har svært ved at se en vej – eller endog en udvej, hvorfra vi befinder os. Mit ærinde er samtidig at proklamere, at hvis vi vil det, så har du og jeg en fremtid, som har mere perspektiv og hverdagskvalitet i sig, end vi tidligere har erfaret! Livet kan leves – og så kan det leves – i betydningen på et højere niveau!

Vi har en kreativ Gud, og Bibelen er en samling af vidnesbyrd om hans kreativitet – hans måde at handle på: ”Hvad intet øje har set og intet øre har hørt, har Gud forberedt til dem, der elsker Ham”! Det er et meget omfattende løfte, der her er udtalt til dig og mig.
Følgende beretning har jeg delt tidligere. Grunden til, at jeg gentager den er, at jeg vil synliggøre et åndeligt princip, der udtrykkes som, at bagved en dør er en ny dør – er en ny dør – er en ny dør..! Hver enkelt dør fører ind til noget rigt og forunderligt, som venter på os. Og sammenhængen mellem de enkelte døre viser Guds vej og retning i vore liv og den tjeneste og det kald, som er netop vores – helt personlige – med perfekt pasform! Lyder det ”stort”? Det er det også! Det er storslået!

For år tilbage gav Gud mig et syn. Jeg oplevede, at jeg stod inden for i en bygning, med en stor port med to døre. Dørene åbnede udad, og jeg så ud i et mørke, der var massivt og frygtindgydende, og jeg følte et jerngreb om halsen. Jeg genkendte mørket som det, der er beskrevet i 1. Mos.15. – og så talte Gud lige så tydeligt, hørligt og klart, som stod du – kære læser – ved siden af mig, og talte til mig: ”Jeg har stillet dig foran en åben dør”! I løbet af de følgende dage opløstes mørket til forståelse af, at den fremtid Gud havde til mig, var af en sådan karakter, at jeg ikke ville kunne aflæse den eller forstå den – her og nu! Jeg ved nu – mange år senere, at ”den åbne dør”, ikke er en enkelt ”dør”, men et åndeligt ”teleskopprincip” betydende, at Gud kontinuerligt åbner nye muligheder for os, for at vi skal beriges, og vi skal udfolde os. Over tid vil Han åbne nye døre for os – ind til nye erfaringer med flere udfoldelsesmuligheder.

Åbne døre er et åndeligt princip Gud har skabt – i skabelsen. Det er en del af Hans grænseløshed og generøsitet i forhold til dig og mig, og Han viser, hvad hans ærinde er med os: Åbne døre, frihed, muligheder, som aldrig før, nytænkningpotentialer, som udfoldes i en grad ingen tænkte mulig; skaberkraften sluppet løs i ethvert menneskes liv. Det her er frihedsbrevet, her er vores identitet; hvem vi virkelig er: Modtagere af Guds kreativitet og skaberkraft!
Det Gud har forberedt til dig og mig, ligger meget tænkeligt bag en – tilsyneladende – ”lukket” dør. Det er ikke sikkert, at vi er bevidste om, at der overhovedet er en dør – en mulighed.

Kræver det dristighed, at gå ind under dette gudskabte princip? Bestemt! Det kræver noget at tro, at Gud taler inderligt, hengivent, omsorgsfuldt – og skræddersyet – til hver enkelt af os – gennem ”dørprincippet”!
Når Gud siger, at der er muligheder for hver enkelt af os, så er det fordi Han proklamerede det i skabelsen. Han talte, og så stod tingene der!
Balancen er den, at jo mere vi tilegner os af det, som Gud har til os, jo mere hylder og hædrer vi Ham. Det modsatte er desværre også en virkelighed: Jo mindre vi tilegner os af det, som Gud har til os, jo mindre er der at være begejstret for! Der kan så uendeligt let gå ”hverdag” i vore liv! Over relativt få år kan resignationen have fået magten, og troen på, at det nytter at skabe forandring, svinder ind! Dette resultat har navnet: Tabte muligheder.
Jeg har mange gange vredet mine hænder, mens jeg lyttede til menneskers sorg og smerte over tabte muligheder. De havde håb og drømme om vidt forskellige ting, som de ønskede at fylde livet med. Men det skete ikke. Livet gik..!

Min mormor fortalte følgende: I min slægt på min mors side – i slutningen af 1800-tallet – ejede en mand en gård. Der boede han med sin kone og sine børn. Han var ludoman, og en dag kom han hjem og meddelte, at de skulle flytte. Gården var tabt i spil! Muligheden for at ernære en familie var væk, og fremtiden meget usikker!
Det er over 60 år siden, jeg hørte denne beretning, og den bor stadig i mit hjerte. Jeg kan stadig få tårer i øjnene, når jeg tænker på udfaldet af det/de liv, der skulle have været frugtbare og lykkelige. Jeg ville ønske, at jeg kunne tage kontakt til den slægtning, og sige til Ham, at der er nye muligheder. Der er mere end denne tragiske hændelse! Der er adgang til liv og håb, fordi vi har en kreativ Gud, der kan skabe liv ud af jord! Og hvis jorden er væk, så skaber Han nye betingelser ud af ingenting!
Princippet med at Gud kontinuerligt vil åbne døre for os, er mere potent end det er menneskeligt muligt for at os at rumme.
Når Gud har givet så mange løfter til os om, at vi skal lykkes med det, vi gør, er det altid ud fra, at vi er i en tæt relation til Ham! Giveren af de åbne døre kommer før selve dørene.

Matt. 6.33: ”Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt andet gives jer i tilgift” – er Jesu brugsanvisning på, hvordan vi får fat på dørprincippet. Vi går ind i relationen til Gud – vores skaber, forløser, forsvarer og ven. Derfra begynder Han, at åbne døre for os!
Hvad indebærer så denne nære relation? Hvilke ord, kan vi fornuftsmæssigt bruge om den? Det handler om kærlighed. Det handler om, at vi skal godtage, at vi er elskede; at der absolut ikke er noget, der kan hindre Gud i at elske os – så det gør Han!
Vores kærlighed – egenskaben at kunne elske – er en konsekvens af, at vi blev til – i kærlighed – Guds kærlighed! Jeg tror fuldt og fast på, at hvert eneste barn er født af Guds vilje. Intet barn er en fejltagelse – et uheld en lørdag aften! Tro det – kære læser! Den kærlighed og vilje Gud har bag et barns tilblivelse og fødsel, opretholdes gennem hans intense kærlighed livet igennem. Derfor er det indlysende og helt naturligt, at Han inderligt længes efter at ødsle sin kærlighed på ethvert menneske – barnet, den unge, den modne, den ældre, den gamle. En af måderne Han gør det på, er ved vedvarende at åbne døre ind til nye epoker i vore liv.

Jesus taler i Johs. 10.9-10 om sin funktion, som hyrde for fårene, som er billede på os. Han synliggør dørprincippet rettet på noget du og jeg aktivt skal gøre: ”…han (hun) skal…gå ud og finde græsgange”. Her er græsgangene et billede på, at Gud begunstiger os på alle måder. Jesus afslutter passagen med: ”…for at de skal have liv og have i overflod”. Der er ingen smalle steder hos vores himmelske Far.
For hver dør, der åbnes ind til et nyt område, erfarer vi nye sider af Guds kreativitet og omsorg – og nye sider af os selv. Bag hver dør er nye muligheder, der hviler på baggrund af de muligheder, vi fik forrige gang, Han åbnede døre for os! Vi udvikler os, når vi indtager Guds græsgange, og det smitter positivt af på vore omgivelser. Her har vi discipelskabet.

Guds fremgangsmåde er både naturlig og logisk! Logisk er det også, at Han længes efter vores svar, vores opmærksomhed, vores kærlighed.
Gud våger, i uendelig kærlighed, nidkært over os, og hvis kræfter forsøger at skade og begrænse os, skal vi bede Ham flytte vores opmærksomhed hen på en åben dør, hvor vi ser muligheder, vi ikke så før; udveje, vi ikke troede mulige. Gud er totalt dynamisk i forhold til den enkelte af os, og Hans plan er, at du og jeg skal udfolde os og blomstre, og i alle forhold erfare Hans kærlighed, glæde og fred. Derfor: Lad os ikke nøjes med noget mindre!

Se, jeg har stillet dig foran en åben dør, som ingen kan lukke; for vel er din kraft kun lille, men du har holdt fast ved mit ord og ikke fornægtet mit navn.” Johs. Åb. 3,8.

Leave a Reply

Your email address will not be published.